Det største kemiske angreb i Syrien siden 2013

Få dage efter meddelelsen om, at USA ikke længere er fokuseret på at få Syriens præsident, Bashar al-Assad, væltet, blev mindst 100 dræbt ved det største kemiske angreb i fire år i Syrien.

Er bombningen af civile med kemiske stoffer det syriske regimes svar på de signaler, den amerikanske administration har sendt de seneste dage?

Tidligt tirsdag morgen blev den syriske by Khan Shaykhun, der ligger syd for Idlib, og som kontrolleres af de syriske oprørere, ramt af luftangreb. Bomberne indeholdt angiveligt kemiske stoffer, og syriske læger, der udtaler sig til dagbladet Daily Star, melder, at mindst 100 er døde, mens 400 meldes såret.

»Mange blev kvalt eller besvimede, mens andre havde fråde omkring munden,« udtaler The Syrian Observatory til TV-kanalen al-Jazeera.

Den syriske opposition, hjælpeorganisationer og civile i området er overbeviste om, at det er præsident Bashar al-Assads regime, der står bag angrebet. Ifølge det civile redningskorps De Hvide Hjelmes opdateringer på Facebook blev angrebet udført af kampfly, hvilket udelukker muligheden for, at oppositionen står bag angrebet. Den syriske opposition har hverken helikoptere eller kampfly til sin rådighed. Efter angrebet satte kampfly endnu et angreb ind. Denne gang mod Rahme-hospitalet, hvor mange af de sårede blev behandlet.

Den syriske journalist Yaman Khatib var på stedet og var midt i en direkte udsendelse, da Rahme-hospitalet blev ramt. I en videooptagelse, han har delt på sociale medier, ses han stå på operationsstuen og tale i sin mikrofon, da hospitalet bliver ramt, og alt pludseligt bliver mørkt.

»Hospitalet blev ramt af russiske fly, mens vi var der. Bygningen blev ramt otte gange, og hospitalet fungerer ikke længere. En pige, der modtog behandling, døde i angrebet,« skriver han til Berlingske via Messenger.

Yaman Khatib ser en direkte sammenhæng mellem tirsdagens kemiske angreb og den amerikanske administrations seneste udmeldinger om, at man ikke længere fokuserer på at få præsident Bashar al-Assad fjernet fra sin post.

Både udenrigsminister Rex Tillerson og USAs FN-ambassadør, Nikki Haley, har de seneste dage forklaret USAs standpunkt over for det syriske regime. Og mens man stadig omtaler Bashar al-Assad som en krigsforbryder, vil man ikke aktivt forsøge at få ham væltet.

Efter tirsdagens angreb citerer Reuters kilder i Det Hvide Hus for at kalde det formodet kemiske angreb i Syrien for »forkasteligt« og en hændelse, »der ikke kan ignoreres«.

»USA og dele af det internationale samfund er blevet partnere med Assad og Rusland, skriver Yaman Khatib og tilføjer: »Vores ønske er at få alle krigsforbryderne i Syrien, især Bashar al-Assad, stillet for en international domstol.«

Den syriske journalist er langtfra den eneste, der ser en sammenhæng mellem de nye toner fra USA og det kemiske angreb.

Den republikanske amerikanske senator John McCain kalder i et interview til CNN Donald Trumps Syrien-politik for »endnu et vanærende kapitel i amerikansk historie«.

John McCain sammenligner beslutningen om at lade syrerne bestemme deres egen fremtid med tiden efter det kemiske angreb uden for hovedstaden Damaskus i 2013, hvor flere end 1.000 blev dræbt. Den daværende amerikanske præsident, Barack Obama, havde sagt, at et kemisk angreb ville være en rød linje for USAs vedkommende, men efter det kemiske angreb undlod USA at angribe det syriske regime, og i stedet pressede man regimet til at udlevere sine kemiske våbenlagre. Men ifølge flere FN-rapporter har det syriske regime begået mindre kemiske angreb i 2014 og 2015.

»Jeg er sikker på, at vores udenrigsministers udtalelser forleden om, at det syriske folk skal bestemme sin egen fremtid, er blevet noteret. Det er en af de mest utrolige udtalelser, jeg nogensinde har hørt,« siger John McCain til CNN.

Han hentyder til, at Syrien-krigen omfatter så mange ikke-syriske parter, især på regimets side, at det er komplet umuligt for den syriske civilbefolkning at være herre over sin egen fremtid.

Siden september 2015 har Rusland aktivt støttet Bashar al-Assads regime med massiv militær magt. Det iranske præstestyre støtter også det syriske regime med et ukendt antal rådgivere og soldater. Og den libanesiske Hizbollah-milits har sendt adskillige tusinde af sine soldater til Syrien for at værne om det syriske regime.

Og ligesom i 2013, hvor Barack Obama blev kritiseret for ikke at stå ved sin egen røde linje, rettes kritikken nu mod Donald Trump for at signalere, at USA ikke vil stå i vejen for, at Iran, Rusland, Hizbollah og Assad bestemmer, hvad der er bedst for den syriske befolkning. »Nu kan autoritære ledere overalt læse signalerne. De er frie til at bruge alle de midler, de ønsker, for at blive ved magten,« skriver Mark Sumner i en kommentar på hjemmesiden Daily Kos.

Charles Shoebridge, tidligere antiterror-officer i den britiske hær, foreslår, at tirsdagens angreb også kan kædes sammen med de syriske fredsforhandlinger. Og han har vanskeligt ved at få øje på Assads motiv for at bruge kemiske våben.

“Det kan være tilfældigt, men der synes at være en sammenhæng mellem timingen af mange af Assads formodede overgreb og afholdelsen af internationale møder, hvor der tages beslutninger om Assad og oppositionen,” skriver han i en mail til Berlingske.

Ifølge Charles Shoebridge er det ikke første gang det sker. Og hvad angår motivet for et så omfattende angreb umiddelbart før en større Syrienrelateret EU og FN-konference i Brussels, har han vanskeligt ved at få øje på regimets motiver.

»Der eksisterer et motiv for oprørernes vedkommende,« skriver han og refererer til USAs seneste udtalelser om Assad og det faktum, at USA fokuserer på at komme Islamisk Stat og al-Qaeda i Syrien til livs.

»Oprørerne har et motiv til at fabrikere sådan en hændelse, for at gøre det uacceptabelt at Assad fortsætter som præsident. Modsat drager Assad ingen fordel af at bruge kemiske våben. Hverken politisk eller militært,« skriver han og opfordrer til en uafhængig undersøgelse af angrebet.

Men han bemærker, at det allerede kan være for sent for sådan en undersøgelse. Beviser kan manipuleres, og ifølge Charles Shoebridge har alle dem, som udtaler sig om angrebet for længst valgt at stå på oprørernes side.

Det kemiske angreb forventes at forværre den i forvejen skrøbelige forhandlingssituation mellem det syriske regime og oppositionen.

»Hvis FN ikke kan skræmme regimet fra at begå den slags forbrydelser, hvordan kan FN så nå sit mål om en politisk overgangsregering,« siger Mohamad Sabra, chefforhandler på vegne af den syriske oppositions særlige komité HNC, til det syriske medie Zaman al-Wasl.

Siden december 2016 har Rusland og Iran forsøgt at mægle mellem regimet og oppositionen. Møder er blevet afholdt i den kasakhstanske hovedstad, Astana, og i Geneve. Men parterne er stadig uenige i spørgsmålet om præsident Bashar al-Assads fremtidige rolle.