»Det er min dybe overbevisning, at det ukrainske folk ikke findes«

Vladimir Putins kulturminister beskylder Ruslands naboer for at forvrænge historien om Anden Verdenskrig. Ukraine er resultatet af en »historisk tilfældighed«, siger ministeren i et interview med Berlingske.

Den russiske kulturminister, Vladimir Medinskij, er en omstridt minister, også i Rusland. Her er han til en åbningsceremoni til Eva Peron-Peace Ambassador-udstillingen i Moskva i sidste måned. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MOSKVA: Europæiske toppolitikere har med få undtagelser takket nej til Vladimir Putins invitation til lørdagens militærparade på Den Røde Plads. Af EU-ledere vil kun Cyperns præsident stå på tribunen sammen med den russiske præsident, når soldaterne marcherer forbi Lenins mausoleum.

Til gengæld får Putin selskab af blandt andre Kinas præsident, Indiens premierminister og Zimbabwes diktator, Robert Mugabe.

De europæiske afbud er dog ærgerlige, for paraden markerer de allieredes fælles sejr over Nazi-Tyskland for 70 år siden, siger Ruslands kulturminister, Vladimir Medinskij.

»Derfor vækker de undren,« siger Medinskij i et interview med Berlingske.

Men overrasket er han ikke. Debatten forud for paraden viser, at Ruslands nabolande har forsøgt at forvrænge Sovjetunionens rolle i kampen mod Hitler, mener han.

»Det ville aldrig være faldet Truman, Eisenhower eller Churchill ind, at de havde en større del af sejren end Rusland. Den slags er kommet frem af politiske årsager,« siger han.

En omstridt kulturminister

Den konservative kulturminister har længe været bannerfører i den russiske regerings kamp mod forsøg på »historieforfalskning«. Medinskij er formand for det statslige militærhistoriske selskab og forfatter til et trebindsværk om vestlige landes forsøg på at dæmonisere Rusland gennem myter.

Da Berlingske og den britiske avis Daily Telegraph møder Vladimir Medinskij, kommer han direkte fra en forelæsning for de studerende på Plekhanov-universitetet i Moskva.

Forelæsningen handlede om Sovjetunionens lidelser og over 26 mio. dræbte under krigen mod Nazi-Tyskland. Den historie har brug for at blive gentaget, fordi Ruslands fjender nu »bytter om på sort og hvidt«, siger han.

»Historien er politikkens tjener, desværre,« siger Vladimir Medinskij.

Han nævner straks Polen og Ukraine. I Polen forsøger politikere ifølge ham fejlagtigt at ligestille nazisme og sovjetkommunisme. I Ukraine debatteres et forbud mod kommunistiske symboler, mens regeringen har rehabiliteret nationalistiske og antikommunistiske modstandsgrupper, hvoraf nogle var allieret med Hitler under krigen. Især Ukraine får Medinskij til at hæve stemmen.

»Det er et forsøg på at beskytte deres politiske projekt. De forstår bare ikke, at det er et overgreb mod deres genetiske kode,« siger han.

Russere og ukrainere er ifølge ham ét folk. Det store naboland med 45 mio. indbyggere har således ingen selvstændig historie, mener kulturministeren.

»Min dybe overbevisning er, at det ukrainske folk ikke findes,« siger han.

»Det er et historisk fænomen, der som følge af historiske tilfældigheder og mønstre fik form af en stat. Men folket er ét. Russere og ukrainere,« siger Medinskij.

Når ukrainerne og den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, fremhæver en ukrainsk historie adskilt fra den russiske, så er det latterligt, mener ministeren.

»Når Petro Porosjenko underskriver et dekret, der erklærer fyrst Vladimir for grundlægger af et europæisk »Rus-Ukraine«, vækker det latter hos alle, der har læst historie bare tre år i skolen,« siger han og griner.

»Tolkien, George Martin og Petro Porosjenko, tre figurer i moderne historiografi,« siger han med henvisning til de to fantasy-forfattere.

Vladimir Medinskij er en omstridt figur ikke bare i Ukraine men også i Rusland. Hans militærhistoriske selskab har for nylig givet opbakning til et museum for sovjetdiktatoren Josef Stalin uden for byen Tver.

Efterdønninger fra Stalin-tiden

Den russiske menneskeretsgruppe Memorial har anklaget Medinskij for at hvidvaske Stalin, hvis massehenrettelser, deportationer af folkeslag og Gulag-straffelejre kostede millioner livet.

»Han en eksponent for disse forsøg på at slette de mørke sider i historien,« siger Sergej Krivenko, medlem af Ruslands præsidentielle menneskeretsråd til Berlingske.

Statuer af Stalin den seneste måned er opstillet i to russiske byer, påpeger han. Modsat blev Ruslands eneste Gulag-museum i byen Perm lukket i sidste måned efter en politiaktion.

Vladimir Medinskij afviser, at regeringen forsøger at nedtone Stalin-tidens forbrydelser.

»De sider af krigshistorien, der ikke har at gøre med sejren men med fejl og nederlag, er ikke mindre vigtige for os,« siger han.

Han nævner de polske officerer, der blev henrettet af Stalins hemmelige politi ved Katynmassakren i 1940 og ofre for Stalins politiske forfølgelser i 1937-38.

»Vi skal sige sandheden om 1937. Men ved du, hvor mange der sad fængslet i Sovjet­unionen?« spørger han.

Under Stalin sad halvanden procent af hele befolkningen fængslet, svarer kulturministeren selv.

»Og hvor mange procent er fængslet i USA? Se selv efter. Tallet er meget højere«.

Men der er vel ikke tale om Gulag-lejre?

»Spørg de indsatte i USA. Har de det godt eller skidt?« siger kulturministeren.

Spørgsmålet om nye statuer af Stalin er »kompliceret«, siger Medinskij. Det skal afgøres lokalt, hvor Stalin-statuen eventuelt skal stå, mener han.

»Personligt støtter jeg det nok ikke. Ikke fordi jeg foretager en bedømmelse, men fordi det vil fremkalde en splittelse i samfundet,« siger han.

Af samme grund kan Stalin ikke entydigt fordømmes, fortsætter han.

»Hvorfor støtter folk stadig Stalin? En moder kan straffe sit barn uretfærdigt og for ingenting, men det betyder ikke, at barnet derefter skal rejse sig og slå sin mor ihjel.«

Så Stalin er som en far?

»Moderlandet er som en mor,« siger Vla­dimir Medinskij.