Dødstrusler mod skoleelev får tyske politikere til at advare mod muslimsk jødehad

Sagen om en jødisk pige, der blev truet på livet af muslimske skolekammerater, får nu tyske politikere til at kræve handling. Voksende antisemitisme blandt muslimer er en stresstest for demokratiet, siger ledende tysk politiker.

Foto: FREDRIK VON ERICHSEN. Dødstrusler og mobning af en pige med jødisk baggrund på en berlinsk skole udløser stærk bekymring for omfanget af muslimsk antisemitisme i Tyskland.
Læs mere
Fold sammen

Hun »troede ikke på Allah«.

Derfor blev en skoleelev med jødisk baggrund mobbet og truet med døden af muslimske skolekammerater.

En voldsom sag om dødstrusler og religiøst motiveret mobning rettet mod en skoleelev i anden klasse udløser stærke fordømmelser af antisemitisme blandt muslimske unge i Tyskland.  Formanden for den tyske forbundsdag, Wolfgang Schäuble (CDU), advarer nu mod voksende antisemitisme blandt muslimer i Tyskland.

Jødehad er ikke blot et problem blandt muslimer, siger Schäuble til tyske medier. »Men det bliver stadig værre også på grund af migration og på grund hadet mod Israel hos radikale kræfter i den islamiske verden«.

Wolfgang Schäuble, formand for den tyske forbundsdag.

»Det er den store stresstest for de vestlige demokratier.«


Sagen om religiøs mobning på Paul-Simmel-Schule i Berlin kom for offentlighedens lys i slutningen af marts.

»Vores datter blev mobbet af muslimske skoleelever, fordi hun ikke tror på Allah«, forklarede pigens far på daværende tidspunkt til Berliner Zeitung.

Han beklagede samtidig, at skoleledelsen ikke skred ind med tilstrækkelig konsekvens, da en ældre skoleelev truede hans datter på livet.

»Den fysisk overlegne elev sagde til pigen, der dengang gik i anden klasse, at hun skulle have tæsk og derefter slås ihjel, fordi hun ikke tror på Allah,« skriver Berliner Zeitung.

Stresstest for demokratiet

Problemerne med trusler mod jødiske skoleelever er ikke nyt. Allerede sidste år vakte en tilsvarende sag opsigt, da en 14-årig dreng valgte at skifte skole efter længere tids chikane og fysiske overgreb fra muslimske elever.

Omfanget af jødehad i de tyske skoler er dog usikkert.

I 2017 registrerede forskere fra antisemitismecenteret RIAS 18 antisemitiske hændelser på skoler i Berlin alene.

»Mit indtryk er, at vi har med et stort mørketal at gøre«, siger RIAS-projektleder Benjamin Steinitz ifølge Tagesspiegel.

Flere tyske politikere vil derfor nu gøre det lovpligtigt, at skoler registrerer forekomsten af antisemitiske hændelser i dagligdagen.

»I samtlige delstater skal skolerne forpligtes til en konsekvent rapportering af den slags hændelser til skoleforvaltningen.«, siger Volker Kauder, der er formand for den kristendemokratiske gruppe i Forbundsdagen, til avisen Die Welt.

Som Forbundsdagens formand understreger Wolfgang Schäuble, at vestlige samfund efter flygtningekrisen står over for store integrationsudfordringer, når det gælder udbredelsen af værdier som religionsfrihed og tolerance blandt nytilkomne migranter.

»Det er den store stresstest for de vestlige demokratier«, siger han ifølge avisen Die Welt.

Nye tal viser ifølge Berliner Morgenpost, at synagoger i Tyskland i 2017 blev udsat for 27 angreb. Kun i fire tilfælde har politiet pågrebet gerningsmændene. I 2017 har politiet desuden registreret 20 tilfælde af hærværk mod jødiske gravsteder i Tyskland. Kun i ét tilfælde har politiet pågrebet gerningsmændene.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland.