Dødelige oversvømmelser i Japan tvinger hundreder på flugt

Dødelige oversvømmelser i Japan tvinger hundreder på flugt. Amnesty langer ud efter EU's indsats i Middelhavet. Mexicanske narkobander tørner sammen i landsby og dræber 14. Og Rusland modsætter sig flere FN-sanktioner mod Nordkorea. Få overblik over nattens nyheder her.

Et foto fra Japans forsvarsministerium viser redningsoperationer i byen Toho i Fukuoka i det sydlige Japan 6. juli 2017. Fold sammen
Læs mere
Foto: DEFENSE MINISTRY OF JAPAN / HAND

Adskillige mennesker savnes, efter at oversvømmelser har fejet huse og veje med sig i det sydlige Japan.

Myndighederne i Japan arbejder torsdag på højtryk for at redde familier, der er strandet i oversvømmelser i den sydlige del af landet.

En 93-årig mand er fundet død, og adskillige mennesker savnes, efter at vandmasserne har ødelagt huse, veje og risterrasser.

Det rapporterer nyhedsbureauet AP.

Det er kraftige regnskyl tidligere på ugen, som har forårsaget de voldsomme oversvømmelser.

Ifølge lokale myndigheder i Fukuoka på den sydlige ø Kyushu savnes mindst fire mennesker, mens tre andre er såret.

Den 93-årige mand, som er fundet død, er højst sandsynligt blevet revet med af vandmasserne og druknet, oplyser politiet.

Hans lig blev fundet skyllet op på land i Asakita i Hiroshima, som ligger på hovedøen Honshu.

Tv-billeder viser rismarker og huse blive oversvømmet af vandmasserne, der trækker køretøjer med sig, mens de ødelægger bygninger, veje og broer.

Imens har soldater travlt med at forsøge at evakuere familier i oppustelige gummibåde.

Inden de hidtil usete mængder regn faldt i byerne Fukuoka og Oita, var titusindvis af mennesker blevet bedt om at forlade deres hjem. Kun en brøkdel af dem valgte at følge myndighedernes råd.

Ifølge det lokale katastrofeberedskab har omkring 1700 mennesker søgt tilflugt på skoler og andre offentlige faciliteter i Fukuoka torsdag.

Nyhedsbureauet AFP beretter om 15 savnede.

Det gælder blandt andet et barn, der blev taget med af vandmasserne, samt et par, som ikke er set, siden deres hus blev fejet væk.

/ritzau/

EU's aftaler med Libyen fører til umenneskelig behandling af tusindvis af flygtninge, mener Amnesty. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Amnesty langer ud efter EU's indsats i Middelhavet

EU's aftaler med Libyen fører til umenneskelig behandling af tusindvis af flygtninge, mener Amnesty.

Voldtægt, tortur og ophold i usle fængselsceller. De flygtninge, der falder i hænderne på den libyske kystvagt, kan se frem til en hårdhændet behandling.

Det skriver Amnesty International i en ny rapport.

Socialdemokratiet vil sende bådflygtninge retur til lejre i Afrika

Her anklages EU for at svigte sit ansvar for at redde de flygtninge, der forsøger at krydse Middelhavet og nå frem til Europa.

I stedet har de europæiske politikere valgt at lægge det meste af deres energi i at lave aftaler med Libyen og blandt andet styrke landets kystvagt. Det fortæller juridisk konsulent Claus Juul.

- Man holder sig primært til at lave en aftale med libyerne om, at de simpelthen skal kontrollere, at folk ikke forlader deres kyst og farvand, siger han.

- Så der taler man op, at man lader et land stå grænsevagt, et land der helt notorisk bryder menneskerettighederne.

2016 har været et tragisk år på Middelhavet

Størstedelen af de flygtninge, der forsøger at krydse Middelhavet, sejler ud fra Libyen.

Og der venter dem en hård skæbne, hvis de pågribes af den libyske kystvagt. Amnestys rapport beretter, at flygtningene bliver smidt i fængsel og udsat for alt fra voldtægt til tvangsarbejde.

Alligevel fortsætter EU med at poste penge i kystvagten i det nordafrikanske land.

Og den strategi handler ifølge Claus Juul i høj grad om at afskrække flygtningene fra at hoppe i gummibådene.

Bekymringen er nemlig, at hvis man hjælper folk i land i Europa, vil flere føle sig fristet til at gøre forsøget.

Tysk idé skal stoppe migranters færd over Middelhavet - men udfordringerne står i kø.

- Men der kan vi se, at det ikke er sådan, det er. Det har ikke en dæmpende effekt på forsøgene på at komme over Middelhavet, at mange drukner, siger han.

- Det er altså folk, der oplever, at de ikke har andet valg.

Flygtninges vilje til at trodse alle farer vidner i hans øjne om, at der ikke er nogen hurtig løsning på problemet.

- Det eneste, der har mulighed for at virke, er, at EU går ind og støtter langsigtet udvikling i de lande, folk flygter fra, siger han.

