Verden blev for alvor bekendt med coronavirussen, der forårsager sygdommen covid-19, 11. januar 2020. Her tweetede Verdenssundhedsorganisationen, WHO, at man havde modtaget virussens genetiske sekvenser fra de kinesiske myndigheder.

De er helt afgørende i forhold til at forstå, hvordan virussen opfører sig.

Men nu viser dokumenter fra det amerikanske sundhedsministerium, at kinesiske forskere allerede 28. december 2019 uploadede en næsten komplet sekvens af virussens struktur til en amerikansk, regeringsdrevet database.

Det skriver det amerikanske medie The Wall Street Journal, der også har gennemgået dokumenterne.

På dette tidspunkt kommunikerede Kina ellers ud til offentligheden, at smitteudbruddet i Wuhan skyldtes en ukendt lungebetændelse. Samtidig var madmarkedet, der forhandlede levende fisk og vilde dyr, endnu ikke lukket, selvom de første smittetilfælde blev sporet dertil.

»Det understreger, hvor forsigtige vi skal være med hensyn til nøjagtigheden af ​​de oplysninger, som den kinesiske regering har frigivet. Det er vigtigt at huske på, hvor lidt vi ved,« siger Jesse Bloom, en virolog ved Fred Hutchinson Cancer Center i Seattle, som har gennemgået dokumenterne og den nyligt opdagede gensekvens, til The Wall Street Journal.

Han understreger også, at dokumenterne viser, at kinesiske forskere godt vidste, at den »ukendte« lungebetændelse rent faktisk var forårsaget af en ny type coronavirus.

To uger kunne have gjort en forskel

I slutningen af 2019 startede ræset for myndigheder, forskere og læger om at forstå virussen, der senere blev døbt SARS-CoV-2.

Hvordan smitter den? Og hvor farlig er den?

Først godt inde i januar 2020 kunne de kinesiske myndigheder bekræfte, at coronavirussen kunne smitte fra menneske til menneske. Inden da havde de udelukkende holdt fast i, at virussen kun smittede fra dyr til menneske.

Og 11. januar, samme dag som Kina for første gang deler virussens genetiske sekvenser med WHO, skete det første registrerede covid-19-dødsfald i Kina. 

Efterhånden bredte virussen sig som en steppebrand igennem Europa og inficerede sundhedsvæsener undervejs. Specielt i Lombardiet i Italien, hvor hospitaler blev massivt overbelastede.

The Wall Street Journal har talt med eksperter, der mener, at de ekstra to uger kunne have vist sig at være afgørende i forhold til at finde ud af, hvordan SARS-CoV-2 spredes, udviklingen af et sundhedsmæssigt forsvar og igangsætningen af en eventuel vaccine.

»At have virusoplysningerne to uger tidligere ville have hjulpet i de tidlige stadier af udbruddet, især med at igangsætte en mere effektiv teststrategi,« sagde Richard Ebright, der er mikrobiolog ved Rutgers University, til avisen.

Til Berlingske fortæller Allan Randrup Thomsen, virolog og professor på Københavns Universitet, dog, at han ikke mener, at to uger ville have gjort en stor forskel i forhold til myndighedernes svar på den »i-skjul-boblende« pandemi. 

»Det er de samme redskaber, som man griber til og bruger, når det handler om luftvejssygdomme,« siger han og tilføjer:

»Og med hensyn til vaccineudvikling, så er to uger ikke fantastisk afgørende i en proces, der alligevel tager et år. Det ville nok være at male fanden på væggen.«

Allan Randrup Thomsen understreger, at han ikke har læst dokumenterne, og han kan heller ikke bekræfte validiteten af dem.

»Men selvfølgelig ville det have været rart at få virussens struktur på plads hurtigst muligt. Og hvis det er rigtigt, så er det i strid med god samarbejdsånd, for i starten cirkulerede der rigtig meget uvidenhed,« siger han.

Vi kender ikke sandheden

Den kinesiske forsker Lili Ren fra det Beijing-baserede Institute of Pathogen Biology indsendte virussekvensen dengang i december 2019, men har ikke svaret på Wall Street Journals henvendelse om en kommentar til artiklen.

En talsperson for den kinesiske ambassade har dog sagt til The Wall Street Journal, at Kina er blevet ved med at forfine deres covid-håndtering baseret på videnskab.

»Kinas politikker for covid-respons er videnskabsbaserede og effektive. De kan klare historiens prøve,« lyder det.

Godt fire år efter pandemiens udbrud ved vi stadig ikke, hvordan og hvorfor den startede. 

I februar 2021 sendte WHO en ekspertgruppe, inklusive danske Thea Kølsen Fischer, der er forskningschef og professor på Københavns Universitet, ned til Wuhan for at spore oprindelsen til coronapandemien.

De undersøgte fire scenarier, hvor de vurderede, at det mest sandsynlige var, at flagermus havde smittet et andet vildt dyr, hvor virus var muteret og så havde smittet mennesker for eksempel på et marked. Igennem tiden har flere eksperter dog oplevet, at de er blevet modarbejdet af kineserne.