»Det føltes som om, at Jorden var ved at gå under«

Det fattige og isolerede ørige Vanuatu er tynget helt i knæ, efter at en af de kraftigste stillehavsorkaner nogensinde er fejet hen over landet. Der kan gå dage, før nødhjælp når frem til en række isolerede småøer.

Foto: Graham Crumb
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Normalt er befolkningen i Vanuatu mest optaget af at fiske, dyrke kokosnødder eller af at drikke den mildt euforiserende og lokale kavadrik.

Men lørdag handlede det om ren overlevelse for de 267.000 mennesker i den langstrakte og tropiske ø-nation i Stillehavet.

Den kraftigste cyklon i mands minde, »Pam«, roterede med vindhastigheder på op til 340 km/t over den sydvestlige del af Stillehavet med retning mod Vanuatu.

Det er den slags, der får meteorologer til at spærre øjnene op i vild forbløffelse, og det lokale beredskab til at slå på alle alarmklokker.

For dermed var der tale om en af sjældne, men vaskeægte kategori 5-orkaner med kræfter til rive træer op med rode og splintre nærmest alt. Satellitoptagelser viste, at den umådelige hvirvelvind ville omslutte næsten hele øriget i et knusende favntag.

I Vanuatus beskedne hovedstad, Port Vila, flygtede familier fra hus og hjem for at søge ly i kirker og skoler bygget af beton. Hvorefter »Pam« begyndte at feje henover øriget, der er 1.300 km langt fra nord til syd, men med et samlet areal som det halve Jylland.

»Det føltes som om, at Jorden var ved at gå under,« sagde den lokale UNICEF-talskvinde Alice Clements efterfølgende til nyhedsbureauet Reuters.

»Det er som om, at en bombe er gået af midt i byen. Der er ingen strøm. Der er ingen vand.«

Utallige skrøbelige huse - boliger for Vanuatus overvejende fattige befolkning - blev komplet ødelagt af cyklonen. Der er rapporter om hele landsbyer, der nærmest er jævnet med jorden.

Vitale afgrøder på marker blev ødelagt. Veje blev skyllet over ende eller spærret af bunkevis af væltede træer, og fiskerbåde blev splintret i havnene, hvor op til otte meter høje flodbølger væltede ind.

Med omfattende hjemløshed og national armod som resultat.

Ifølge lokale nødhjælpsarbejdere er der tale om den største naturkatastrofe i Vanuatus historie, og cyklonen beskrives som en af de kraftigste nogensinde i Stillehavet. Og dermed fuldt på højde med tyfonen Haiyan, der tog livet af over 6.000 mennesker på Filippinerne i 2013.

Før mørket faldt på lørdag havde ingen noget reelt overblik over ødelæggelsernes omfang og antallet af omkomne.

Lørdag eftermiddag dansk tid talte lokale myndigheder om otte dræbte. Men tallet er næsten helt sikkert væsentligt højere, og der vil gå dage, før nødhjælpsarbejdere har besøgt alle landets beboede øer, hvoraf nogle ligger flere dages sejlads fra hovedstaden.

Både FN og Vanuatus store og velhavende naboland Australien ca. 2.000 km borte er imidlertid i fuld gang med at forberede større nødhjælpsoperationer.

Men en storstilet indsats kan ikke indledes, før landingsbanerne er ryddet i Vanuatus små lufthavne. Samtidig har Vanuatus præsident Baldwin Lonsdale, der er i Japan til en konference om risici for naturkatastrofer, bedt verden om at give sit land »en hjælpende hånd«.

Der er også meldinger om ødelæggelser i Papua Ny Guinea og på Salomonøerne nordvest for Vanuatu.

Vanuatu er tidligere engelsk og fransk koloni og blev frem til uafhængigheden i 1980 kaldt for Ny Hebriderne. Nationen, der består af 83 øer af vulkansk oprindelse, er udsat for både tsunamier, jordskælv og cykloner.