Det gamle Europa sætter sig igennem over for Bush

Frankrig markerer sin tilbagevenden på NATO-scenen ved sammen med Tyskland at føre ordet på NATOs topmøde. Europæerne sagde nej til Bushs ønske om en hurtig optagelse af Ukraine og Georgien, men Frankrig engagerer sig stærkere i Afghanistan.

Foto: Dimitar Dilkoff / AFP

Det var egentlig præsident George W. Bushs sidste chance for at rette op på USAs besværlige forhold til Europa. Men NATOs topmøde i går i den rumænske hovedstad Bukarest endte i stedet med, at det var europæerne, der til sidst måtte overtage ledelsen af den vestlige forsvarsorganisation.

Den ihærdige tyske forbundskansler Angela Merkel tog over fra amerikanerne og satte sig i to timer ned sammen med diverse landes udenrigsministre for at hamre en tekst sammen, der kunne sikre et kompromis på spørgsmålet om NATOs udvidelsesplaner.

Og den franske præsident, Nicolas Sarkozy, tog rampelyset fra Bush, da han først erklærede, at Frankrig vil komme det betrængte NATO til hjælp med ekstra kamptropper i Afghanistan. Og endnu mere da han bekendtgjorde, at Frankrig inden for et år vil bryde sin selvvalgte isolation over for NATO og gå fuldt med i NATOs militære samarbejde. Den daværende franske præsident Charles de Gaulle trak i 1966 landet ud af det integrerede militære samarbejde i protest mod USAs dominans i NATO.

Merkel og Sarkozy optrådte symbolsk sammen på et pressemøde i går i Bukarest for at markere de europæiske synspunkter.

»Ligesom Europa nu er på vej til at opbygge en egentlig forsvarspolitik, er Frankrig klar til at overveje et fuldt engagement i NATO,« sagde den franske præsident Nicolas Sarkozy. Han kaldte det historisk, at USA i sluterklæringen fra NATO-topmødet har sagt ja til udbygningen af den fælles europæiske forsvarspolitik, som Bush-administrationen længe har sat sig imod.

Europa i førertrøjen
Politiske eksperter vurderer, at et NATO med Frankrig som fuld deltager vil betyde en forskydning af den politiske debat i europæisk retning. USA har sammen med Storbritannien hidtil ført det store ord i NATO.

Men på NATO-topmødet i Bukarest stod det klart, at en række af de vesteuropæiske lande ikke er tilfredse med den amerikanske udenrigspolitik, sådan som den har udfoldet sig under præsident George W. Bush i de sidste syv år. Anført af Tyskland og med støtte fra især Frankrig, Italien og Benelux-landene gik europæerne imod, at NATO satte Ukraine og Geor–gien på sporet mod et NATO-medlemskab ved at give de to tidligere Sovjet-republikker egentlig status som kandidatlande.

Præsident George W. Bush har presset hårdt på herfor i de seneste uger, således også under et besøg i Ukraine op til NATO-topmødet, hvor han lovede landet medlemskab. Det har vakt europæisk forundring, idet man på forhånd havde forventet, at USA ikke ville presse så hårdt på.

Efter at en første drøftelse onsdag aften var endt i et åbent skænderi, måtte den tyske kansler Angela Merkel reelt sætte sig i NATOs formandsstol og hæfte et af de kompromiser sammen, som hun efterhånden er kendt for. Det gik ud på, at Ukraine og Georgien ikke får den såkaldte MAP-status, der sætter dem på sporet til optagelsesforhandlinger. I stedet fik de en mere løs erklæring om, at de på sigt er at betragte som mulige medlemmer af alliancen, hvilket begge landes regeringer erklærede sig tilfredse med. Dermed undgik præsident Bush også fuldstændig at tabe ansigt under sin sidste optræden på et vigtigt møde med de europæiske allierede.

Som forventet sagde NATO på topmødet ja til hurtigt at optage Kroatien og Albanien, der har stået på venteliste i årevis. Derimod kommer det tredje ansøgerland fra Balkan, Makedonien, til at vente et stykke tid endnu, indtil der er fundet et kompromis med Grækenland om landets navn. Den græske regering vil ikke acceptere, at Makedonien optages under navnet »Republikken Makedonien«, idet den nordlige græske provins også bærer navnet Makedonien.

Makedonien tog hjem
At Makedonien blev lagt på is, fik i går den makedonske delegation til at forlade NATO-topmødet i protest. Men statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) vurderede, at der forholdsvis hurtigt kan findes en løsning på navnestriden. Han ville ikke fordømme den græske regerings opførsel, idet »der skal to til at løse en sådan konflikt«.

Statsministeren mener, at den franske udmelding om fuldt NATO-medlemskab rejser spændende perspektiver for udviklingen af samarbejdet i alliancen og for en udbygning af EUs forsvarspolitik.

»Det vil skabe en ny dynamik i det transatlantiske samarbejde,« sagde Fogh, der roste den franske præsident for hans nye udenrigspolitiske tankegang. »Sarkozy står for mange nyskabelser i europæisk politik.«

Hvis EU og NATO bliver enige om en aftale, der kan udbygge EUs militære samarbejde sideløbende med NATO, vil det selvfølgelig øge presset på de danske EU-forbehold på dette område.

»Det vil sætte yderligere fokus på Danmarks forsvarsforbehold,« sagde statsministeren, der gentog sit ønske om at få det ophævet. Men han ville ikke sige hvornår.