Dødstallet i Venezuela er steget til 13

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

VENEZUELA: 13 mennesker har mistet livet i Venezuela, siden urolighederne i landet blussede op i februar. Det oplyste landets regering ifølge Al Jazeera mandag.

Regeringskritiske demonstranter opsatte i løbet af dagen barrikader for at afspærre flere veje i hovedstaden Caracas. Målet var at bremse trafikken i et forsøg på at eskalere den allerede anspændte politiske situation.

Demonstranterne siger ifølge Al Jazeera, at de ikke vil pille barrikaderne ned igen, før regeringen har fået forbedret sikkerhedssituationen i landet.

Det olierige sydamerikanske land kæmper med store økonomiske problemer, høj inflation og en høj grad af voldelig kriminalitet.

BNB