Det ved vi om skyderiet i Las Vegas

Mindst 20 er dræbt og 100 såret efter skyderi ved The Strip i Las Vegas. Gerningsmand er dræbt af politiet.

Beredskabsstyrker rykker ud i Las Vegas, hvor et større skyderi er fundet sted, med mange dræbte og sårede. Fold sammen
Læs mere
Foto: STEVE MARCUS

en amerikanske storby Las Vegas er søndag aften lokal tid blevet ramt af voldsomme skyderier i forbindelse med en udendørs koncert.

Her er et overblik over sagen indtil videre:

* Omkring klokken 22.30 lokal tid begynder en bevæbnet person at skyde mod mennesker, der er til koncert under åben himmel i Las Vegas.

* Skyderiet sker nær Mandalay Bay Resort & Casino.

* Personen affyrer en stor mængde skud, og mindst 50 mennesker bliver dræbt. Mindst 200 bliver såret ved skyderiet.

* Det gør skyderiet til det dødeligste masseskyderi på én dag i USA siden 1949.

* Cirka halvanden time efter skyderiet bekræfter Las Vegas' politi, at en mistænkt er "nede". Senere bekræfter politiet på et pressemøde, at gerningsmanden er død. Han er dræbt af politiet på 32.-etage på et hotel.

* Ifølge politiet er gerningsmanden lokal, og politiet efterlyser en asiatiskudseende kvinde i forbindelse med skyderiet.

* Det var en koncert med countrymusikeren Jason Aldean, der var i gang, da skyderierne begyndte. Koncerten blev kort efter afbrudt.

* Koncerten var en del af countryfestivalen Route 91 Harvest.

Kilder: AP, BBC, CNN og Las Vegas Politi.

/ritzau/