Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Sangerinden Amy Winehouse, der lørdag eftermiddag blev fundet død i sit hjem i London, har sluttet sig til rækken af superstjerner, der alle døde som 27-årige.
»Hun døde som 27-årig og ryger dermed i samme klub som legenderne Janis Joplin, Jimi Hendrix, Jim Morrison og Kurt Cobain, der alle døde i den alder,« fortæller Berlingskes musikanmelder Thomas Søie, der ikke tøver med at kalde Amy Winehouse for 00'ernes største sangerinde.
Jones første store medlem
Den første store musikstjerne, der blev medlem af den tragiske klub, som populært kaldes Club 27, var Rolling Stones-grundlæggeren Brian Jones, der døde som 27-årig i 1969.
Klubben tæller desuden medlemmer som Nirvana-forsanger Kurt Cobain, der døde i 1994. Janis Joplin og Jimi Hendrix døde begge i 1970. Jim Morrison mistede livet i 1971.
Derudover rummer listen over medlemmer af Club 27 en lang række andre musikere som blandt andre Drifters-forsanger Rudy Lewis og grundlæggeren af Grateful Dead.
Kender ikke dødsårsag
Politiet kender endnu ikke årsagen, der ligger til grund for Amy Winehouses alt for tidligere død, men oplyser, at sangerindens liv ikke stod til at redde, da politiet ankom til hendes hjem i London.
»Ved ankomsten fandt betjente liget af en 27-årig kvinde, som blev erklæret død på stedet,« oplyser britisk politi.
Sangerinden, der 14. september i år ville være fyldt 28, aflyste i juni sin europæiske turné efter en optræden i Beograd, hvor hun virkede til at være helt fra den. Amy Winehouse har i mange år kæmpet med sit stof- og alkoholmisbrug.