»Det var åbenlys aggression«

Deres søns medalje viser, at Vladimir Putin løj om sine motiver i Ukraine, siger Irina og Oleg Khrjajev. De kalder Ruslands overtagelse af Krim-halvøen for »åbenlys aggression«.

Irina og Oleg Khrjajevas søn har fået en medalje, fordi han som værnepligtig i den russiske flåde deltog i indlemmelsen af den ukrainske Krim-halvø i Rusland for et år siden. Forældrene er stærkt kritiske over for Putins »aggression«. Foto: Andrej Rudakov Fold sammen
Læs mere

MOSKVA: Irina Khrjajeva vil vise os noget. Det fylder ikke meget, men det viser en hel del om Putins motiver på Krim, siger hun. Irina rejser sig fra sofaen, åbner en skuffe i skænken og lægger en lille hvid æske på bordet. I æsken ligger en medalje, ikke meget større end en fem-krone.

»For Krims tilbagevenden,« står der på det blanke metal.

Medaljen tilhører Irinas og Olegs søn. Han aftjente sin værnepligt i den russiske flåde, da den ukrainske Krim-halvø for et år siden blev indlemmet i Rusland. Han fulgte ordrer og sejlede på et krigsskib til halvøen midt under krisen. Han blev belønnet med medaljen ligesom hundreder af andre russiske soldater.

Det er ikke det bemærkelsesværdige. Det bemærkelsesværdige er den dato, der er indgraveret i medaljen. Deres søn blev belønnet for en militær indsats, der strakte sig fra 20. februar til Ruslands officielle annektering 18. marts.

»20. februar! Bare dette her. Det beviser Putins løgn,« siger Irina, mens Oleg sidder ved siden af i sofaen og nikker.

»Løgnen« er efter deres mening hele Kremls fortælling om årsagen til militæraktionen på Krim. Det er fortællingen om, at Rusland kun nødtvungent reagerede på dramatiske begivenheder i nabolandet. Rusland greb kun ind, fordi præsident Janukovitj var flygtet, og fordi ekstremister angiveligt truede indbyggerne på Krim, lød argumentet fra præsidenten.

Men for det første var der ingen som helst trussel mod Krim, mener Oleg. For det andet er der noget helt galt med datoerne. Hverken den 20. eller 21. februar var der sket noget magtskifte i Ukraine. Rusland deltog selv i forhandlinger mellem Janukovitj og oppositionen. Først om morgenen den 22. februar stod det klart, at Janukovitj var væk.

»20. februar havde Ukraine en præsident, der hed Viktor Janukovitj. Men Putins besættelse var allerede gået i gang,« siger Oleg Khrjajev og peger på datoen på medaljen.

»Det var en åbenlys aggression fra Putins side,« fortsætter han.

Oleg og Irina bor i forstaden Sjukovskij uden for Moskva. Oleg arbejder med salg af reservedele til fly. Irina i en idrætsklub. Fra deres arbejde ved de kun alt for godt, at deres holdning til Krim er i mindretal i Rusland.

»Jeg er næsten den eneste på mit arbejde med denne holdning. De fleste er ligeglade. Resten gentager det, de har hørt på stats-TV. Selv ved de ingenting,« siger Irina Khrjajeva opgivende.

»De sagde alle sammen: Der er ingen russiske soldater på Krim. Når jeg sagde, at »min søn er der lige nu, jeg har lige talt med ham«, så vidste de ikke rigtigt, hvad de skulle sige,« fortæller hun.

Krims ret til selvstyre

På Olegs arbejde er halvdelen for og halvdelen imod annekteringen, vurderer han.

Oleg og Irina mener begge, at Krim har ret til selvstyre, hvis der var flertal for det. Men det burde i så fald ske inden for Ukraines grænser og uden indblanding fra russiske soldater.

»Hvor er selvbestemmelsen på Krim nu? Det er Vladimir Putin, der har besat et naboland, fordi han tror, at man kan spille efter de spilleregler, der gjaldt i Middelalderen,« siger Oleg Khrjajev og slår ud med armene.

I året efter annekteringen har den russiske befolkning betalt regningen, siger han. Økonomien er hårdt ramt af sanktioner. Priserne stiger på grund af den faldende rubelkurs. Og mordet på oppositionspolitikeren Boris Nemtsov er et resultat af en »nationalistisk bølge«, der ruller gennem landet, siger Irina.

»Se på det hysteri, der breder sig. De har gjort Ukraine til en fjende nummer ét kun overgået af USA. Det er et uhyggeligt had, der har bredt sig selv blandt intelligente mennesker,« siger hun.

Et lille håb for parret er de oppositionsdemonstrationer, der i efteråret og senest efter mordet på Nemtsov samledes i Moskva. De viser, at Putins popularitet ikke er så høj, som meningsmålingerne hævder, mener Oleg.

»Disse målinger foretages per telefon. Prøv lige at forestille dig det. Du bor i Rusland. Telefonen ringer. En ukendt mand spørger, om du støtter Vladimir Putin. Hvad ville du svare?« spørger Oleg.