Dokumentation: George W. Bush´s tale til nationen

USAs præsident George W. Bush holdte i går sin syvende - og næstsidste - tale til den amerikanske nationen. Talen varede 49,5 minutter, omhandlede 61 emner og så blev der blev klappet af præsidenten i 14 minutter. Vi bringer her uddrag fra talen.

Vi er ikke de første, der står her med en delt regering og usikkerhed i luften. Ligesom mange andre før os kan vi arbejde os igennem vore meningsforskelle og opnå store ting for det amerikanske folk. Fold sammen
Læs mere

»Hver af os ønsker, denne krig var forbi«

»Det er en tradition, at vi står samlet i den afgørende time - når beslutninger er svære at træffe, og der er brug for mod. Vi går ind i år 2007 med store igangværende opgaver og andre, som vi selv skal tage initiativ til. I alt dette bliver meget forlangt af os. Vi må have viljen til at møde de vanskelige udfordringer og de stålsatte fjender - og visdommen til at møde dem sammen.

Nogle i denne forsamling er nye i Huset og Senatet, og jeg lykønsker demokraterne med deres flertal. Kongressen har ændret sig, men det har vort ansvar ikke. Hver af os styres af vore egne overbevisniger, og dem må vi være trofast overfor. Men vi skal alle holde fast ved de samme normer og er valgt til at tjene de samme gode formål: At øge dette lands velstand, at bruge folkets penge klogt; at løse problemer og ikke overlade dem til fremtidige generationer; at beskytte Amerika mod alt ondt; og at holde ord overfor dem, vi har sendt ud for at forsvare os.

Vi er ikke de første, der står her med en delt regering og usikkerhed i luften. Ligesom mange andre før os kan vi arbejde os igennem vore meningsforskelle og opnå store ting for det amerikanske folk. Vore borgere går ikke så meget op i, hvilken side af midtergangen vi sidder på, så længe vi er villige til at krydse denne midtergang, når arbejdet skal gøres. Vor opgave er at gøre tilværelsen bedre for amerikanerne og hjælpe dem med at skabe en fremtid med håb og muligheder, og det er det arbejde der ligger foran os i aften.

(...)

At skabe håb og muligheder i vort land kræver et immigrationssystem, Amerika kan være bekendt - med love der er retfærdige, og grænser der er sikre. Når love og grænser gang på gang krænkes, skader det vort lands interesser. For at kunne sikre vore grænser fordobler vi nu Grænsepatruljens størrelse og finansierer ny infrastruktur og teknologi.

(...)

Vi er nødt til at værne om den storslåede tradition med smeltediglen, der byder nyankomne velkommen og assimilerer dem. Vi er nødt til at løse problemet om status for ulovlige immigranter, som allerede er i vort land, uden fjendtlighed og uden amnesti. Følelserne er stærke i denne Capitol, når det gælder immigration. Lad os få en alvorlig, høflig og afgørende debat, så I kan vedtage, og jeg kan underskrive en omfattende lov om immigrationsreformer.

At skabe håb og muligheder afhænger af en stabil energiforsyning, der holder Amerikas økonomi i gang og holder Amerikas miljø rent. Alt for længe har vor nation været afhængig af udenlandsk olie. Og denne afhængighed gør os mere sårbare over for fjendtlige regimer og terrorister, som kan forårsage store afbrydelser af olieforsendelser, hæve prisen på olie og udøve stor skade på vor økonomi.

Det er i vor vitale interesse at sprede Amerikas energiforsyning. Vejen fremad er gennem teknologi. Vi må fortsat ændre metoderne, hvorpå Amerika skaber elkraft ved at gøre endnu mere brug af ren kulteknologi, sol- og vindenergi og ren, sikker atomkraft. Vi er nødt til at fortsætte forskningen af batterier til stik- og hybridkøretøjer og øge brugen af rene dieselkøretøjer og biobrændsel. Vi må fortsætte investeringer i nye produktionsmetoder for ethanol og bruge alt lige fra savsmuld til græsarter til landbrugsaffald.

Vi gjorde, takket være en fornuftig politik her i Washington og markedets positive respons, gode fremskridt. Og nu er endnu mere dramatiske fremskridt inden for rækkevidde. I aften beder jeg Kongressen hjælpe mig med at nå dette mål. Lad os bygge på det arbejde, vi allerede har gjort og mindske brugen af benzin i USA med 20 pct. de næste ti år. Gør vi det, vil vi have mindsket vor samlede import med det, der svarer til tre fjerdedele af al den olie, vi nu importerer fra Mellemøsten.

For at nå dette mål må vi øge forsyningen af alternative brændstoffer ved at fastsætte en obligatorisk brændstofstandard, der kræver 157 mia. liter vedvarende og alternative brændstoffer i 2017, og det er næsten fem gange det nuværende mål. Samtidig bliver vi nødt til at refomere og modernisere brændstoføkonomien for biler, sådan som vi gjorde for mindre lastbiler, og spare op til 38 mia. flere liter benzin i 2017.

Kan vi nå disse mål, vil det på dramatisk vis mindske vor afhængighed af udenlandsk olie, men det vil ikke fjerne den. Så mens vi fortsætter en forskelligartet brændstofforsyning, må vi øge den hjemlige olieproduktion på miljøvenlig vis. Og for yderligere at beskytte Amerika mod alvorlige forstyrrelser i vor olieforsyning beder jeg Kongressen fordoble oliereservebeholdningens nuværende kapacitet.