- Så der i de lande kan være tålelige tilværelser, så man kan se sig selv leve der.

/ritzau/

En af scenerne fra opgøret mellem narkobander i den lille by Las Varasnity of Las Varas i delstaten Chihuahua i Mexico 5. juli 2017. Fold sammen
Læs mere
Foto: STR.

Mexicanske narkobander tørner sammen i landsby og dræber 14

To bander skød løs på hinanden, før politiet med hjælp fra en Black Hawk-helikopter jagtede dem op i bjergene.

En serie af voldsomme skudvekslinger mellem to narkobander i bjergene i det nordlige Mexico har onsdag efterladt mindst 14 mennesker døde.

Det oplyser lokale myndigheder.

Samtidig påpeger myndighederne, at dødstallet kan risikere at stige.

De første meldinger fra det relativt isolerede område i delstaten Chihuahua lød på, at så mange som 26 personer havde mistet livet. Det viste sig dog senere, at dette tal også omfattede sårede.

- Der kan være tale om mange flere dræbte, siger talsmand for statsanklageren i Chihuahua Eduardo Esparza.

Han tilføjer, at alle de døde er voksne mænd. Der blev desuden fundet 20 rifler på stedet samt flere granater og granatkastere.

Oscar Alberto Aparicio, der er sikkerhedschef i Chihuahua, fortæller, at sikkerhedsstyrkerne kom under beskydning, da de ankom til den lille by Las Varas, hvor sammenstødet mellem de to narkobander udspillede sig.

- Soldater og politi blev mødt med skud, men de formåede at nedkæmpe angrebet, og kun en enkelt patruljevogn blev ramt, siger han.

Sikkerhedschefen fortæller videre, at skuddene fortsatte, idet soldater og betjente jagtede bandemedlemmer gennem bjergene.

Myndighederne indkaldte en Black Hawk-helikopter for at hjælpe med eftersøgningen i området, der ligger i en region, som er kendt for dens produktion af marihuana og opium.

Felix Gonzalez, en anden talsmand for statsanklageren i Chihuahua, oplyser ifølge lokale medier, at det var medlemmer af banden La Linea, der var stødt sammen med en fraktion af Sinaloa-kartellet.

Siden Mexico satte landets militær ind i krigen mod narkotikahandel i 2006, har en bølge af blodsudgydelser efterladt flere end 200.000 mennesker døde eller savnede.

Alene i maj blev 2186 mennesker dræbt i bandeopgør i landet.

/ritzau/AP

Udateret foto fra Nordkorea, der viser testaffyringen af et ballistisk missil. USA vil om nødvendigt sætte militært ind over for Nordkorea, men foretrækker at gå en mere diplomatisk vej, mensRusland modsætter sig flere FN-sanktioner. Fold sammen
Læs mere
Foto: STR.

Rusland modsætter sig flere FN-sanktioner mod Nordkorea

USA vil om nødvendigt sætte militært ind over for Nordkorea, men foretrækker at gå en mere diplomatisk vej.

Verden kan ikke se stille til, mens Nordkorea udvikler og afprøver nye missilsystemer.

Det gav flere lande med USA i spidsen udtryk for på et hasteindkaldt møde i FN's Sikkerhedsråd onsdag aften.

Et forslag om at skærpe sanktionerne over for Nordkorea blev dog afvist af Rusland.

- Alle må indse, at sanktioner ikke løser dette problem, sagde Vladimir Safronkov, Ruslands viceambassadør til FN, ifølge nyhedsbureauet AFP.

En militæraktion mod Nordkorea, som svar på landets prøveaffyring af et langtrækkende missil tirsdag, er både Rusland og Kina modstandere af.

- Ethvert forsøg på at retfærdiggøre en militær løsning er helt uantagelig, sagde Vladimir Safronkov.

Nogenlunde samme besked kom fra Kinas FN-ambassadør, Liu Jiey,

USA's FN-ambassadør, Nikki Haley, sagde inden mødet, at hun mødte op med en ambition om at sende et klart signal til Nordkorea.

Amerikanerne vil "i løbet af de kommende dage" fremlægge et udkast med nye sanktioner mod styret i Pyongyang, skriver nyhedsbureauet Reuters.

USA er også parat til at forsvare sig selv og sine allierede.

- En af vores kompetencer er vores militære styrker. Vi vil gøre brug af dem, hvis det er nødvendigt, men vi foretrækker at gå i en anden retning, sagde Haley ifølge Reuters.

Nikki Haley slog forud for mødet også fast, at lande, der tillader handel med Nordkorea i strid med FN's sanktioner, ikke kan fortsætte handel med USA.

Frankrig, Sydkorea og Storbritannien bakker ifølge Reuters op om udvidede sanktioner mod Nordkorea.

Det missil, som Nordkorea tirsdag affyrede, er af en type, som USA ikke har kendt til før. Det meddelte USA's forsvarsministerium, Pentagon, tidligere onsdag. Missilet kan nå på tværs af kontinenter.

