Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Retten i Malmø har løsladt en 31-årig mand, som fredag blev anholdt af svensk politi, der mistænkte ham for at forberede en terrorhandling.
Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.
Fredag oplyste den svenske anklagemyndighed i en pressemeddelelse, at en person var anholdt for at forberede et terrorangreb.
»Manden er anholdt på baggrund af begrundet mistanke,« sagde anklager Lars Morand, som leder forundersøgelsen, fredag.
Den 31-årige mand blev anholdt i Lund i Skåne, men ellers er det småt med oplysninger om sagen.
Han beskikkede forsvarer ville ikke udtale sig i forbindelse med anholdelsen.
»Jeg har ingen kommentarer,« sagde advokat Johan Sarvik til Kvällsposten.
Mandag blev manden så fremstillet i det, der svarer til et grundlovsforhør i Danmark. Men dommeren ved retten i Malmø mener ikke, at der er grundlag for varetægtsfængsling og besluttede derfor, at den 31-årige skal løslades.
Tre andre personer blev anholdt, da politi mandag i sidste uge slog til mod flere adresser i landet. Men de to sager har ifølge det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, ikke noget med hinanden at gøre.
»Den nye sag er ikke en del af efterforskningen i den anden. Vi ser ikke i den nuværende situation koblinger til de tre tidligere anholdte,« har Säpos pressesekretær, Sofia Hellqvist, udtalt.
/ritzau/TT