Det mexicanske mysterium

Det er et mysterium på størrelse med maya-pyramiderne: Hvorfor rammer svineinfluenzaen så meget hårdere i Mexico end andre steder. Mens amerikanere og europæere bliver syge, så dør mexicanerne. Er det i virkeligheden en anden sygdom, som slår mexicanerne ihjel, spørger epidemiologer.

Folk står i kø i et supermarked i den nordmexicanske by Monterrey for at købe masker. Landet er foreløbig det eneste land, hvor svineinfluenzaen har kostet menneskeliv. Det er et mysterium for forskerne, hvorfor der ikke er sket dødsfald i andre lande. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tomas Bravo

SANTA FE: Den unge kvinde hedder Esti, og hun bor i New York. Den unge mand hedder Luis og bor i Mexico By.

Og helt ufrivilligt illustrerer de hvor forskelligt, svineinfluenzaen rammer.

For to uger siden blev Luis ramt af høj feber. Han havde tæt på 40 grader, hele hans krop smertede, han hostede, og han havde problemer med at trække vejret, fortæller Washington Post. Han tog på sygehuset, og der er han endnu. Han trækker vejret gennem en respirator, og hans tilstand bliver værre og værre.

I sidste uge blev Esti ramt af høj feber. Hun havde tæt på 40 grader, hele hendes krop smertede, og hun hostede, fortæller nyhedsbureauet AP. Hun blev hjemme fra skole, og hendes stemme er stadig hæs, men hun er feberfri og i bedring.

Hvorfor blev Luis i Mexico By ramt så hårdt, mens Esti i New York slap så relativt billigt?

Hvorfor er over hundrede influenzaramte døde i Mexico, mens tilsyneladende ingen influenzaramte i USA, Canada, Spanien og New Zealand er døde?

Det er – mens svineinfluenzaen springer fra land til land – det helt store spørgsmål, og eksperter arbejder i døgndrift for at finde svaret.

En af mulighederne er, at mexicanerne i virkeligheden ikke døde af svineinfluenza, og at den influenza, der breder sig, i virkeligheden er relativt banal.

En forsker hos det amerikanske Centers for Disease Control sagde således i aftes til Washington Post, at »hvis ikke det havde været for Mexico, ville vi bare have stået med nogle få, mærkværdige tilfælde af influenza sent i sæsonen.« Forskeren udtalte sig anonymt, fordi han ikke havde prokura til at tale med medierne.

Pludseligt udbrud
I slutningen af marts var influenzasæsonen da også ved at slutte i Mexico, og de få tilbageværende influenzatilfælde var milde. Men i april blev læger og sygehuse pludseligt bestormet af især unge mænd og kvinder, som havde høj feber og vejrtrækningsbesvær, og siden er mindst 149 døde. Mexicanske læger har taget prøver fra patienternes svælg, og den førnævnte anonyme forsker hos CDC siger, at kun ganske få af de mexicanske svælgprøver, der er blevet testet i USA, har været positive for svineinfluenza. Eller med andre ord: Mange af de mexicanske sygdomme og dødsfald kan have en anden grund.

Det er den ene forklaring på forskellen mellem Mexico og resten af verden – og den mest optimistiske.

Men det er ikke den eneste mulighed, og den synes også i modstrid med, at tilfældene i USA alle kan spores tilbage til rejsende, som har været i Mexico. I Ohio blev en tre-årig dreng ramt. Han havde sammen med sin familie besøgt dyrskuer og svinebrug i Mexico. I New York By blev over 100 elever på et gymnasium ramt, efter en gruppe elever havde været på ferie i Cancun. I Kansas blev en forretningsmand ramt, efter han havde deltaget i en konference i Mexico By. Derfor peger andre eksperter også på andre forklaringer, bl.a. at influenzaen kan have ændret sig, og at amerikanerne har fået den milde variant med hjem, eller at der i Mexico har været andre sygdomme, som har gjort influenzaen mere ondartet. Mexico er således hårdt ramt af tuberkulose og har haft en lokal epidemi af dengue feber.

Toppen af isbjerget
Endelig kan forskellen også forklares med forskelle i behandlingen og med simpel statistik, som en af topcheferne hos CDC, Martin Cetron, siger til New York Times.

»Måske stirrer vi bare på toppen af isbjerget, og det giver os en skæv læsning af dødeligheden,« siger han.

Mexico kan f.eks. have haft titusindvis af influenzaramte, og langt de fleste af dem kan være sluppet med milde symptomer, mens sygdommen i nogle relativt få tilfælde kan have udviklet sig til lungeinfektion – og til dødsfald, siger Cetron.

Dødelighedsraten for influenza er typisk 0,1 procent, og hvis eksempelvis 100.000 mexicanere har haft den pågældende influenza, så vil 100 døde ikke være helt hen i skoven.

Cetrons statistiske udlægning er en mulighed, men den stemmer ikke overens med, at hovedparten af de alvorligt syge og døde har været unge i den aller sundeste alder. Akkurat som det var tilfældet under pandemien i 1918. Ved en normal influenzaepidemi er de ældste og personer med dårligt immunforsvar typisk mest udsat.

Så mens svineinfluenzaen dukker op i flere og flere lande, og frygten rammer flere og flere mennesker, er og forbliver Mexico det største mysterium, og epidemiologer fra hele verden trodser i øjeblikket rejseadvarsler og rejser netop til Mexico for at løse mysteriet.