Direktør sendte hjemløse på luksushotel

»Det gør ondt i mig, at vi i 2015 har folk, der sover på gaden.«

Cardiffs luksuriøse Hilton hotel, hvor forretningsmanden James Robinson valgte at gøre en god gerning og booke to overnatninger til et hjemløst par. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Man skal gøre noget for dem, der har det værre end en selv.« Det må være den engelske forretningsmand James Robinsons motto.

For nylig var han en aften ude sammen med nogle venner i Wales-hovedstaden Cardiff. Her stødte han på det hjemløse par 33-årige John og 21-årige Anna, som han straks følte pligt til at finde en overnatning til.

Men i stedet for 'bare' at give det hjemløse par penge til et hostel, valgte James Robinson at booke det unge par to nætter i et suite på et luksushotel.

Hans generøsitet var dog ikke uden forhindringer. Ved tre hoteller blev parret afvist, fordi de var hjemløse. Til sidst formåede James Robinson, der er administrerende direktør i reklamebureauet Hello Starling, dog at sikre et værelse på Cardiffs luksuriøse Hilton-hotel.

»Det er ikke deres egen skyld, at de er blevet hjemløse,« fortæller James Robinson ifølge Daily Mails til Wales Online.

Havde bare brug for en seng

»Jeg fornemmede, at de ikke var dårlige mennesker, og at de ikke var typerne, der ville smadre hotelværelset. De havde bare brug for en seng, et varmt bad og noget at spise,« siger forretningsmanden.

På Hilton-hotellet bookede han derfor to nætter til en værdi af over 3000 danske kroner. Og på sengen efterlod han kontooplysninger og kontanter med en opfordring til det hjemløse par om at købe mad og tøj.

»Det gør ondt i mig, at vi i 2015 har folk, der sover på gaden. Jeg ville bare ønske, at jeg kunne gøre det her for alle hjemløse,« siger James Robinson til Wales Online.

Historien om den generiøse forretningsman er efterfølgende blev delt adskillige gange på de sociale medier. Her af det lokale medie Wales online:

»Det gør ondt i mig, at vi i 2015 har folk, der sover på gaden. Jeg ville bare ønske, at jeg kunne gøre det her for alle hjemløse.«

Posted by Berlingske on 23. juli 2015