Donald Trump udnævner nye ministre, og kritikken hagler ned: Han er en »klar fare for nationens sundhed«

Den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, har i denne uge løftet sløret for flere opsigtsvækkende ministervalg. Og kritikken er voldsom – også fra egne rækker i det republikanske bagland.

Torsdag talte de to nominerede ministre Matt Gaetz (i midten) og Robert F. Kennedy, Jr. (th.) ved en galla i Trumps Mar-a-Lago-luksusresort i Palm Beach, Florida. Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix

Donald Trump er i fuld færd med at udvælge, hvem der skal være en del af inderkredsen i hans kommende regering. I de seneste dage har han nomineret flere til prominente ministerposter.

Herunder den kontroversielle republikanske politiker Matt Gaetz som ny justitsminister og Robert F Kennedy, Jr. som ny sundhedsminister.