»Det er som i en krig. Vi ser massevis af skudsår. Nogle fra gummikugler, andre fra skarpe skud«

Oppositionens hovedkvarter er udbrændt under politiets stormløb på protestlejren i Ukraines hovedstad, Kiev. 26 har mistet livet indtil videre, og bag barrikaderne varsler demonstranter væbnet kamp om magten i landet.

Foto: IGOR KOVALENKO

KIEV: Der er blod på kirkegulvet. De regelmæssige dryp begynder ved indgangen til det hvidmalede kapel og fortsætter hen over det røde murstensgulv og videre ind under de høje hvælvinger i kirkerummet.

Blodet stammer fra en såret mand, der ligger på et spisebord. Han har sammenklemte øjne, forrevne bukser og blodig T-shirt på. Med en hvid dug er det hårde leje under ham blevet forvandlet til et operationsbord. En læge i grøn kittel står bøjet over den såredes hoved. Han fjerner forsigtigt en gennemblødt forbinding, der skjuler dybe sår i mandens isse.

»Det er granatsplinter,« siger Oleg Farsejev, en af de frivillige læger, der forsøger at hjælpe de sårede, der bæres i en jævn strøm ind fra frontlinjen få hundrede meter borte.

Operationsbordet er et af i alt otte i kirken natten til onsdag. På seks af dem ligger der sårede og kvæstede demonstranter. Ortodokse helgenbilleder kigger ned fra væggene i det, der indtil for få dage siden var en af de vigtigste turistattraktioner i Kiev: Det guldkuplede Mikhailovskij-kloster i hjertet af byen.

Nu er turistmagneten blevet forvandlet til et feltlazaret.

Oleg Farsejev har selv set tre af sine patienter dø af deres sår. En af dem som følge af et skud gennem hovedet, fortæller han.

»Det er som i en krig. Vi ser massevis af skudsår. Nogle fra gummikugler, andre fra skarpe skud. Mange har sår fra granatsplinter. De overtræder alle regler derude,« siger Oleg Farsejev.

Granatsplinterne stammer ifølge ham fra de såkaldte chokgranater, militære kanonslag, som politistyrkerne det seneste døgn har ladet regne ned over demonstranterne.

En symbolsk hævnaktion

Nødhospitalet i klosteret er blot få timer gammelt og i sig selv en følge af de sammenstød, der med 26 dræbte ved redaktionens afslutning i aftes er de blodigste uroligheder i Ukraines nyere historie.

Før optrapningen arbejdede de frivillige læger og sygeplejesker i en bygning nær hovedstadens centrale plads, Uafhængighedspladsen. Her har titusindvis siden november demonstreret mod den ukrainske præsident, Viktor Janukovitj. Natten til onsdag kæmpede politistyrker sig for første gang i over to måneder ind i dele af oppositionens teltlejr. Bygningen, hvor både nødhospitalet og oppositionens hovedkvarter lå, stod i nat i flammer.

»Det var en hævnaktion. De ville ramme oppositionens symbolske hjerte,« siger Svjatoslav Khomenko, der er medlem af det ukrainske parlament for det nationalistiske oppositionsparti Svoboda.

Dagen før trængte oppositionsdemonstranter ind i hovedkvarteret for landets regerende parti, Regionspartiet. De satte ild til dele af bygningen og til portrætter af præsident Viktor Janukovitj. Efter voldsomme gadekampe ved parlamentet satte de kampklædte politistyrker en massiv og væbnet offensiv ind. De stormede i løbet af natten flere af demonstranternes barrikader, satte ild til teltene og skød med gummikugler ind i menneskemængden fra gaden og fra tage omkring pladsen.

Siden har uroen bredt sig fra hovedstaden til en række byer i det vestlige Ukraine. Her tog oppositionsgrupper igen kontrol med rådhuse og politigårde, efter at flere bygninger ellers var blevet rømmet i løbet af weekenden som en del af en kompromisaftale.

I går erklærede Ukraines sikkerhedstjeneste en landsdækkende anti-terroroperation, der skal slå ned på »radikale og ekstremistiske grupper«. Ifølge tjenesten er 1.500 skydevåben de seneste dage endt i forkerte hænder. I løbet af dagen lagde politiet en jernring omkring hovedstaden med kontrolposter ved indfaldsvejene.

Ukraines præsident forsvarede politifolkenes fremfærd og skød skylden for eskaleringen på oppositionslederne. De havde »krydset grænsen ved at opfordre folk til at bevæbne sig«, sagde Viktor Janukovitj.

De moderate oppositionsledere lagde i en fælles udtalelse omvendt ansvaret for politiets fremfærd på præsidentens skuldre. De opfordrede til »udelukkende fredelige protester« trods myndighedernes »brutale provokationer«.

