Det ved vi om den mulige Europol-aftale

Europol. Fold sammen
Læs mere
Foto: LEX VAN LIESHOUT

EU-Kommissionen har lagt et forslag om en særaftale på bordet, så Danmark kan bevare en tilknytning til det fælles politisamarbejde, Europol. Tilbuddet kommer efter sidste års folkeafstemning, hvor et flertal stemte nej til at erstatte Danmarks forbehold på EUs retsområde med en tilvalgsordning. Retsforbeholdet gør, at vi ikke kan forblive som fuldt medlem af Europol til maj næste år.

Hvad er det egentlig for en aftale, vi taler om?

Danmark har ikke noget retskrav på en særaftale og har derfor haft svært ved at overbevise EU-Kommissionen, der oprindeligt afviste det danske ønske efter nejet ved folkeafstemningen. Fordi Danmark er et EU-land, medlem af Schengen samt et værdsat Europol-medlem, er Kommissionen dog gået med til at komme Danmark i møde med en særaftale.

Hvad vil aftalen betyde i praksis?

Det måske vigtigste er, at dansk politi fortsat har adgang til Europol Information System (EIS), som er et register, hvor politiet i gennemsnit trækker oplysninger om eksempelvis potentielle kriminelle udlændinge 250 gange dagligt. Men hvor adgangen i dag er direkte, skal politiet fremover gå via forbindelsesofficerer hos Europol. De vil dog være dansktalende og være til rådighed døgnet rundt.

Er dansk politi tilfreds med det?

Ja, men med forbehold. Den skitserede aftale er »operativt tilfredsstillende for dansk politi«, lyder vurderingen fra Rigspolitiet i et baggrundsnotat, som Berlingske er i besiddelse af.

»Det er dog Rigspolitiets vurdering, at den manglende direkte søgeadgang i nær fremtid vil indebære en meget væsentlig begrænsning af dansk politis mulighed for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet sammenlignet med fuldgyldige medlemmer af Europol,« advares der dog videre i notatet.

Man skal forstå det sådan, at den teknologiske udvikling allerede er i færd med at overhale aftalen. Betjente i andre lande, som er fuldgyldige medlemmer af Europol, ventes snart at kunne trække oplysninger direkte fra Europol-registre i marken – eksempelvis på en iPad. Imens skal danske betjente – mens de måske står på en villavej med en potentiel indbrudstyv – ringe til en forbindelsesofficer og vente på hjælpen derfra.

Er Danmark bedre stillet end Norge?

Ja, Danmark stilles bedre end Norge, som også har en særaftale om Europol. Alt efter øjnene, der ser, kan aftalen kaldes »Norge-plus« eller »EU-minus«. Norsk politi har ikke 24/7- adgang til EIS gennem dedikerede medarbejdere hos Europol og kan risikere at skulle vente op mod to dage på svar. Desuden vil dansk politi kunne bede om Europol-oplysninger uden at angive konkret formål eller begrundelse. Det kan Norge og andre såkaldte tredjelande ikke.

Hvad sker der så nu?

Partierne skal tygge på det. Retsordførerne skal fredag til teknisk gennemgang i Justitsministeriet, hvor forslaget udlægges af Rigspolitiet og andre fagkyndige. I begyndelsen af næste uge mødes partilederne i Statsministeriet, og derefter skal Folketingets Europaudvalg tilkendegive, hvilket mandat regeringen får med til Bruxelles. Torsdag skal statsministeren i forbindelse med et EU-topmøde give EU-Kommissionen besked på, om Danmark siger ja eller nej til at arbejde videre med forslaget. Bakker et flertal i Folketinget op, skal juraen på plads med EU-Kommissionen, inden aftalen skal godkendes af de øvrige EU-lande og gennem to høringer i Europa-Parlamentet. Det giver en meget presset tidsplan frem mod 1. maj 2017, og der er ingen garantier for, at det kan lade sig gøre.