»Det var kun en lillebitte pistol«

Kaczynski-brødrenes greb om den politiske magt i Polen vakler før dagens valg. Oppositionen er gået til benhård modoffensiv i en valgkamp, der nærmest er blevet en folkeafstemning om brødrenes stærkt anti-kommunistiske, konservative og Europa-skeptiske politik.

Polens siddende premierminister, Jaroslaw Kaczynski, klædte sig i bjergboernes traditionelle dragt, da han fredag besøgte Zakopane i de polske Tatra-bjerge. Foto: AFP Fold sammen
Læs mere

Herregud. Det var kun en »lillebitte« pistol – ja, nærmest kun et legetøj. »Desuden var vi unge, og han havde sagt noget grimt om kirken.«

Sådan har den polske premierminister, Jaroslaw Kaczynski, forsøgt at forklare, at han for nogle år siden truede sin nuværende modstander i den polske valgkamp, Donald Tusk, med en pistol i en elevator i det polske parlament.

Donald Tusk fortalte om episoden i en TV-duel med Kaczynski: »Han hev pistolen frem. Hvorfor ved jeg stadig ikke. Og så sagde han følgende ord: At slå dig ihjel vil være som at spytte for mig.«

En undrende polsk befolkning sad tilbage med indtrykket af, at der er noget helt galt i polsk politik. Og for første gang i to år er de ellers så slagkraftige Kaczynski-brødre på hælene.

Før det polske parlamentsvalg i dag tyder meget på, at deres højrekonservative Lov- og Retfærdighedsparti (PiS) næppe kan bevare magten.

Oppositionen ledet af Donald Tusk, hvis parti den Borgerlige Platform (PO) samler de mere moderate borgerlige kræfter i Polen og støttes af mange veteraner fra Solidaritet-tiden, fører ifølge meningsmålingerne svagt over Kaczynski-brødrenes parti.

Donald Tusks aggressive optræden i TV-duellen med Jaroslaw Kaczynski i forrige uge ser ud til at have givet gevinst og rejst tvivl hos mange polske vælgere om det fornuftige i at blive ved med at støtte Kaczynski-brødrene.

»PiS er et parti, som hovedsagelig er bygget på løgn og bagtalelse,« sluttede Tusk sin valgkamp med at sige.

Valget i Polen er da også i høj grad en slags folkeafstemning om Kaczynski-brødrenes politik i de seneste to år, hvor de har siddet på den politiske magt i Polen. Jaroslaw som premierminister og hans tvillingebror, Lech, på posten som polsk præsident.

Oprydning
Lov- og Retfærdighedspartiet vandt overraskende det seneste valg i 2005 med et løfte om at rense ud i den såkaldte »uklad« – et angiveligt netværk af tidligere kommunistiske efterretningschefer, korrupte forretningsfolk og let købte politikere, som skulle have styret Polen siden indførelsen af demokratiet i 1989.

Dette budskab gik rent ind hos mange polakker, der var trætte af den udbredte korruption, og især hos befolkningen på landet, der stadig ikke har fået nogen gavn af det økonomiske boom i landet, men må leve videre med hullede veje, nedslidte hospitaler og skoler.

Samtidig vakte Kaczynski-brødrenes simple budskab om polsk patriotisme genklang. Jaroslaw Kaczynski advarede i TV-duellen med Donald Tusk om, at han og broderen er de eneste polske politikere, der forstår at forsvare landets interesser. I de tidligere regeringers tid har »Polen ligget på knæ« for Europa, sagde premierministeren.

Den fjerde republik
Hvis de får et nyt mandat fra de polske vælgere, vil Kaczynski-brødrene opfylde deres drøm om at skabe en »fjerde polsk republik« og foretage et afgørende historisk brud med de regeringer, der har ledet Polen siden 1989. Kaczynski-brødrene beskylder dem for at være styret af kommunister og har lovet et historisk opgør, hvor alle der havde en magtstilling under kommunismen skal retsforfølges og udelukkes fra offentlige embeder.

Men det er for stærk tobak for selv de polakker, der var i første linje i årene under den militære undtagelsestilstand i 1980erne, da militæret og kommunistpartiet med sovjetrussisk støtte forsøgte at kvæle den frie fagforening Solidaritet.

Solidaritets grundlægger, Lech Walesa, har ganske kort betegnet Kaczynski-brødrene som »idioter«, der skader Polens omdømme i udlandet. Andre tidligere Solidaritetsfolk beskylder Kaczynski-brødrene for at ville indskrænke det polske demokrati ved at mistænkeliggøre en stor del af befolkningen.

Kaczynski-brødrene og Lech Walesas folk var ellers i 1980erne allierede i kampen mod kommunismen, men Kaczynskierne tilgav aldrig Walesa for, at han som Polens første frit valgte præsident i begyndelsen af 1990erne gik ind på en kurs med national forsoning og tilgivelse over for de politikere og embedsmænd, som støttede kommunisterne.

»Det afgørende brud i polsk politik kom dér,« siger en kender af Kaczynski-brødrene. »De følte sig forbigået og latterliggjort, men de var klar over, at deres mere aggressive kurs havde mere opbakning i befolkningen, end man skulle tro.«

Og selv om Lov og Retfærdighedspartiet i øjeblikket er bagud i meningsmålingerne, så har Jaroslaw Kaczynski åbenlyst sagt, at han vil gå strandhugst hos den Borgerlige Platform og forsøge at hverve medlemmer nok for sin sag til, at han kan samle et flertal bag sig i parlamentet.

Comeback
Det er en mulighed, idet Donald Tusks lederrolle i den Borgerlige Platform tidligere har været omstridt, idet mange medlemmer betragter ham for veg og for svag.

Men Tusks pludselige politiske renæssance i valgkampen har gjort hans stilling stærkere, og før dagens valg har han udelukket enhver form for samarbejde med Lov og Retfærdighedspartiet, så længe det er ledet af Kaczynski-brødrene. Dertil er vandene blevet skilt for meget under valgkampen.

Samtidig vil Tusk heller ikke regere sammen med den Demokratiske Venstrealliance, der samler socialdemokrater og tidligere kommunister, og som ser ud til at blive Polens tredjestørste parti.

Det fjerde parti, som ser ud til at klare den fem procents høje spærregrænse til det polske parlament, Sejmen, er det lille polske bondeparti, hvis mandater ikke er nok til at sikre hverken Tusk eller Kaczynski regeringsmagten.

To af de mere excentriske polske partier; det venstre-populistiske Selvforsvarsparti og den stærkt katolske og højreradikale Polske Familieliga – der begge støttede Kaczynski-brødrene – klarer næppe spærregrænsen.

Meget tyder derfor på, at Polen står foran en periode med stor politisk usikkerhed og en svag mindretalsregering.

Men i det øvrige Europa vil man sikkert foretrække det frem for at se Kaczynski-brødrene cementere deres greb om magten.