Med grundlag i nye amerikanske kilder kan historikeren Peer Henrik Hansen berette, at amerikanerne i de spændte måneder i 1948, hvor Sovjetunionen spillede med musklerne overalt i Europa, frygtede en kommunistisk aggression i Danmark.

En af deres hovedkilder var en afhopper fra Danmarks Kommunistiske Parti, der af frygt for at blive likvideret af danske kommunister, altid gik rundt med to pistoler på sig. Hans identitet er endnu ikke blevet afsløret.

Krise i Europa

I 1946 indgik danske efterretningstjenester et samarbejde med amerikanske efterretningskredse for at komme kommunisterne i forkøbet. Man oprettede en delvis privat organisation ved navn Firmaet, der hemmeligt skulle aflytte og bekæmpe kommunisterne, der stod stærkt i Danmark. Man frygtede simpelthen en sovjetisk indgriben i Danmark med hjælp fra danske kommunister. Firmaet havde direkte kontakt til ledende politikere gennem en styringsgruppe.

Dette er rimelig velkendt stof i faghistorisk litteratur, men nu har historikeren Peer Henrik Hansen kastet yderligere lys over de dramatiske år efter krigen. I tidsskriftet Arbejderhistorie kan Peer Henrik Hansen med nye amerikanske kilder afdække et dystert billede af, hvordan amerikanerne så på sikkerhedssituationen i efterkrigstiden.

Præsident Trumans rådgivere skrev om Europa og den kommunistiske trussel: "Hvis lande i Central og Sydeuropa bukker under for presset og giver efter for kommunismen, vil det samme ske med Skandinavien."

Sovjetunionen havde en aggressiv udenrigspolitik og beordrede deres medlemmer i de europæiske kommunistpartiet til at følge denne agressive politik. Kommunisterne overtog i  februar 1948 magten i Tjekkoslovakiet og kørte frem med pres på andre lande. I Danmark fik regeringen efter kuppet i Tjekkoslovakiet meldinger om, at Danmark kunne blive næste land, der blev kuppet.

Rygter om våbenindsmugling til Danmark medførte, at Danmark blev sat i forhøjet alarmberedskab under den såkaldte Påskeskrise. I Krigsministeriet gjorde man sig klar til at barikadere ministeriet, og man udleverede håndvåben til enkelte medlemmer af personalet.

Den danske kilde

Hvor alvorlig situationen reelt var diskuteres endnu, men nu kan Peer Henrik Hansen altså supplere med amerikanske kilder, der tyder på, at situationen i Europa og Danmark var mere alvorlig end man tidligere har antaget. USA fik underretning om forhøjet militær sovjetisk aktivitet. Den franske flyattache meddelte, at fly havde overfløjet fransk territoruim og havde nedkastet våben til kommunissterne og at de franske kommunister forberedte uro. Også i Grækendland var der forlydende om et samlet kommunistisk fremstød og fra Italien kom der formodninger om militante uroligheder i april måned.

Den amerikanske militærattache i København hed Earl C. Ewert.

Han rapporterede hjem, at han fra konfidentiel kilde havde hørt, at der var landet våben i Danmark. En kommunistisk afhopper og tidligere frihedskæmper var Ewerts kilde til DKPs planer. Denne 27-årige mand fortalte nu alt, hvad han vidste om de danske kommunister, og han frygtede så meget for sit liv, at han altid gik med to pistoler på sig i tilfældet af angreb. Den unge mand opfordredre amerikanerne til at organisere et effektivt undergrundsnet, der kunne stå imod en sovjetisk invasion.

Ewert selv havde tiltro til den unge mand, selvom han dog mente, at han muligvis overdrev truslen noget.

Den amerikanske vurdering

Det korte af det lange var, at amerikanerne tog sikkerhedssituationen meget alvorligt. I en indberetning fra CIA i Danmark hed det: "I Danmark tages der de yderste præventive sikkerheds foranstaltninger mod en mulig kommunistisk sabotage mod den danske hær, militærindustri, flådeinstallationer og lignende mål." 

Man mente, at kommunistiske uroligheder meget vel kunne følges op med sovjetisk invasion: "Sovjetunionen menes at vælge Danmark som hovedmål i nervekrigen for at lette målene for dets politiske og militære intentioner i Skandinavien generelt... Ansvarlige danske kredse mener, at Sovjet har det formål at sikre de bedste strategiske mål uden åben konflikt."

Rapporten afsluttedes med, at man forventede øget kommunistisk uro 1. april og 18. april.

Der kom ikke til alvorlige uroligheder eller sovjetisk yderligere pres eller invasion. Men hvad de amerikanske kilder viser, skriver Peer Henrik Hansen, er, at der foregik betydeligt mere under overfalden, end hvad vi tidligere har været klar over. Endnu var Den kolde Krig ikke brudt ud i befolkningen bevidsthed. Det skete egentlig først med Sovjetunionens blokering af Berlin i juni 1948.

Men sagen viser, at allerede inden tog amerikanske og danske kredse situationen særdeles alvorligt. Hvem den unge afhopper med de to pistoler var, kan Peer Henrik Hansen desværre ikke kaste lys over..