»Hvor længe skal vi vente?«

På barrikaderne omkring Uafhængighedspladsen var mange demonstranter imidlertid så rasende over dødsfaldene, at de ikke var til sinds at vende den anden kind til.

»De har overtrådt den sidste linje. De dræber. Der er ingen vej tilbage nu. Hvis vi ikke står fast, så er det slut. De smider os i fængsel. Den eneste løsning for mig er, at Janukovitj sættes for en krigsforbryderdomstol i Haag,« siger Ljudmilla, en fredeligt udseende 55-årig universitetslektor i biologi.

Ljudmila er taget direkte fra en forelæsning på universitetet til barrikaderne på Uafhængighedspladsen. Her har også demonstranterne nu tænkt sig at krydse en linje i de kommende timer og døgn, lyder det blandt mange ved frontlinjen.

»Transporter med våben er på vej fra Lviv og Ivano-Frankivsk. De ankommer i løbet af få timer. Det er vores eneste chance,« fortæller Ljudmila om de ventede leverancer fra de to byer i det vestlige Ukraine.

De andre bag barrikaden nikker, mens trykbølger fra politiets chokgranater hamrer ind i øregangen.

Det er ikke længere kun de maskerede selvforsvarsgrupper på pladsen, der ønsker at smide præsidenten på porten med magt. Det er også folk fra hovedstadens middelklasse, der nu støtter brugen af skydevåben. Der er ikke andre muligheder, lyder det på barrikaderne.

»I siger i Europa, at vi skal vente på en fredelig løsning. Vi har ventet i tre måneder. De dræber folk. De bortfører folk. Må jeg spørge, hvor længe skal vi vente?« spørger Igor, en ung mand, der arbejder som webdesigner.

Lige nu ligner han nærmere en guerillasoldat med maske, hjelm, skjold og camouflagetøj.

Lidt derfra sidder tre unge kvinder og hælder benzin på ølflasker for at lave molotov-cocktails. Unge mænd bærer bildæk mod de brændende barrikader. Røgen skal forhindre politiets skarpskytter i at ramme folk på pladsen, siger de. En taler blev tidligere såret af skud, mens han stod på scenen.

»Der bliver nye væbnede sammenstød i aften,« siger parlamentsmedlemmet Svjatoslav Khomenko dystert.

I går eftermiddag kunne man se mindst en demonstrant på Uafhængighedspladsen, der affyrede en pistol mod politikæderne, som selv jævnligt sendte salver af gummikugler mod demonstranterne. På tomandshånd virkede politifolkene dog lige så bange for optrapningen som demonstranterne.

»De gør os til fjender. De beskylder os for at fremprovokere uroligheder ved parlamentsbygningen. Det er ikke rigtigt. Bøllerne kastede med molotovcocktails. Hvis bare de ville demonstrere fredeligt, så var der intet problem,« siger Jurij, en af de kampklædte betjente på den anden side af pladsen.

Faldskærmstropper på vej til Kiev

Blodsudgydelserne har indtil videre saboteret de skrøbelige forhandlinger mellem oppositionen og præsidenten, der var i gang indtil mandag aften.

»Efter i går er vinduet for politisk dialog blevet langt mindre, fordi der ikke er nogen vilje til kompromis om indstilling af volden på nogen af siderne,« siger Ihor Kohut, rektor ved den Ukrainske Højskole for Politiske Studier.

Han forventer en øget væbnet optrapning af konflikten. I det vestlige Ukraine er et våbendepot angiveligt blevet stormet af oppositionsaktivister. Imens har landets fungerende forsvarsminister i et interview sagt, at faldskærmstropper vil blive sat ind i Kiev for at bevogte udvalgte bygninger.

»Indtil videre har politiet brugt mere vold end demonstranterne, men der er mange våben i omløb, der kan blive taget i brug. Vi kan se et meget negativt og dramatisk scenarie,« siger Ihor Kohut.

I klosteret få hundrede meter derfra bliver der stadig båret kvæstede ind. Den sårede mand ligger nu med en forbinding om hovedet på en madras langs væggen. Han overlever, siger lægen Oleg Farsejev.

Han har arbejdet uafbrudt i næsten et døgn. Men han regner ikke med at skulle hjem foreløbigt. De kommende timer og dage kan blive endnu mere afgørende for Ukraine end den såkaldte Orangerevolution, der for ni år siden førte til et magtskifte i landet, mener han. Dengang skete det helt uden skudsår og granatsplinter.

»Denne gang har magthaverne valgt konfrontation. De troede, at det var ligesom dengang. At vi sang en sang og så gik hjem. Denne gang bliver vi og kæmper,« siger han.

På kirkens gulv er blodpletterne for længst blevet tværet ud af travle sko og støvler.