»Det handler ikke om at flytte grænser«: Polen vil have nabolandenes mindesmærker i passet

Symboler fra Polens tidligere besiddelser i øst skal pryde nye polske pas. Det vækker uro i nabolandene.

Krigskirkegården i den ukrainske by Lviv. De faldne kæmpede mod ukrainske og senere mod sovjetiske styrker i 1918-1921.REUTERS/Gleb Garanich (UKRAINE - Tags: POLITICS CONFLICT MILITARY ANNIVERSARY TPX IMAGES OF THE DAY) Fold sammen
Læs mere
Foto: GLEB GARANICH

Morgengryets Port er en turistattraktion af de større midt i Litauens hovedstad Vilnius. Porten har som den eneste del af den gamle bymur overlevet krige og skiftende magthaveres luner fra 1500-tallet og op til vore dage.

Nu er den blevet genstand for en strid om, hvem der har ret til at bruge det smukke bygningsværk som nationalt symbol.

»Det har vi,« mener regeringen i nabolandet Polen.

Landets regerende Lov- og Retfærdighedsparti har således foreslået at udsmykke de polske borgeres kommende pas med en radering af porten i Vilnius.

De nydesignede pas skal udstedes næste år i anledning af 100-året for Polens selvstændighed. Passene skal efter planen fremvise steder, der har formet polsk historie. Flere af de foreslåede motiver vækker imidlertid protester i nabolandene, fordi de ligger langt uden for det moderne Polens grænser.

Et eksempel er porten i Litauen, der regnes for et vartegn i begge landes historie. Et andet er et kendt krigsmindesmærke i Lviv i nabolandet Ukraine.

Sætter forhold på prøve

Begge områder har tidligere været del af Polen, og den symbolske udsmykning af et pas med områder i nabolandene er ikke blevet bemærket i stilhed.

»Uacceptabelt,« sagde en talsmand for Litauens udenrigsministerium i sidste uge.

Ukraine, der ellers de seneste år har set Polen som en allieret, har senest afleveret en officiel protest mod planerne.

De udgør et »uvenligt skridt,« der kan skade samarbejdet mellem de to lande, lyder det i demarchen.

Ukraine og Polen har en lang og blodig historie i grænseområderne, men to årtiers polsk støtte til Ukraines europæiske kurs og opbakning under konflikten mod pro-russiske styrker i Østukraine har siden smedet et solidt bånd mellem de to lande.

Senest har mere nationalistiske strømninger i begge lande imidlertid sat forholdet på en prøve.

I Ukraine har det vakt opsigt, at Polens nationalkonservative regeringsparti har fremlagt planer om at oprette et ’Museum for østlige territorier’, der skal omhandle dele af det nuværende Ukraine, Litauen og Hviderusland.

I Polen har man modsat kritiseret en ukrainsk lov, der gør det ulovligt at besudle ukrainske militser, der kæmpede for selvstændighed under Anden Verdenskrig men samtidig stod bag myrderier af jøder og polakker i grænseområdet.

Strid om krigsgrave

Den nye strid har allerede pirket til gamle sår og tidligere skænderier om den polske krigskirkegård i Lviv.

»Mindesmærket er blevet et symbol på forsoning. Men på grund af initiativet fra det polske indenrigsministerium kan det igen blive et symbol på manglende forståelse,« siger Volodymyr Vjatrovitj fra det ukrainske Institut for nationale minder til avisen Gazeta.ua.

Men illustrationerne i det nye pas »handler ikke om at flytte grænser,« svarer en fremtrædende støtte af forslaget, den polske præst og forfatter Tadeusz Isakowicz Zaleski.

Staten har ret til at minde polakkerne om deres rødder i de tidligere østområder, siger han til avisen De Rzeczy.

»Et andet spørgsmål er, at disse byer endte på andre staters territorium uden godkendelse fra Polen,« tilføjer han besk.

Andre ser symbolkampen som en dødsensfarlig leg i en egn af Europa, hvor grænseområder er badet i blod.

Det polske dagblad Gazeta Wyborcza spurgte retorisk, hvad den polske regering ville sige, hvis Tyskland begyndte at udstede pas med billeder af de tidligere tyske byer i det nuværende vestlige Polen.

Det polske indenrigsministerium har senest understreget, at der ikke er taget en endelig beslutning om valg af symboler i det nye pas.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland