Dødstallet er skræmmende højt: Men nu er New Yorks guvernør forsigtigt optimistisk

Selv om antallet af døde hver dag vokser i staten New York, synes antallet af nye døde at stabilisere sig en smule. Det er for tidligt at konkludere noget som helst, men guvernøren Andrew Cuomo mener, det kan være første tegn på, at New York er ved at knække kurven.