Nordkorea har efter affyringen hævdet, at missiler af denne type kan bære et stort og kraftigt atomsprænghoved.

Det seneste år har Nordkorea affyret en del testmissiler - nogle med succes og andre uden.

/ritzau/

Foto fra den sønderbombede by al-Bab i det nordlige Syrien 28. februar 2017. Fold sammen
Læs mere
Foto: KHALIL ASHAWI.

USA overvejer Rusland-samarbejde om flyfri-zoner i Syrien

Rusland har et ansvar for at hjælpe med at skabe stabilitet i Syrien, mener den amerikanske udenrigsminister.

USA overvejer at samarbejde med Rusland om at oprette flyveforbudszoner over det borgerkrigsramte Syrien, hvor al militær flyvning er forbudt.

Det udtaler den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, i en erklæring forud for denne uges G20-topmøde i Tyskland.

- Hvis vores to lande arbejder sammen om at skabe stabilitet på jorden, vil det danne grundlag for fremskridt i arbejdet med at finde en løsning på Syriens politiske fremtid, udtaler Tillerson ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den omfattende erklæring er udsendt, to dage før at præsident Donald Trump skal mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Hamburg fredag.

Ifølge nyhedsbureauet AFP udtaler Rex Tillerson også, at Rusland har "et særligt ansvar" for at hjælpe med at stabilisere det krigshærgede land.

- USA er parat til at undersøge muligheden for et samarbejde med Rusland om at etablere fælles mekanismer til at sikre stabilitet, herunder ikke-flyve-zoner, våbenhvileobservatører på jorden og en koordineret levering af humanitær hjælp, udtaler han ifølge AFP.

Mødet mellem Donald Trump og Vladimir Putin finder sted i forbindelse med G20-topmødet i Hamburg fredag og lørdag.

Der er ifølge Reuters tale om et bilateralt møde, og det bliver det første mellem de to ledere, efter at Trump blev indsat som præsident i januar.

Den politiske ledelse i Kreml oplyser ifølge nyhedsbureauet Tass, at Vladimir Putin på mødet med Trump blandt andet vil forklare sit syn på konflikterne i Syrien og Ukraine.

Søndag trængte syriske oprørssoldater støttet af USA ind i byen Raqqa, hvor de kæmper mod den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

Offensiven blev ledt af SDF, som består af kurdiske YPG-soldater og arabiske syrere.

Raqqa er Islamisk Stats højborg i Syrien.

- Isis (et andet ord for IS, red.) er blevet hårdt ramt og kan være på randen af et fuldstændigt nederlag i Syrien, hvis alle parter fokuserer på at nå dette mål, oplyser Rex Tillerson i sin erklæring ifølge AFP.

- For at fuldføre missionen skal det internationale samfund og især Rusland fjerne de hindringer, der blokerer for Isis' nederlag, tilføjer han.

/ritzau/

Efter længere tids uro har præsidenten i Zambia, Edgar Lungu, erklæret undtagelsestilstand. Her ses præsidenten i Lusaka i september 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: DAWOOD SALIM.

Zambias præsident erklærer undtagelsestilstand efter uro

En række ildspåsættelser har ført til uro i det afrikanske land. Nu vil præsidenten skabe ro.

Efter længere tids uro har præsidenten i Zambia, Edgar Lungu, erklæret undtagelsestilstand.

Flere brande, blandt andet en brand der forårsagede, at det største marked i hovedstaden Lusaka brændte ned, har været afgørende for præsidentens beslutning, det skriver nyhedsbureauet AFP.

I en tv-transmitteret tale onsdag begrunder han beslutningen med, at en række ildspåsættelser har gjort landet svært at regere.

- Min regering har besluttet at indføre artikel 31, der vil betyde undtagelsestilstand, siger han.

- For mig er der ingen tvivl om, at gerningsmændenes intentioner med disse hensynsløse gerninger er at gøre landet uregerligt, siger præsidenten.

Politiet siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der er frygt for, at kriminelle vil ødelægge broer og kraftværker.

- Som præsident for denne nation er det mit ansvar at komme med et modsvar og forhindre det planlagte kaos, og jeg vil ikke tolerere denne lovløshed, siger Edgar Lungu.

Situationen i Zambia har været relativ stabil de senere år, men de politiske spændinger har taget til på det seneste, efter at oppositionens leder, Hakainde Hichilema, blev anholdt tidligere på året.

Han er anklaget for forræderi, og sidder fængslet i et topsikret fængsel. Det er endnu uklart, hvornår han skal stillet for en domstol.

Hichilema led et snævert nederlag til Lungu i 2016, men beskyldte efterfølgende valget for at være manipuleret.

For at undtagelsestilstanden kan træde i kraft kræves det, at beslutningen bliver bakket op af en afstemning i parlamentet.

/ritzau/afp