Dommedag nu?

Indvarsler Sagrada Familia en ny æra, eller er Barcelonas ufuldendte katedral blot en smagløs ophobning af religiøse symboler?

I begyndelsen af november kommer pave Benedikt XVI til Barcelona for at indvie La Sagrada Familia efter 128 års byggeri. Der går dog endnu 20 år, før alle tårnene er bygget færdig. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BARCELONA: Først kollapsede fødselsfacadens ophobning af bibelske kransekagefigurer og sandstensuhyrer. Så faldt også den stiliserede og småfascistoide passionsfacade til jorden sammen med det næsten færdige midterskib. På et øjeblik var det fascinerende resultat af 128 års møjsommeligt arbejde forvandlet til en bunke murbrokker, mens støvet rejste sig som en paddehattesky midt i Barcelonas nydelige Eixample-kvarter.

Jeg havde tændt for TV midt i indslaget og vidste ikke, hvad der var sket. Et jordskælv? Et terrorangreb? Eller havde den yderste dag, som ifølge katolske mystikere falder sammen med indvielsen af Sagrada Familia, indfundet sig i utide?

Forklaringen viste sig at være mindre dramatisk - i hvert fald i første omgang. Billederne stammede fra en computeranimeret simulation af, hvordan det i værste fald kan gå, når man begynder at bore en tunnel ind under Antoni Gaudís ufuldendte katedral. Det sker efter planen i løbet af efteråret.

Sagrada Familia er ikke blot Barcelonas men også en af Spaniens vigtigste turistattraktioner. Tusindvis af besøgende står dagligt i kø for at opleve det UNESCO-beskyttede monument i tilsyneladende evig tilblivelse, og de fleste kommer ud igen høje på Gaudís neogotiske syre.

Hvorfor, så, skal hurtigtoget til Frankrig partout køre halvanden meter fra katedralens fundament? Hvorfor vil trafikministeriet og de lokale myndigheder ikke være med til en anden linjeføring - blot for en sikkerheds skyld?

Spørgsmålet er lige så godt, som det er vanskeligt at besvare, men ikke desto mindre helt i tråd med den polemik, der har fulgt byggeriet af Sagrada Familia, lige siden den første sten blev lagt i 1882. Mens nogle betragter katedralen som en æstetisk eller ligefrem guddommelig åbenbaring, kan andre ikke udholde hverken bygningen eller den ultrakatolske atmosfære omkring den.

Salvador Dalí, f.eks., var begejstret for den »frygtelige og spiselige arkitektur«. Pablo Picasso, derimod, tegnede hånlige karikaturer af Gaudí og hans værk. For bare at nævne to af de mere kvalificerede indlæg i debatten.

Hvad ingen betvivler, er de enorme ambitioner. Gaudí arbejdede på Sagrada Familia fra 1884 til sin død i 1926. De sidste otte år lavede han ikke andet. Og når byggeriet skred så langsomt frem, skyldtes det ikke kun, at kirken er et såkaldt expiatorium templum, der skal sone verdens synder og kun må finansieres via private donationer. Gaudís ekstreme fokus på detaljen sinkede det lige så meget.

Sagrada Familia skulle være katedralen to end all katedraler. Eller som han selv formulerede det: »Sagrada Familia er ikke den sidste af de store katedraler men den første i en ny æra«. Et forsoningstempel, der ikke blot er fyldt med bibelske referencer og symbolik, men som også udgør en slags coverversion af selve skaberværket.

Det overdådige mylder af menneske- og dyrefigurer på fødselsfacaden er i de fleste tilfælde afbildninger af folk og fæ fra nabolaget. En alkoholiseret pedel stod model til Judas, en overvægtig gedehyrde til Pontius Pilatus og en lokal skrothandlers trækdyr til den hellige families æsel. Gaudí var også flittig gæst i Barcelonas lighuse. Hans gengivelse af Herodes' massakre på Betlehems drengebørn er lavet ved hjælp af gipsafstøbninger af dødfødte.

Gaudí var - heldigvis vil nogle mene - hverken helt eller halvt færdig med sin kirke, da han blev kørt ned og dræbt af en sporvogn i 1926. Han efterlod ganske vist både tegninger og modeller. Men de brændte, da anarkister under den spanske borgerkrig hærgede Sagrada Familia og skændede arkitektens grav.

Alligevel fortsatte byggeriet fra 1944 med skiftende arkitekter og ud fra en mere eller mindre fri fortolkning af Gaudís planer. I 1976 stod den omdiskuterede passionsfacade færdig, og siden er byggeriet skredet jævnt frem. Ikke mindst fordi indtægterne fra de mange besøgende regnes med som donationer.

Så langt er man kommet, at selve skibet nu står klar til at blive taget i brug. I begyndelsen af november kommer pave Benedikt XVI forbi Barcelona for at indvie byens »nye« kirke. Der går ganske vist endnu 20 år, før alle tårnene er bygget færdig, men hvad nu hvis værket i religiøs forstand er fuldbragt?

Overlæsset som den er med symbolik, har Sagrada Familia været genstand for diverse tolkninger. Ifølge nogle udgør kirken ét stort bevis på Gaudís hemmelige medlemskab af frimurerlogen, men de fleste kredser om dommedag.

»Sagrada Familia handler om apokalypsens evige fred. Ideen er at bygge noget, der rækker ud over denne verden,« sagde kirkens sagsarkitekt, Josep Gómez Serrano, for et par år siden i et interview med denne avis.

Betyder det så, at verdens ende er nær, og at apokalypsens ryttere har taget form af en tunnelboremaskine?

Den hollandske historiker Gijs van Hensbergen, der har skrevet en biografi om Gaudí, gør oprør mod dommedagsprofetierne og den »sorte« læsning af Sagrada Familia.

»Uanset, om det var tilsigtet eller ej, er generøsiteten og overdådigheden det vigtigste træk ved Gaudís geni. De komplekse strukturer og betydninger er samtidig en eksplosion af teksturer og farver,« skriver Van Hensbergen i »Antoni Gaudí« og tilføjer:

»Ingen anden arkitekt i historien har som han skabt nydelse og glæde.«