Det er vind eller forsvind for de ukendte atleter: OL er øjeblikket, der kan ændre alt

De Olympiske Lege er skudt i gang, og verdens fokus er nu rettet mod Tokyo og Japan. Vil vi opleve »curlingeffekten« fra 1998 på ny? Ukendte atleter har nu deres livs chance for at blive kendte og dermed også blive atleter, som vi gider at tale om.

Sejler Jonas Warrer og hækkeløber Sara Slott Petersen med den danske fane. Vil de ride ud af OL på berømmelsens tinde? Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Går du bare en lille smule op i sport, har du helt sikkert hørt om Mikkel Hansen, Jakob Fuglsang og Viktor Axelsen.

Feterede sportsudøvere i feterede sportsgrene, som de fleste danskere kender – selv hvis de ikke havde vundet henholdsvis guld, sølv og bronze ved de seneste Olympiske Lege.

Men hvad med Jonas Warrer og Martin Kirketerp Ibsen?

Ville den brede befolkning kende navnene på 49er-besætningen, hvis ikke dramaet i Beijing i 2008 med en knækket mast, en lånt kroatisk båd og dansk OL-guld stod printet i hukommelsen og historiebøgerne?

Ville man kende doublesculler-heltene Rasmus Quist Hansen og Mads Reinholdt Rasmussen, hvis ikke de havde vundet først bronze i Beijing og sidenhen også guld i London fire år senere?

Svaret ville for manges vedkommende formentlig være nej.

Og ved du, at Anna Skade Nielsen og Rikke Mæng Ibsen er blandt verdens bedste riffelskytter? Eller at Nanna Skodborg Merrald er en ørn til dressurridning? Og at de tre OL-debutanter i løbet af weekenden alle skal i ilden for Danmark ved OL i Tokyo?

Et er i hvert fald sikkert. Skulle de klare den med bravur og hente medaljer hjem til Danmark, vil den enorme opmærksomhed, som følger, være afgørende for deres muligheder for at skabe sig en større kommerciel platform som atleter.

OL er i høj grad et vind eller forsvind-øjeblik for atleter. Det handler ikke kun om medaljer, men også om berømmelse og penge, forklarer ph.d. og sportsøkonom Kenneth Cortsen, der forsker i sportsøkonomi og branding ved professionshøjskolen UCN.

»Ser man på det samlede sportslandskab, er OL den ultimative scene. En scene med et enormt spotlight, som kan være det allerstørste skridt ind i en sportsbrandingproces. OL kan give en enorm opmærksomhedsskabelse og en enorm italesættelse,« siger Kenneth Cortsen.

Han peger på, at en medalje ved OL – eller sågar blot det at deltage – for mange af de 111 danske atleter er lig med det ultimative udstillingsvindue.

»Især for sportsgrene, som er knap så kommercialiserede som fodbold, tennis og basketball, er OL en sindssyg vigtig begivenhed. Atleterne i de mindre profilerede sportsgrene har denne ene megaevent hvert fjerde år til at slå navnet fast på den største scene, der kan skabe en kommerciel værdi og muligheder for at tjene penge på dit brand. Og ofte tjene penge til en dagligdag, hvor mange atleter ikke nødvendigvis normalt tjener stort på deres enorme indsats,« siger Kenneth Cortsen.

Guld sendte Blume op i ny liga

OL-medaljer kan være et godt supplement til lønnen for den enkelte atlet, fordi især sponsorater sammen med kommercielle sideevent er vigtige indtægtskilder relateret til et personligt sportsbrand og spotlightet fra OL.

Det kaster i høj grad lys og ekstra opmærksomhed over OL, når giganter som det amerikanske »Dream Team« i basketball, en sprinter som Usain Bolt eller en tennisspiller som Serena Williams alene med tilstedeværelsen drysser stjernestøv over legene.

»Kommercielt set er OL vigtigst for de atleter, som befinder sig uden for denne liga. For eksempelvis danske svømmere og roere er det virkelig en mulighed for at slå navnet fast som en atlet, det kan betale sig for virksomheder at investere i,« siger Kenneth Cortsen.

Pernille Blume vandt i Rio de Janeiro i 2016 det første danske OL-guld i svømning i 68 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix.

Forskeren peger på rækken succesfulde danske svømmere de senere år. Med sin guldmedalje i Rio de Janeiro i 2016 rykkede Pernille Blumes brand således op i en helt anden liga.

Kenneth Cortsen peger også på eksempelvis den britiske udspringer Tom Daley, der i høj grad har anvendt en OL-medalje fra London i 2012 til at skabe sig en enorm platform på sociale medier.

YouTube har udspringeren næsten 130 millioner visninger, og på Instagram følges han af to millioner brugere.

»Et andet eksempel er, at stort set ingen danskere fulgte med i curling, inden kvindeholdet vandt en sølvmedalje i japanske Nagano i 1998. Med OL som scene havde deres succes i selv en nichesport en samlende effekt på det danske folk. Pludselig fulgte flere med i curling,« siger Kenneth Cortsen.