Dommer i USA: Danmark tager sex-forbrydelser for let

Børnepornoen ville have givet dansker seks års fængsel i Danmark. Han fik 30 års fængsel i USA. “Danmark tager den slags forbrydelser for let,” sagde den amerikanske dommer.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den danske IT-konsulent, der netop er idømt 30 års fængsel i en sag om børneporno, forsøgte at forsvare sig med, at han efter dansk strafudmåling stod til en langt lavere straf.

Ifølge lokalavisen St. Joseph News-Press sagde hans forsvarer, Ronna Holloman-Hughes, at Kai Lundstrøm Pedersen i Danmark formentlig kun ville have fået seks års fængsel.

Og slet ikke de 30 år, som anklageren plæderede for i børnepornosagen.

Dommer Greg Kays replicerede:

»Danmark tager ikke den slags forbrydelser alvorligt nok.«

Dommeren sagde også ifølge Kansas City Star, at danskeren var “en unik sag.” Normalt fører myndighederne sager mod de mennesker, der bruger børneporno, men ikke de mennesker, der producerer den, fordi producenterne gemmer sig i sikkerhed i udlandet eller bag et kompliceret æskesystem af e-mailadresser.

»Vi får sjældent mennesker som Dem, hr. Pedersen,« sagde dommeren. »De er unik.«

Danskeren kaldte selv sine forbrydelser for “forfærdelige” og “u-undskyldelige,” og han sagde også, at han havde opført sig på en måde, så han ikke kunne bede familien om tilgivelse.

»Jeg håber bare, at minderne på et tidspunkt vil fortone sig,« sagde han.

Men minderne kan ikke fortone sig, for forbrydelsen vil bestå til evig tid, fastslog anklageren. Billederne af den nøgne 11-årige pige vil blive set og genset, lige så længe der er et internet.