Det optimistiske bud: Irak bliver stabilt

Den mest optimistiske mand på det irakiske folks vegne bør være den amerikanske præsident George W. Bush. Da han forleden blev bedt om at udlægge succeskriteriet for det irakiske valg, gjorde han det klart, at »det faktum, at de overhovedet stemmer, er i sig selv en succes«.

Holdningen er udtryk for den udbredte overbevisning, der er i USA for, at når bare der indføres demokrati, så vil alt det onde forsvinde hen ad vejen.

Hvis det skal gå i den retning, så skal en lang række forudsætninger falde på plads, de kommende folkevalgte skal arbejde hårdt og målrettet, og de skal desuden satse på en stor portion held,

Først og fremmest skal irakerne i stort tal gå ud og stemme i dag. Et succeskriterium er en samlet stemmeprocent på over 50, og hvis det trods alle skræmmekampagner og boykottrusler kan lykkes at få op mod 30 pct. af de trængte sunni-muslimer til at sætte deres kryds, så vil resultatet være langt over forventning.

Samarbejde
Når valget er gjort op, så vil det vise sig hvor mange fra det shiitiske flertal i landet, der foretrækker »Præsternes Liste«, og hvor mange, der satser på den sekulære nuværende premierminister Iyad Allawi. Med lidt held kan Allawi igen blive landets førstemand som en kompromiskandidat, og frygten for at få det iranske præstestyres ånde i nakken kan blive gjort til skamme.

Uanset hvor mange eller få sunnier, der måtte blive valgt, så vil den kommende parlamentariske forsamling omgående indbyde ledende sunni-præster og -politikere til at deltage i udarbejdelsen af den kommende permanente grundlov, der skal til folkeafstemning til oktober. Også nogle af de tidligere Baath-parti-støtter vil blive budt med ind i varmen i et forsøg på at inddrage den voldelige sunni-opstand i demokratiet.

I arbejdet med forfatningen vil det kurdiske mindretal få tildelt begrænset selvstyre, og man vil finde en mindelig løsning på problemet med at dele den olierige by Kirkuk mellem kurdere og arabere. I et nært samarbejde mellem shiitter, sunnier og kurdere bliver det besluttet, at islam skal være officiel religion i Irak, men der skal være respekt for religionsfrihed, og den strikte sharia-lovgivning vil kun blive brugt i begrænset omfang.

Terrorleder fanget
Samtidig med at forfatningen forhandles på plads, så sætter den nye regering hårdt ind på at øge sikkerheden og slå ned på de militante terrorgrupper. Antallet af irakiske militære styrker og politistyrker øges betragteligt. Uddannelsen af irakerne forbedres og speedes væsentligt op, så de amerikanske - og øvrige internationale styrker - kan trække sig tilbage til deres baser og lade irakerne være de synlige i gadebilledet. Der kan så sættes en deadline for, hvornår amerikanerne kan trække sig ud af Irak.

I løbet af sommeren lykkes det for de irakiske styrker - med hjælp fra amerikanerne - at fange eller dræbe statsfjenden nr. ét, Abu Musab al-Zarqarwi. Derpå vil al-Qaeda-netværket gå i opløsning, og det voldelige oprør vil dag for dag blive mindsket.

I løbet af året vil der vise sig et mærkbart fald i antallet af selvmordsangreb og vejsidebomber, og fornemmelsen af større sikkerhed vil brede sig blandt befolkningen.

Flere i arbejde
Ligeledes samtidig vil regeringen få genetableret el- og vandforsyningerne i takt med at sabotagehandlingerne mindskes. Også olieforsyningerne skal i vejret, så almindelige mennesker ikke længere behøver at holde i kø i ti timer for at få bilen fyldt op med benzin.

I takt med at sikkerheden øges, så kommer de internationale investeringer tilbage til Irak og antallet af arbejdsløse vil falde.

Allerede i år vil den nye grundlov blive forhandlet på plads, så den kan komme til folkeafstemning og blive vedtaget til oktober. Og på den baggrund kan der også helt efter planen holdes et nyt parlamentsvalg i december, hvor den første irakiske demokratiske regering skal vælges.

Én af de europæiske politikere, der tror på at et scenarium som dette kan holde, er den britiske parlamentariker og mangeårige Tony Blair-støtte, Ann Clwyd. Hun er også Storbritanniens udsending for menneskerettigheder i Irak.

»Om fem år er Irak en demokratisk stat,« vurderede hun for nylig i en parlamentsdebat.