Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
BBC
BBCs politiske redaktør Laura Kuenssberg beskriver Theresa Mays beslutning om at udskrive valg som en U-vending.
BBC skriver, at Theresa May og hendes regering de seneste måneder har nedtonet spekulationerne om, hvorvidt hun ville udskrive valg med begrundelsen, at det ville skabe usikkerhed midt i Brexit-forhandlingerne.
At hun alligevel vælger at udskrive valg skyldes ifølge Laura Kuenssberg blandt andet, at De Konservative, som Theresa May repræsenterer, står godt i meningsmålingerne. Derudover vil Theresa May, hvis De Konservative vinder valget, stå stærkt i forhandlingerne om Brexit - både i Bruxelles og i det britiske parlament.
Laura Kuenssberg kalder Theresa May svær at læse og skriver, at Theresa May stadig løber en risiko:
»Hvis de seneste år har vist os noget, er det, at politik i disse tider er ekstremt svær at forudsige.«
The Guardian
I en opinion fra The Guardian skriver avisens lederskribent Anne Perkins, at der ikke er tale om et almindeligt valg, men et kup, der vil forgifte politik i en generation. Anne Perkins skriver, at en skotsk afstemning om uafhængighed vil være uundgåelig.
The Guardian kalder udskrivningen af valget overraskende og citerer den konservative politiker Robert Hyaward for følgende citat:
»Dette kommer som en kæmpe overraskelse for alle undtagen de tættest betroede - selv i Det Konservative parti. Der vil være mange bekymrede Labour-politkere og nogle tilfredse politikere fra Liberaldemokarterne.«
The Guardian skriver, at Liberaldemokraterne håber på, at valget vil blive en Brexit-afstemning nummer to om, hvordan Brexit skal udforme sig.
The Guardian beskriver ligeledes, hvordan premierministeren adskillige gange har udelukket, at der skulle komme valg.
The Mirror
The Mirror beskriver i lighed med BBC, at Theresa Mays beslutning er »en U-vending« og henviser til en undersøgelse fra weekenden, der viser, at 44 procent af vælgerne ville stemme på De Konservative, mens 23 procent ville stemme på Labour.
The Mirror skriver, at udmeldingen kommer mindre end en måned, efter at premierministerens talsmand kategorisk udelukkede, at der skulle komme et valg med kommentaren: »Det kommer ikke til at ske.«
The Independent
The Independent har samlet fem konkrete eksempler på, at Theresa May har afvist at udskrive valg. Det seneste eksempel er fra den 20. marts 2017.
Opdateres løbende...