En dommer i Hongkong har fredag afvist regeringens forsøg på at få forbudt protestsangen »Længe leve Hongkong«.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dommerens forklaring er, at et eventuelt forbud ville risikere at underminere ytringsfriheden og have »uhyggelige konsekvenser«.

Hongkongs regering bad i juni om, at sangen skulle forbydes fra at blive udbredt eller fremført i situationer, hvor »formålet er at tilskynde andre til at opfordre til løsrivelse eller til at gøre oprør«.

Regeringens forespørgsel kom, efter at sangen fejlagtigt var blevet afspillet ved en række internationale sportsbegivenheder.

Hongkong, der er et kinesisk territorie, har ikke nogen officiel nationalsang. I stedet bruges sædvanligvis Kinas nationalsang, »De frivilliges march«.

Protestsangen »Længe leve Hongkong« blev sunget vidt og bredt under de flere måneder lange demonstrationer i Hongkong i 2019.

/ritzau/

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.