Dødelige regnskyl afskærer indisk stat fra omverdenen

Siden fredag har dele af indisk delstat været afskåret fra omverdenen, fordi veje er oversvømmet efter regn.

 
Redningsarbejdere søger efter overlevende i mudder og vragrester søndag, hvor militær har fløjet forsyninger til det berørte område. Video: CNN Redigering: Joachim Christian Valentin Werner Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mindst 25 personer i det sydvestlige Indien er døde som følge af jordskred og oversvømmelser, der er blevet udløst af kraftige regnskyl.

Redningsarbejdere søger efter overlevende i mudder og vragrester søndag, hvor militær har fløjet forsyninger til det berørte område.

Ifølge myndighederne har beboerne i dele af kyststaten Kerala været afskåret fra omverdenen siden fredag, hvor regn har fået floder til at flyde over deres bredder, og flere veje er blevet oversvømmet.

Ifølge myndighederne har beboerne i dele af kyststaten Kerala været afskåret fra omverdenen siden fredag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix.

Omkring 11 døde er fundet i Idukki-distriktet og yderligere 14 i Kottayam-distriktet. Begge områder er blevet ramt jordskred og oversvømmelser.

En video på sociale medier viser busser og andre køretøjer, der står sunket ned i vand og mudder fra oversvømmelserne.

Flere områder er blevet ramt af jordskred og oversvømmelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix.

Tusindvis af mennesker er blevet evakueret, og mindst 100 nødhjælpscentre er blevet oprettet. Myndighederne kan ikke oplyse, hvor mange mennesker der er savnet.

Indiens premierminister, Narendra Modi, kondolerer til ofrenes familier på Twitter. Han skriver også, at myndighederne arbejder på at hjælpe dem, der er ramt af oversvømmelserne.

Det meteorologiske institut i Indien forventer, at de kraftige regnskyl, der skyldes et lavtryk over det Arabiske Hav, vil aftage mandag i den sydvestlige del af landet.

I det nordlige Indien ventes kraftige regnskyl at ramme områder som Himalaya og regionerne Uttarakhand og Himachal Pradesh i de næste to-tre dage.

Der ventes flere kraftige regnskyl i den kommende tid. Fold sammen
Læs mere
Foto: Appu S. Narayanan/AFP/Ritzau Scanpix.

I 2018 blev næsten 500 mennesker dræbt i Kerala, da delstaten blev ramt af de værste oversvømmelser i næsten et århundrede.

/ritzau/AFP