Det falmende frihedsikon i modvind

Efter næsten tre årtier som et frihedens fyrtårn på linie med Mandela og Gandhi er hyldesten af den lille spinkle burmesiske kvinde, Aung San Suu Kyi, afløst af massiv kritik.

Flere end 400.000 undertrykte rohingya-muslimer er siden august flygtet fra militæret i Myanmar. Tirsdag adresserede landets leder, Aung San Suu Kyi, volden i en tale  / AFP PHOTO / Ye Aung THU Fold sammen
Læs mere
Foto: YE AUNG THU
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tvivlen nagede, da Aung San Suu Kyi sad på kanten af stolen med foldede hænder i skødet og forklarede om de udfordringer, som hendes land, Myanmar, også kendt som Burma, stod overfor. Var den lille spinkle kvinde nu også virkelig i stand til at udfordre Myanmars militærstyre, eller ville hun have større indflydelse, hvis hun holdt sig ude af det politiske spil?

Det var tilbage i vinteren 2012, hvor Aung San Suu Kyi gav et interview til Berlingske og en række andre medier i sin villa i Myanmars gamle hovedstad, Yangoon.

Det var her, den dengang 66-årige datter af Burmas uafhængighedshelt, general Aung San, havde siddet i husarrest i 15 af de seneste 21 år.

Det var her – i husarresten - at hun i 1991 blev hædret med Nobels Fredspris for sin ikke-voldelige kamp for demokrati og menneskerettigheder

Nu var hun løsladt og »fri«.

To år forinden, i 2010, havde landets militærjunta besluttet at give regimet en demokratisk fernis, og et par måneder efter interviewet i villaen blev Aung San Suu Kyi valgt som medlem af det burmesiske underhus.

Siden har landets præsident udnævnt hende til flere ministerposter, herunder udenrigsminister og siden 2016 har hun indtaget en ny stilling som statsrådgiver - en slags statsminister.

Hun er blevet en del af magtapparatet, men måske skulle hun hellere have holdt sig ude af det beskidte politiske spil, lød vurderingen på gaden i Yangoon og blandt landets journalister og aktivister, da Berlingske igen besøgte Myanmar for et par år siden. Måske ville hendes indflydelse være større, hvis the Lady, som Suu Kyi kaldes, havde opretholdt sin rolle som det frihedsikon, hun fremstod som under husarresten.

Eksempelvis er omkring 70 journalister og aktivister blevet fængslet under den regering, hvor Suu Kyi er en slags statsminister. Som et deja vu til årtierne under militærjuntaen benyttes den såkaldte paragraf 66D, der blandt andet anvendes til at sigte folk, der ytrer sig kritisk mod regeringen.

Etnisk udrensning

Det er dog først og fremmest Aung San Suu Kyis håndtering - eller rettere manglende håndtering - af den massive forfølgelse af Myanmars muslimer, der giver det internationale ikon alvorlige skrammer.

Muslimerne i det buddhistiske Myanmar udgør et mindretal på omkring en million mennesker, og de har i generationer været udsat for overgreb og racediskrimination. Men i de seneste par år og især siden august har rohingyaerne, som muslimerne kaldes, været udsat for egentlig etnisk udrensning.

Det er blandt andre FNs generalsekretær, portugiseren António Guterres og flere menneskerettighedsorganisationer, der kommer med den alvorlige anklage, der også omfatter en kritik af, at Aung San Suu Kyi ikke siger fra over for udrensningen. Den har siden august sendt hen ved 400.000 rohingyaer på flugt til nabolandet Bangladesh, hvor de heller ikke er velkomne.

Det er Myanmars militær og militante, stærkt nationalistiske buddhistiske munke, der står bag fordrivelsen i Rakhine - det område i Myanmar, hvor muslimerne har boet i generationer. Og kritikken af Aung San Suu Kyi går ikke kun på, at hun har forholdt sig tavs. The Lady of No Fear, som Suu Kyi også tituleres, anklages tillige for at nedtone overgrebet, når hun så endelig tager ordet.

Isbjerg af misinformationer

Eksempelvis skabte hun overskrifter verden over, da hun tidligere på måneden i sin første længere kommentar om krisen, sagde, at der er »et kæmpestort isbjerg af misinformationer« om krisen i Rakhine. Det er falske nyheder, der skal fremme terroristernes interesser, mener Aung San Suu Kyi med henvisning til de angiveligt kun få hundrede rohingyaer, der har grebet til våben.

Her til morgen tog Suu Kyi så atter ordet, men igen synes hun at tale udenom i afmålt trodsighed. Hun undlod at kritisere forfølgelsen af rohingyaerne, men sagde dog, at hun og regeringen er »bekymret over at høre om antallet af muslimer, der flygter over grænsen til Bangladesh.«

Suu Kyi sagde dog samtidig, at flertallet har valgt at blive i Rakhine - underforstået så alvorlig er situationen heller ikke, selv om det altså er godt 400.000 ud af Myanmars en million rohingyaer, der har taget flugten.

Hun understregede, at hun og regeringen »fordømmer alle menneskerettighedskrænkelser og ulovlig vold,« men sagde også, at hun vil tale med muslimer -  både de, der er flygtet og de, der er blevet - for at forstå konfliktens baggrund.

Den er ellers temmelig nøje kortlagt: Rohingyaerne stemples af det officielle Myanmar som illegale indvandrere, og de har i årtier været udsat for overgreb og diskrimination i et af de fattigste og mest underudviklede områder af landet.

Så med sin tale »stikker Suu Kyi hovedet i busken,« lyder kommentaren fra menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.

»Der er rigeligt med bevis for, at sikkerhedsstyrkerne er engageret i en kampagne, der handler om etnisk udrensning gennem mord og tvungen fordrivelse. Mens det er positivt at høre Aung San Suu Kyi fordømme krænkelserne af menneskerettighederne i Rakhine, så er hun stadig tavs om sikkerhedsstyrkernes rolle heri,« lyder det fra Amnesty, der bakkes op af Dalai Lama, den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu og pakistanske Malala Yousafzai, der ligesom Suu Kyi selv har modtaget Nobels Fredpris.

»Hvis den politiske pris for din opstigning til det højeste embede i Myanmar er din tavshed, er prisen virkelig for høj,« skrev Desmond Tutu for nylig i åbent brev til Suu Kyi.

Antimuslimsk stemning

Problemet her er, at det i dag 72-årige falmende frihedsikon reelt ikke er helt så magtfuld i Myanmar. Militæret sidder på flere områder, herunder forsvaret og sikkerheden, på den afgørende indflydelse.

Et andet problem er, at stemningen i den altovervejende buddhistiske befolkning er stærkt antimuslimsk. Suu Kyi ville altså få mange fjender derhjemme og risikere politisk selvmord, hvis hun for alvor forsøgte at komme Rohingya-muslimerne til undsætning.

Men som Suu Kyi selv har udtrykt det i en sine mange internationalt berømmede one-linere, da hendes stjerne stadig stod højt:

»Du skal aldrig lade din frygt forhindre dig i at gøre det, du ved er rigtigt.«