Bethesda. Præsident Donald Trump er begyndt at tage coronamidlet Remdesivir.

Det oplyser lægen i Det Hvide Hus, Sean Conley, i en erklæring sent fredag aften lokal tid.

Lægen bemærker samtidig, at den coronasmittede præsident ikke har brug for at få tilført kunstig ilt.

»I eftermiddags, efter konsultationer med specialister fra Walter Reed og Johns Hopkins University,« anbefalede jeg at flytte præsidenten til Walter Reed National Military Medical Center for yderligere observation.

»I aften er jeg glad for at høre, at præsidenten har det godt,« skriver Sean Conley.

»Han har ikke brug for supplerende ilt, men er efter konsultationer med specialister begyndt i behandling med Remdesivir. Han har taget den første dosis og hviler nu.«

/ritzau/