(...)

Fra begyndelsen har Amerika og vore allierede beskyttet befolkningen ved at være i offensiven. Fjenden ved, at tiden med komfortable tilholdssteder, bevægelsesfrihed, vedvarende finansiering og fri kommuikation for længst er forbi. For terroristerne har livet siden 11. september aldrig været det samme.

(...)

For terroristerne begyndte denne krig længe før 11. september og vil ikke ende, før deres radikale visioner er virkeliggjort. Og disse sidste fem år har givet os et meget klarere billede af denne fjendes beskaffenhed. Al-Qaeda og dens tilhængere er yderligtgående sunnimuslimer, besat af had og styret af en hård og snæversynet ideologi. Deres mål er i forhold til næsten ethvert af civilisationens principper det stik modsatte. De prædiker med trusler, belærer med kugler og bomber og lover paradis for mord på uskyldige.

Vore fjender forsøger ikke at skjule deres hensigter. De ønsker at afsætte moderate regeringer og opbygge sikre skjulesteder, hvorfra de kan planlægge og gennemføre nye angreb mod vort land. Ved at dræbe og terrorisere amerikanere ønsker de at tvinge vort land til at trække sig tilbage fra verden og opgive frihedens sag. Så vil det stå dem frit for at gennemtvinge deres vilje og udbrede deres totalitære ideologi.

(...)

Dette er ikke den kamp, vi gik ind i i Irak, men det er den kamp, vi står i. Hver af os ønsker, denne krig var forbi og var vundet. Men det ligner os ikke at svigte vore løfter, overlade vore venner til sig selv og bringe vor egen sikkerhed i fare. I dag, i denne time er det stadig i vor magt at forme resultatet af dette slag. Lad os trække på vor beslutsomhed og arbejde for en sejr.

Vi gennemfører en ny strategi i Irak, en plan der kræver mere af Iraks valgte regering og giver vore styrker i Irak de forstærkninger, de har brug for for at kunne fuldføre deres mission. Vort mål er et demokratisk Irak, som er en retsstat, respekterer folkets rettigheder, sørger for dets sikkerhed og er en forbundsfælle i kampen mod terror.

For at kunne nå disse mål må den irakiske regering stoppe den sekteriske vold i hovedstaden. Men irakerne er endnu ikke parat til at gøre dette på egen hånd. Så vi sender forstærkninger på over 20.000 soldater og marinesoldater til Irak. Størstedelen skal til Bagdad, hvor de skal hjælpe de irakiske styrker med at rydde og sikre beboelseskvarterer og tjene som rådgivere i irakiske hærenheder. Mens irakere tager føringen, skal vore styrker hjælpe med at sikre byen ved at opspore terrorister, oprørere og de ommkringstrejfende dødspatruljer. Og til Anbar-provinsen, hvor al-Qaeda-terrorister er samlet, og lokale styrker er begyndt at vise vilje til at bekæmpe dem, sender vi yderligere 4.000 amerikanske marinesoldater med ordre til at finde terroristerne og jage dem væk. Vi fordrev ikke al-Qaeda fra deres tilholdssteder i Afghanistan blot for at lade dem finde frem til nye tilholdssteder i et frit Irak.

Iraks befolkning ønsker at leve i fred, og tiden er nu inde for regeringen til at handle. Iraks ledere ved, at vi stiller krav. De har lovet at bruge flere af deres soldater til at sikre Bagdad, og det er de nødt til at gøre. De lovede, at de ville konfrontere yderligtgående fra alle bevægelser og politiske partier, og det er de nødt til at gennemføre, og de må ophæve unødige restriktioner for irakiske styrker og koalitionsstyrkerne, så disse soldater kan fuldføre deres mission og skabe sikkerhed for alle i Bagdad. Iraks ledere har forpligtet sig på en række punkter - at skabe forsoning, at fordele olieindtægterne mellem alle Iraks indbyggere, at bruge Iraks penge til genopbygningen af Irak, at lade flere irakere genindtræde i deres nations offentlige liv, at afholde lokale valg og påtage sig ansvaret for sikkerheden i alle irakiske provinser. Men hvis alt dette skal blive virkelighed, skal Bagdad være sikker. Og vor plan vil hjælpe den irakiske regering med at generobre sin hovedstad og opfylde sine forpligtelser.

(...)

Den krig mod terror, vi i dag udkæmper, er en generationskamp, som vil fortsætte længe efter, at I og jeg har overdraget vore forpligtelser til andre. Og det er derfor, det er så vigtigt at samarbejde, så vor nation kan gøre dette arbejde færdigt. Begge partier og begge kamre bør arbejde tæt sammen. Det er derfor, jeg foreslår nedsættelsen af et særligt rådgivningsråd for krigen mod terror, der består af begge politiske partiers kongresledere. Vi kan udveksle ideer om, hvordan Amerika skal forholde sig til de udfordringer, vi står overfor. Vi vil vise vore fjender i udlandet, at vi samlet arbejder for sejr.«

Oversættelse: Jenny Wilkens