Enhedslisten og Dansk Folkeparti er helt enige:
Det er en bekymrende udvikling, vi er vidne til i Rumænien, hvor landets valgkommission har afvist højrefløjskandidaten Calin Georgescus ret til at stille op til det nye præsidentvalg til maj.
»Det er jo mildest talt bizart,« siger Anders Vistisen, der er Dansk Folkepartis repræsentant i EU-Parlamentet.
Han mener, at Georgescu – som han er uenig med på mange punkter – er blevet suspenderet på et for tyndt grundlag.
»Det ligger meget langt fra den demokratiske standard, som vi normalvis forventer af EU-lande. Man har på spektakulær vis udelukket den kandidat, som vandt den første valgrunde, og som lå til at føre i omvalget,« siger Vistisen.
Den danske politiker kalder det »et meget yderligtgående skridt«.
»En gang imellem vælger de jo i USA og Rumænien folk, som vi synes ligger langt fra skiven. Men det er jo nu engang demokratiets natur.«
Sidste års præsidentvalg i Rumænien blev annulleret efter beskyldninger om, at der var indblanding fra russisk side for at hjælpe Georgescu til en sejr.
Det har han selv blankt afvist.
Udelukkelsen af Georgescu har udløst protester i Rumænien, hvor der er sket sammenstød mellem politi og tilhængere af højrefløjskandidaten.
Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, kritiserer ligesom Vistisen, at Georgescu ikke kan stille op.
»Vi skal vinde over de højreekstreme kræfter ved stemmeurnerne. Med argumenter og oplysning. Ikke ved at udelukke dem fra deltagelse i valg,« skriver han og uddyber:
»Det undergraver det demokrati, som vi lige nu skal forsvare med alt, hvad vi har.«
»Skulle man så have ladet et dansk valg gå om?«
Calin Georgescu overraskede alle ved valget sidste år.
Han gik fra lave meningsmålinger til at vinde første runde af præsidentvalget med 23 procent af stemmerne.
Han står nu potentielt til omkring 40 procent af stemmerne – hvis altså han kunne stille op.
Uafhængige rumænske iagttagere vurderer, at Calin Georgescu har en ægte opbakning i store dele af befolkning, men samtidig hævder den rumænske efterretningstjeneste at have optrevlet, hvordan russiske spioner forsøger at underminere landet.
Georgescu er sigtet for blandt andet at have løjet om sine kampagnemidler og at planlægge at undergrave den rumænske forfatning.
Det er forfatningsdomstolen i Rumænien, der har afgjort, at præsidentvalget var påvirket af »statslig« og »ikkestatslig« indblanding.
Det fik efterfølgende landets valgkommission, der normalt kun kontrollerer tekniske spørgsmål, til at suspendere Georgescus kandidatur.
Hvad skulle Rumæniens valgkommission i stedet have gjort, nu hvor forfatningsdomstolen har afgjort, at valget blev påvirket udefra?
»Højesteretten har lagt fokus på, at der har været russisk forsøg på indblanding i valget, brugt penge fra udenlandske regimer, og at Georgescu ikke tilstrækkeligt har deklareret den støtte, han har modtaget gennem sociale medier. Man må sige, at hvis det er begrundelsen for at nægte en mand, der står til 40 procent af stemmerne, i at stille op, så er der godt nok rigtig mange valg, der skulle gå om i europæiske lande,« siger Anders Vistisen.
DF-politikeren nævner som eksempel, at det ikke er unormalt, at danske politikere får betalt studieture til USA og Taiwan. Han mener generelt ikke, at der er noget nyt i, at udenlandske stater forsøger at påvirke valg i andre lande.
»Skulle man så have ladet et dansk valg gå om? Det er svært at forestille sig, at man vil have accepteret det.«
Derfor ender suspenderingen også kun med at have negative konsekvenser, mener Vistisen:
»Man puster til ilden, hvor mange rumænere føler, at det ikke er en demokratisk beslutning. Løsningen er ikke at forhindre folk, man er uenig med, i at kunne stille op.«
Hvordan sikrer man sig mod, at lande udefra som Rusland ikke kan påvirke valg i andre lande?
»Der må man jo i demokratiet stole på, at vælgerne selv kan sortere i de oplysninger, de modtager.«
Truslen indefra
Rumænien har været under stærkt pres fra Trump-regeringen for at lade Calin Georgescu stille op.
Vicepræsident J.D. Vance har kaldt de rumænske efterretninger »løsagtige«.
»Hvis ens demokrati kan blive ødelagt af et par tusind dollar i annoncering fra en udenlandsk stat, så var det ikke særligt stærkt fra starten af,« sagde Vance i sin tale til sikkerhedskonferencen i München i februar.
Vance sagde også, at Europas største trussel er »den indre trussel«.
»Vi må gøre mere end at tale om demokratiske værdier, vi må udleve dem,« argumenterede han for og nævnte som et eksempel netop valget i Rumænien.
Har J.D. Vance ret i sin kritik?
»Vi er truet indefra, hvis ikke vi stoler på, at rumænerne skal have mulighed for at vælge en kandidat, som så mange af dem åbenbart er enige med. Så har vi da et kæmpestort problem. Vi kan ikke bekæmpe autokratier ved at bruge deres tankegods.«
Anders Vistisen bider også mærke i, at der er dele af den rumænske befolkning, der er prorussisk.
»Så der er jo ikke noget overraskende over, at en kandidat, der sympatiserer for Rusland, står til at få et godt valg. Det gør jo ikke valget udemokratisk, det gør jo bare, at vi må erkende, at der er meget stor meningsforskel på tværs af Europa. Men at løse det ved at nægte en kandidat at stille op er jo basalt set begyndelsen på at afsætte demokratiet.«
Mulige lovovertrædelser
Calin Georgescu er under efterforskning for seks mulige lovovertrædelser, herunder for at være medlem af en fascistisk organisation og for at have overtrådt reglerne for finansiering af valgkampe.
Den rumænske efterretningstjeneste hævder, at Rusland har hacket sig adgang til rumænske valgdata for at sikre, at Georgescu igen og igen gik viralt på TikTok med sine politiske budskaber.
Rusland har afvist anklagerne.
Senest onsdag aften skal højesteretten i Rumænien tage stilling til valgkommissionens afvisning, som Georgescus har anket. Omvalget skal efter planen finde sted 4. maj.
»Jeg er ret sikker på, at hvis ungarske Viktor Orbán havde aflyst et valg, fordi der havde været forsøg på amerikansk indblanding, og han stod til at tabe det, så havde der været en anden reaktion i EU-kredsen, end vi ser nu,« siger Anders Vistisen.
Berlingske har kontaktet Pelle Dragsted for en uddybende kommentar, men han er ikke vendt tilbage inden deadline.
