Det Hvide Hus er gået i sort

USA: Spredte strømafbrydelser i USAs hovedstad Washington D. C. har tirsdag ramt flere af USAs vigtige bygninger, rapporterer Reuters.

 

Det er blandt andet gået ud over præsidentens embedsbolig, Det Hvide Hus, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og Capitol, der huser USAs Kongres.

Udenrigsministeriets daglige pressebriefing har været aflyst på grund af strømafbrydelsen, mens arbejdet på Capitol har kunnet fortsætte som vanligt med hjælp fra en nødgenerator.

Det forlyder også, at flere metrostationer i byen har brugt nødbelysning.

BNB