Det iranske dilemma

USA og en række lande har taget en stor chance med forhandlingerne med Iran. Men går det godt, vurderes gevinsten at være stor.

Et langt forhandlingsforløb i schweiziske Lausanne mellem seks lande og Iran om en rammeaftale for Irans atomprogrammer nærmede sig tirsdag enden, og dramaet er langtfra overstået. Fold sammen
Læs mere
Foto: POOL
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: Det har været et langt forhandlingsforløb i Schweiz mellem seks lande og Iran om at få kontrol med Irans atomprogrammer, og dramaet er langtfra overstået.

Fristen udløb godt nok i nat, men en diplomatisk sejr for alle parter er afhængig af, at alt er på plads, når man er færdig med at finpudse detaljerne i slutningen af juni.

Forhandlerne ved, hvad der står på spil. For Irans vedkommende er det en ophævelse af sanktionerne. For USA, Rusland, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Kina er gevinsten, at det er et skridt i retning af at få mulige atomvåben i Mellemøsten under kontrol, samtidig med at der måske kommer en åbning, der gør det lettere at forhandle med iranerne.

Men ikke alle omkring forhandlingsbordet har de samme mål som USA. Rusland, Kina og måske et par vestlige lande ser en fordel i at få sanktionerne ophævet og få normaliseret forholdet til Iran. USA har et helt andet mål – nemlig at få inddæmmet det iranske præstestyre, så det ikke bliver en betydende militærmagt i området. Slet ikke med atomvåben, der kan sætte et nyt våbenkapløb i gang.

Meget at tabe

USA og Israel har mest at tabe i spillet. Israel frygter, at forhandlingsresultatet vil være så svagt, at Iran alligevel kan udvikle atomvåben. Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu tordner med stigende stemmestyrke imod aftalerne og siger, at sanktionerne tværtimod skal strammes om iranerne, så de til sidst giver helt op. Præsident Barack Obama ser det som et formål at bremse Irans udvikling af atomvåben gennem den her aftale, men stadig give luft til iranernes ønske om at fortsætte udnyttelsen af atomkraft til civile formål, hvilket ingen kan forhindre dem i.

Det største problem for Obama vil være, hvis forhandlingerne ender i ingenting, og at sanktionerne efterfølgende alligevel smuldrer. For Kina og Rusland og for så vidt også Indien er ikke interesseret i at opretholde sanktionerne over for Iran på længere sigt. Hvis det værst tænkelige sker, og forhandlingerne endegyldigt falder til jorden enten nu eller om nogle få måneder, og sammenholdet omkring sanktionspolitikken samtidig smuldrer, så står den amerikanske regering tilbage med et diplomatisk mareridt. USA vil blive kritiseret af sine allierede i Europa samtidig med, at Obamas eftermæle som international forhandler vil få bundkarakter.

Men om det går så galt vil vise sig de kommende månder. For den aftale, der forhandles på plads i Schweiz, skal finpudses. Og der vil komme masser af reaktioner ikke blot fra Israel, men også fra den republikansk ledede kongres, der har sat alt ind på at forhindre aftalen i at blive en succes ved at stille sig på Netanyahus side. Republikanerne har hele tiden sagt, at de vil indføre flere sanktioner, især hvis aftalen er for usikker eller helt falder til jorden. Obama har truet med at nedlægge veto mod nye sanktioner på nuværende tidspunkt, mens han tydeligt har sagt, at han vil være den første til at foreslå nye sanktioner, hvis ikke iranerne indgår en aftale eller løber fra den.

Intern splid i Teheran

Men det er ikke kun Obama, der har problemer. Irans forhandlere med udenrigsminister Javad Zarif i spidsen sidder konstant på nåle, fordi Irans religiøse overhoved, ayatollah Khamenei, ikke er tilfreds med udviklingen. På de sociale medier har ayatollahen oven i købet den ene gang efter den anden sendt en bandbulle af sted til sine egne forhandlere i Lausanne med en klar besked om, at de ikke skal indgå en aftale. Så internt er der også en magtkamp i Iran mellem nogle af ayatollaherne og den nyvalgte præsident, Hassan Rouhani, der har sat sig som sit mål at få sanktionerne ophævet.