Det paralyserede Pakistan

Pakistans militær ventes for alvor at gå i kødet på landets islamistiske militante i kølvandet på tirsdagens blodige taleban-angreb mod skole i Peshawar. Men som altid er det dog en balancegang.

Pårørende prøver at trøste hinanden under begravelsen af en skoledreng, som blev dræbt under Talebans blodige hævnmassakre mod en skole i Peshawar, hvor mindst 132 elever og ni lærere blev brutalt myrdet. Fold sammen
Læs mere
Foto: ARSHAD ARBAB
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Terrorangrebet på en skole i Pakistan er en blodig påmindelse om, at situationen i det befolkningsrige, atombevæbnede, muslimske land i Sydasien fortsat er yderst skrøbelig. At intet nyt ikke nødvendigvis er godt nyt.

Det er således længe siden, at Pakistan har toppet nyhedsdagordenen, som i det meste af 2014 har været dynget til af Islamisk Stat, Syrien/Irak og Ukraine. Og med de allermest optimistiske briller kunne der også argumenteres for, at de pakistanske sikkerhedsstyrker med støtte fra de amerikanske droneangreb i det seneste halve års tid har haft en vis succes i kampen mod landets militante islamistiske grupper, der også tæller al-Qaeda.

Og det er denne offensiv, som den pakistanske Taleban-bevægelse i går hævnede ved at angribe en militærdrevet skole og dræbe mindst 132 af officerernes børn.

Angrebet er ikke kun opsigtsvækkende, fordi det lykkedes Taleban at gennemføre et angreb på et ellers skarpt bevogtet, militært område. Det kommer også på et tidspunkt, hvor de pakistanske talebanere ellers siges at være svækket af intern splittelse og fragmentering, som delvist kan forklares med den pakistanske hærs modoffensiv og de amerikanske bomber fra ubemandede fly.

Den pakistanske regering har allerede svaret igen med luftbombardementer i de lovløse områder af landet, der grænser op til Afghanistan, og hvor de militante islamister huserer. Og det ventes, at militæret nu for alvor vil vise tænder for at hævne tabet af de mange børn.

Som altid er det dog en balancegang, da magtfulde kræfter i Pakistan – ikke mindst landets efterretningstjeneste – støtter Taleban-militsen og andre oprørsgrupper i nabolandet Afghanistan i et forsøg på at afbalancere arvefjenden Indiens indflydelse i Afghanistan.

Som Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) skriver i sin seneste risikovurdering:

»Pakistan leverer en nøje afpasset støtte til Taleban og andre oprørsgrupper, som opererer fra fristeder i Pakistan ind i Afghanistan.«

Da afghansk og pakistansk Taleban har et samarbejde, vil det naturligvis til en vis grad spænde ben for sikkerhedsstyrkernes jagt på Pakistans militante islamister.

Operationen vil vare ved, indtil vi har jaget alle terroristerne ud af landet, bedyrede Nawaz Sharif i går. Han er premierminister i Pakistans regering, der længe har været splittet i spørgsmålet om, hvor hårdt man skal gå til værks over for de militante islamister. Måske terrorangrebet kan give fælles fodslag og gøre udsigterne for Pakistan mere lyse, end de fremstår i FEs seneste analyse:

»Pakistan vil forblive fristed, træningsbase og knudepunkt for militante islamister på mellemlangt sigt og vil fortsat være plaget af terrorangreb mod militære myndigheder og civile. De militante islamister vil også på mellemlangt sigt udgøre en alvorlig terrortrussel mod Vesten og mod vestlige interesser i landet. Pakistans stabilitet har væsentlig betydning for hele regionen, men især for Afghanistan og Indien.«