Det ligner et farvel til Stoltenberg

Stoltenbergs regering i Norge er på vej til at blive sat ud af regeringskontorerne af vælgerne. På grund af almindelig slitage, lyder forklaringen.

Det er især Sosialistisk Venstrepartis krise, der skaber problemer for Arbeiderpartiets statsminister Jens Stoltenberg – partiet, der er med i regeringen, kæmper for at blive over spærregrænsen ved det norske valg næste mandag. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

OSLO: For blot to år siden trak verden vejret med ham. Og det norske folk priste ham i høje vendinger. Jens Stoltenberg var landsfaderen, der ledte sin nation gennem sorgen oven på massakren på Utøya og bombeofrene i Oslo efter Anders Breiviks terrorangreb. Nu synes Stoltenberg-æraen forbi.

På mandag går nordmændene til Stortings-valg, og alle meningsmålinger viser, at statsminister Jens Stoltenberg og hans koalitionsregering med sit eget Arbeiderpartiet, Sosialistisk Venstreparti og Senterpartiet væltes. En ny regering ledet af Høyres Erna Solberg synes at komme til magten.

»Det er vanskeligt at sige hvorfor, men det skyldes ikke en enkelt bestemt ting. Og personligt står Stoltenberg stadig pænt i målingerne. Men selvfølgelig har rapporten fra 22. juli-kommissionen ikke hjulpet. Mest af alt taler man om, at regeringen er slidt,« siger filosof Lars Fredrik Händler Svendsen, der har skrevet en del bøger om moderne norsk sindelag og kultur.

22. juli-kommissionen kom sidste år med sin rapport. Den blotlagde en enestående og nedslående række af fejl og forsømmelser, der kunne have forhindret Anders Breiviks massemord. Men Utøya er ikke noget tema i valgkampen. Faktisk er det vanskeligt at sige, hvad Norges valg handler om. Ud over en opmærksomhedskamp om gøre det bedst i velfærd.

I Oslo centrum skal man se godt efter for at opdage, at en valgkamp er i gang. Moderne »rulleplakater« findes. Men både Høyres »bløde« portræt af Erna Solberg og teksten »Nye ideer, bedre løsninger« og Arbeiderpartiets Stoltenberg med sælger attitude ledsaget af »Vi tar Norge videre« har en æstetik og budskab, der er vanskelig at skelne fra de forsikrings- og pensionsselskaber, de veksler pladsen med i hovedstadens billboardrammer.

I en nation, hvor hver eneste borger sidder oven på knap en million kroner i Norges Oljefond – foruden de millioner, middelklassen de senere år har opnået i formueforøgelse på grund af boligpriser – er Arbeiderpartistatens forpligtelse på fællesskab ikke som før. Det mener Dagbladets kommentator, Stein Aabø.

»Vi er mere forbrugere end borgere. Markedet er ganske vist lige så grænseløst i Stoltenbergs som i Solbergs samfund. Men impulserne udløser Høyres gener, ikke Arbeiderpartistatens,« som Aabø formulerer det.

Regeringsparti kæmper for overlevelse

Ud over at love mindst lige så meget velfærd som Arbeiderpartiet vil Erna Solbergs Høyre, som svarer nogenlunde til Det Konservative Folkeparti i Danmark, også fjerne formueskatten og arveafgiften. Hvilket ifølge Dagbladets kommentator vil øge forskellen mellem rig og fattig, men dog »kun udløse begrænset social indignation«.

Meningsmålingerne sår tvivl om, hvorvidt Arbeiderpartiet kan fastholde sin position gennem 89 år som Norges største parti og ikke tabe denne kamp i kampen til Høyre. Men afgørende for Stoltenbergs fald som statsminister er egentlig ikke et Arbeiderparti i vælgerkrise. Det er først og fremmest regeringspartneren Sosialistisk Venstrepartis styrt på de norske vælgeres tillidsbarometer, der sender Stoltenberg regeringen ud af regeringskontorerne.

»Det er en katastrofe, som Sosialistisk Venstreparti oplever lige nu. Og deres tilbagegang – ikke mindst hvis de ryger helt ud af tinget – bliver formentlig det mest opsigtsvækkende ved hele valget,« siger Lars Frederik Händler Svendsen.

Sosialistisk Venstreparti, som svarer til danske SF, kæmper ligesom det borgerlige Venstre og det nye Miljøpartiet De Grønne for at holde sig oppe over spærregrænsen på fire procent. Den nuværende rødgrønne regering har gennem valgkampen forsøgt at slå på de borgerlige partiers uenigheder for at fremmane et kaosbillede af en kommende blå regering. Uden virkning, ser det ud til. De borgerlige med Høyre, Fremskrittspartiet, Kristeligt Folkeparti og Venstre står med et markant flertal i alle målinger.

»Til trods for nervøsitet i Høyre skal der meget til, før partiet snubler på opløbssiden,« mener Stein Aabø.

Får Norge en ny regering, forventer de færreste politiske iagttagere, at det vil ændre norsk politik væsentligt. Skillelinjen i norsk politik går ikke så meget mellem højre og venstre side i Stortinget. Mere mellem højre og venstre side i Arbeiderpartiet, hævder Lars Frederik Händler Svendsen.

»Nu om dage, hvor højre side i Arbeiderpartiet er stærkest, så spiller det ikke den store rolle, om det er Arbeiderpartiet, der regerer, eller det er Høyre,« siger han.