Det kniber med ligestillingen i Tyskland – nu bliver kvindernes kampdag officiel helligdag i Berlin

Tal viste for nylig, at flere kvinder i Tyskland udsættes for partnervold, og at det kniber med at udpege kvindelige topembedsmænd. Nu vil parlamentet i Berlin gøre 8. marts til officiel helligdag.

Der skal mere fokus på kvinders ligestilling. I delstatsparlamentet i Berlin bliver kvindernes kampdag nu officiel helligdag. Ikke alle er enige i beslutningen. Francois Lenoir / Reuters / Ritzau Scanpix

For nylig påpegede en undersøgelse, at der siden 1949 i Tyskland er blevet udpeget flere topembedsmænd, der hedder Hans, end topembedsmænd, som er kvinder. I denne uge fulgte så tal, der viste, at 140.000 kvinder og mænd i 2017 var blevet udsat for partnervold fra deres nuværende eller tidligere partnere. Langt de fleste voldsramte er kvinder. Et flertal i det regionale parlament i Berlin vil nu gøre kvindernes kampdag til officiel helligdag.

Berlin er bagud

Egentlig var det slet ikke planlagt. I Tyskland reguleres antallet af helligdage af de respektive 16 delstater. Og i Berlin så overborgmester Michael Müller (SPD) ikke nogen grund til at indføre flere helligdage.

Efter Luther-året i 2017 besluttede Hamburg, Bremen og Niedersachsen imidlertid at gøre reformationsdagen (31. oktober) til en permanent helligdag. Dermed blev gabet til Berlin for stort. Bydelstaten Berlin har nemlig i modsætning til Bayern, Baden Württemberg og Saarland, der har 12 helligdage, kun ni helligdage.

Kræfter i Berlin plæderede for, at 9. november blev officiel helligdag. Den 9. november er én af de vigtigste dage i byens historie – med starten på Weimarrepublikken i 1918, Krystalnatten i 1938 og Berlinmurens fald i 1989. Ralf Hirschberger/AFP/Ritzau Scanpix

Mange bud

Ønsket om at indføre en ny helligdag har udløst en stor diskussion i Berlin. Michael Müller pegede i første omgang på 18. marts, dagen for Martsrevolutionen i Berlin i 1848. Die Linke ønskede at markere 8. maj, altså Nazitysklands kapitulation efter Anden Verdenskrig, mens andre foretrak 9. november (Weimarrepublikkens start i 1918, Krystalnatten i 1938 og Berlinmurens fald i 1989).

Så længe der ikke er opnået ligestilling, vil vi grønne ikke kun bruge den 8. marts til at fejre, men også til at kæmpe.

De Grønne sagde ja

Lørdag faldt diskussionen imidlertid ud til fordel for den 8. marts og en markering af kvinders rettigheder. Det skete, da De Grønne holdt kongres i Berlin og bakkede op om det forslag, som SPD og Die Linke forinden havde samlet sig om.

Ifølge De Grønnes ledelse i Berlin, Antje Kapek og Silke Gebel, skal 8. marts være en »kvindekampdag«: »Så længe der ikke er opnået ligestilling, vil vi grønne ikke kun bruge den 8. marts til at fejre, men også til at kæmpe.«

De konservative i Berlin (CDU) plæderer derimod for, at dagen går på rundtur mellem diverse jubilæer, så man kan mindes og diskutere forskellige begivenheder.

I flere aviser, bl.a. Berliner Morgenpost, udtrykkes der forundring over, at politikerne ikke har involveret vælgerne i beslutningen. Det er uklart, om helligdagen kan nå at blive indført i 2019, hvor den 8. marts falder på en fredag.