Domstol: Mænd har ret til at stå op og tisse

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: LUCY NICHOLSON

TYSKLAND: Uanset hvad deres mødre eller bedre halvdele skulle mene om sagen, så har de tyske mænd nu en domstols ord for, at de ikke kan tvinges til at sidde ned og tisse.

Den tyske domstol har givet en mand medhold i en sag, hvor mandens udlejer havde forlangt 14.000 kroner i erstatning for urinskader på et marmorgulv på badeværelset i hans lejebolig.

Den stående vandladning havde ifølge udlejeren givet marmorgulvet permanente urinmærker.

Men dommer Stefan Hank fra Düsseldorf fastslog altså, at lejerens praksis på toilettet stemmer overens med de kulturelle normer i Tyskland.

»Trods stigende domesticering af mænd på dette område, er det stadig normal praksis at stå op og tisse,« sagde dommeren ifølge BBC.

Mænds tissevaner splitter dog vandene i Tyskland. Nogle toiletter har røde skilte, der forbyder stående stilling. Og dem, der vælger at sidde ned, omtales ofte nedladende som en »sitzpinkler«.

BNB