Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Yemens afgående diktator, præsident Ali Abdullah Saleh, er ankommet til et ukendt sted i USA, hvor han er klar til at modtage medicinsk behandling.
Det bekræfter Yemens udenlandske pressekontor i en pressemeddelelse.
Pressekontoret ønsker ikke at oplyse, hvor Saleh befinder sig af frygt for hans sikkerhed. Men hans medarbejdere har tidligere fortalt, at han er i USA for at blive behandlet for de forbrændinger, han pådrog sig under et attentatforsøg i juni sidste år. Ifølge pressemeddelelsen drejer det sig om »et kortvarigt privat lægebesøg«, skriver nyhedsbureauet AP.
Besøget sker forud for det kommende præsidentvalg, der skal finde sted den 21. februar. Her skal der findes en afløser for Saleh, der har været magten i den arabiske republik i 33 år.
Det er uklart, hvor længe Saleh har tænkt sig at blive i USA. I en tale, han holdt før sin rejse, lovede han at vende tilbage før valget.
Det er dog ildeset blandt USA og resten af Vesten, der har presset på for at få diktatoren til at rejse fra Yemen uden at vende tilbage igen. Men på den anden side ønsker den amerikanske regering heller ikke, at han slår sig permanent ned i staterne. Amerikanerne frygter, at de vil blive beskyldt for at huse en autokratisk leder, der er beskyldt for at klamre sig til magten i hjemlandet ved hjælp af voldlige midler.
BNB