Døden fra Libyen

Det er blevet vanskeligere for flygtninge og migranter at krydse farvandet mellem Tyrkiet og Grækenland med livet i behold - en vellykket redningsindsats nærmest umulig. Dertil kommer et nyt alvorligt sikkerhedsaspekt i form af jihadister, som gemmer sig i flygtningestrømmen.

Flygtninge og migranter ryger i Middelhavet, da deres skib kæntrer ud for Libyen. Fotoet er taget fra et af de to italienske kystvagtskibe, der opholdt sig i nærheden. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Hvis det formodede antal druknede flygtninge og migranter i Middelhavet den seneste uge er korrekt, har de fem første måneder af 2016 været mere dødbringende end de tilsvarende måneder i 2015.

Sidste år druknede sammenlagt 1.828 i Middelhavet inden udgangen af maj. Det var en voldsom stigning fra 2014, som først og fremmest hang sammen med, at et skib med 700 ombord sank ud for Libyens kyst i april.

I øjeblikket er tallet for 2016 1.475 druknede, men de mellem 700-900, der frygtes druknet i forbindelse med kæntringen af tre skibe mellem Libyen og Italien i sidste uge, er endnu ikke medregnet, fordi de stadig ikke er bekræftet døde.

Som i 2015 er det ruten fra Libyen, der koster mange dødsfald. Selv om temperaturerne er steget, og havet relativt set er roligere end om vinteren, er sejladsen fra det krigshærgede Libyen farlig. Høje bølger overrasker på åbent hav, stærke vinde opstår uden varsel, og de skibe, flygtningene og migranterne sejler med, er så overfyldte, at der skal meget lidt til, før de kæntrer.

Men det farligste ved overfarten mellem Libyen og Europa er, at mange skibe sejler samtidig. Sådan er smuglernetværkerne indrettet. Ofte venter man i dagevis på grønt lys, dels på grund af vejret og dels fra kontakter længere oppe i korruptionsfødekæden. Når der endelig gives ok, begiver mange både og skibe sig ud på havet samtidig. Det betyder, at redningsindsatsen nærmest gøres umulig.

Den italienske kystvagt har reddet omkring 15.000 fra druknedøden inden for den seneste uge, men er i øjeblikket ikke i stand til at nå frem til alle forlis i tide, fordi der er så mange.

Det er blevet vanskeligere for flygtninge og migranter at krydse det otte kilometer brede farvand mellem Tyrkiet og Grækenland, efter at Tyrkiet er begyndt at gøre en større indsats for at dæmpe strømmen mod EU. Men der er ingen beviser for, at Libyen derfor er blevet en alternativ rute for dem, der flygter fra Syrienkrigen.

Ruten fra Libyen benyttes fortrinsvis af flygtninge og migranter fra en række afrikanske lande. Syrere foretrækker stadig ruter fra nærområderne og de oversete flugtruter fra Libanon og Egypten – lande, hvor syriske statsborgere kan opholde sig uden visum.

Den libyske rute er ikke kun vanskeligere at dæmme op for end den græsk-tyrkiske rute på grund af de mange skibe, der sejler på samme tid. I modsætning til Tyrkiet, som EU har lavet en aftale med, er det på nuværende tidspunkt umuligt at lave en lignende aftale med de libyske myndigheder.

Store dele af landet er stadig kontrolleret af enten Islamisk Stat eller bevæbnede grupper, der opererer uden for myndighedernes rækkevidde.

Et alternativ er at indgå aftaler med de andre afrikanske lande, flygtningene og migranterne kommer fra. Men også her er det samme problem gældende. Nogle af staterne er krigshærgede og mangler en stærk centralmagt, der kan holde migranter tilbage.

Smuglernetværk og korruption er to allerede eksisterende faktorer, der tidligere har betydet, at våben og andre smuglervarer kan krydse de afrikanske landes grænser. Nu er varerne mennesker.

I andre tilfælde er der tale om en trafik, der næsten er umulig at kontrollere, fordi mange migranter og flygtninge rejser gennem fem-seks forskellige lande, inden de kommer til Libyen.

I løbet af de seneste uger har en række kilder peget på, at jihadister fra den frygtede Boko Haram-terrororganisation er ankommet til Libyen for at kæmpe for Islamisk Stat. Idéen om, at begge terrororganisationer også vil benytte lejligheden til at smugle jihadister ind i Europa med strømmen af flygtninge og migranter, er kendt fra de jihadister, der kom med flygtningestrømmen via Østeuropa eller Grækenland i 2015.

Det føjer et alvorligt sikkerhedsaspekt til hele problemstillingen om de mange skibe og mange forlis med udgangspunkt i Libyen.