Det krigshærgede Congo tilbyder Trump en handel: Smid oprørerne ud og få vores mineraler

Congos præsident tilbød en hemmelig aftale, der ville give USA adgang til vigtige mineraler. Til gengæld bad han om en sikkerhedspagt, der hjælper med at besejre den magtfulde M23-oprørsstyrke.

Camille Laffont/AFP/Ritzau Scanpix

Lederen af det krigshærgede afrikanske land Congo har tilbudt præsident Trump en aftale: Hvis du hjælper os med at besejre en magtfuld fjende, vil vi til gengæld give amerikanske hi-tech-firmaer adgang til mineraler, som de har stærkt brug for.

I et brev til Trump dateret 8. februar tilbyder Felix Tshisekedi, præsident for Den Demokratiske Republik Congo, at give The U.S. Sovereign Wealth Fund, der netop var blevet lanceret af Trump, rettigheder til at drive minedrift i Congo.