Det orange eventyr endte gråt

Rollerne er byttet om, når Ukraine går til præsidentvalg for første gang siden den »orange revolution«. Viktor Jusjtjenko, der førte an i kampen mod det autoritære regime for fem år siden, har kurs mod et ydmygende nederlag. Hans gamle fjende står til sejr.

Så gode venner var de vist. Der var ikke et øje tørt, da Viktor Jusjtjenko og hans allierede, nuværende premierminister Julia Tymosjenko, overtog magten i Ukraine for fem år siden. Og sammen kunne de sandsynligvis stadig mønstre et »orange« flertal. Men interne hundeslagsmål mellem de nu tidligere politiske partnere ligner imidlertid nøglen til et comeback for deres gamle ærkerival, Viktor Janukovitj, der står til sejr ved præsidentvalget på søndag. Fold sammen
Læs mere
Foto: GENYA SAVILOV