Det er lagt op til drama, når Ungarns Orbán i dag taler i Europa-Parlamentet: »En systematisk trussel mod demokratiet«

Det kommer ikke til at skorte på dramatiske vendinger, når Ungarns premierminister, Viktor Orban, i dag i Europa-Parlamentet skal forsvare sig mod anklager om, at hans land ikke lever op til de demokratiske spilleregler.

Ungarns premierminister Viktor Orbán skal i dag stå skoleret i Europa-Parlamentet. Han risikerer, at Parlamentet insisterer på, at Kommissionen skal undersøge, om Ungarn overholder EUs grundlæggende spilleregler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

»Situationen minder om en mand, der anklages og dømmes for et mord, men offeret er stadig i live og er den eneste, der peger fingre ad den anklagede.«

Sådan sagde Viktor Orbán, da han i april 2017 tog til genmæle over for Europa-Parlamentets anklager om, at hans land er på kant med EU-traktatens værdier. Parlamentarikerne kritiserede bl.a., at forsamlings- og ytringsfriheden er under pres.

Når han i dag tager ordet i Strasbourg, vil det givetvis heller ikke gå stille af.

Parlamentet skal nemlig diskutere, om der i Ungarn er en »systematisk trussel mod demokratiet, retsstaten og grundrettighederne.« Det fremgår af en rapport, som det hollandske medlem af Parlamentet Judith Sargentini fra De Grønne har udarbejdet.

»Fakta lyver ikke … Derfor et det så vigtigt, at medlemmerne tager bladet fra munden,« udtaler hun til The Guardian.

Péter Szijjártó, Ungarns udenrigsminister

»Det er en hævnakt, fordi Ungarn beskytter sine grænser og ikke er villig til at tage imod illegale immigranter.«


Hævnakt og heksejagt

Spørger man Ungarns regering, er der imidlertid langtfra tale om fakta. Mandag betegnede en talsmand rapporten som en »heksejagt«.

Ifølge landets udenrigsminister, Péter Szijjártó, er rapporten decideret løgnagtig og udtryk for en »hævnakt, fordi Ungarn beskytter sine grænser og ikke er villig til at tage imod illegale immigranter«.

Der er meget på spil for Ungarn. Med opbakning fra to tredjedele af medlemmerne kan Europa-Parlamentet bede Kommissionen om at aktivere den såkaldte artikel 7-procedure i EU-traktaten.

I sidste instans og efter opbakning fra medlemsstaterne kan den føre til, at Ungarn får frataget sin stemmeret i EUs institutioner.

Kansler Merkels parti, CDU, og hendes søsterparti, CSU, besluttede 10. september at stramme politikken over for Viktor Orbán. CDUs partisekretær, Annegret Kramp-Karrenbauer ses her sammen med Merkel (th.). Fold sammen
Læs mere
Foto: Markus Heine/EPA/Ritzau Scanpix.

Venner er ved at miste tålmodighed

Orbáns parti, Fidesz, er medlem af den konservative EPP-gruppe i Parlamentet, der tæller partier som Merkels CDU, Sebastian Kurzs ÖVP i Østrig og Søren Papes Konservative Folkeparti.

Indtil videre har partifællerne holdt hånden over Orbán.

Manfred Weber (CSU)

»Vores værdier står ikke til forhandling.«


Meget tyder dog på, at tålmodigheden nu for alvor er ved at rinde ud. Mandag mødtes præsidiet for det tyske CDU/CSU i Berlin.

Efter mødet meldte generalsekretær Annegret Kramp-Karrenbauer ud, at partiet støtter sanktioner over for Ungarn – med mindre altså Orbán retter ind.

Samme nye toner lød fra lederen af EPP-gruppen, Manfred Weber (CSU), der i sidste uge annoncerede, at han går efter at blive gruppens spidskandidat til Europa-Parlamentet (»Spitzenkandidat«):

»Jeg forventer, at Orbán kommer sine EU-partnere i møde og udviser kompromisvillighed.« Sker det ikke, »må EPP-gruppen handle. Vores værdier står ikke til forhandling«.

Den finske kommissær, Jyrki Katainen, der også er medlem af EPP-gruppen, udtalte sig i lignende kritiske toner på Twitter.

Østrigs kansler, Sebastian Kurz, gik mandag aften skridtet videre, da han meddelte, at de østrigske medlemmer af EPP-gruppen vil stemme for sanktioner.

 

Macron på banen

Presset på EPP-gruppen øges af, at Frankrigs Emmanuel Macron i sidste uge klart lod forstå, at de konservative må bekende kulør.

Man kan ikke både støtte Merkel og Orbán, fremførte han. Meldingen kom, efter at han under sit besøg i København udtalte, at næste års Europa-Parlamentsvalg bliver en kamp mellem de progressive kræfter, med ham som frontfigur, og Viktor Orbán og Italiens Salvini på den anden side.

På et møde i Dansk Industri i København i august 2018 erklærede Frankrigs præsident Emmanuel Macron, at Orbán-Salvini er hans hovedfjende op til Europa-Parlamentsvalget i 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: LUDOVIC MARIN / AFP / scanpix.

Vanskelig balance

Selve afstemningen i Parlamentet finder først sted onsdag. Tirsdag aften, efter at have hørt Orbán, mødes EPP-gruppen for at tage stilling til Ungarn.

Gruppen håber uden tvivl, at Orbán under debatten kommer med indrømmelser.

Uden Fidesz-partiets stemmer risikerer EPP-gruppen nemlig ikke længere at være den største i Parlamentet efter 2019-valget til Europa-Parlamentet. Det vil også svække gruppens chance for at sikre sig EU-kommissionsformandsposten efter Jean-Claude Juncker i sommeren 2019.

Kræfter i EPP-gruppen peger da også på, at et forsøg på at aktivere artikel 7 vil gøre Orbán til »martyr og blot styrke ham i Ungarn.«

Hvis artikel 7 kommer i anvendelse, vil det kun være anden gang i EUs historie. Første gang var i december 2017 over for Polen.

Musketered

Processen er endnu ikke afsluttet og vil i sidste instans kræve, at alle medlemsstater bortset fra Polen bakker op.

Ungarn og Polen har for længst signaleret, at de har indgået en musketered og vil blokere for, at de hver især få suspenderet deres medlemskabsrettigheder.