Det er godt med Barbie, men må vi også få nye mandedukker?

Mattel har præsenteret tre nye og »realistiske« Barbie-dukker. Berlingske forsøger at finde ud af, hvad der foregår på markedet for mandedukker – og det er heller ikke godt.

Mattel Inc. præsenterede for nylig tre forskellige typer Barbie-dukker; høj, kurvet og lille foruden syv forskellige hudfarver, 22 øjenfarver og 24 forskellige frisurer. Foto: Mattel Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Barbie har aldrig været realistisk, og det er den nye Barbie heller ikke. Men i det mindste bliver hun nu anatomisk mulig. Den gamle dukke kunne kun lade sig gøre, hvis faderen var født i nærheden af Tjernobyl, og moderen var Catwoman, og til sammenligning excellerer den nye udgave i tre forskellige udgaver af realisabel skønhedsneurose.

Kritikerne er stadig ikke tilfredse, men det er trods alt bedre, og investorerne tror på den. Aktierne i Mattel – selskabet bag Barbie – er på få dage steget med 15 procent.

Så er der tilsyneladende kun ét problem tilbage, og det er Ken. Ken er Barbies kæreste, og han har altid lignet en blanding af homo-porno og Rungsted Havn – et vandkæmmet ideal, som aspirerer til at blive Mr. McGuire i »Fagre Voksne Verden.« »Jeg vil sige ét ord til dig. Kun ét ord … Plastik … Der er en stor fremtid i plastik.« Ken har da også haft en stor fortid i plastik, men hvis Barbie skal være mere virkelighedsnær, skal Ken også, og på Twitter og andre sociale medier har kreative sjæle allerede tilbudt deres lynversioner af en ny Ken: Sure Ken, tykke Ken, hipster-Ken og ungkonservative Ken – men på Berlingske tager vi den slags mere alvorligt. Det tog flere år og et hemmeligt kodeord at udvikle de nye Barbier, og i dagens mediebillede har vi ikke flere år, og vi kan heller ikke holde noget hemmeligt, men vi kan kalde projektet for »1234Ken« og komme med vores bud.

Ken er ’nobody’

Hele projektet begynder imidlertid med en skyldig erkendelse. Der er formentlig en god grund til, at Mattel ikke sætter alt ind på en ny Ken, for salgstallene viser, at han er en nobody. Ken er bare en slags tilbehør til Barbie, akkurat som hendes blå cykel, lyserøde bil og gule labrador, Tanner, og hvis vi spørger mandeaktivisterne, vil de sige, at det i sig selv er kras socialrealisme.

Ken sælger ikke og slet ikke til drengeværelserne, men andre dukker gør. Actiondukkerne fra soldaterserien G. I. Joe og Star Wars har hittet i USA siden henholdsvis 1964 og 1978, og der er en interessant historie i dem, som professor Harrison Pope fra Harvard University har påvist i en artikel i International Journal of Eating Disorders.

Pope og hans medforfattere indkøbte dukker, som illustrerede udviklingen i de to serier, og de målte bl.a. taljemål og bicepsmål på dem og omregnede tallene til levende mennesker, og dukkerne forvandlede sig med årene. G. I. Joe, Luke Skywalker og Han Solo udviklede sig fra sund kost og springgymnaster til noget, som var ordineret af en russisk atletiktræner. Joes taljemål faldt fra 82 cm i 1973 til 73 cm i 1994, og hans biceps voksede fra 31 cm til 42 cm. Til sammenligning er målene for den gennemsnitlige amerikaner henholdsvis 100 cm og 30 cm. Udviklingen hos Luke Skywalker og Han Solo fulgte samme udvikling, og forklaringen er ifølge Pope syntetiseringen af den mandlige krop.

Steroide Ninja Turtles

I 1980erne slog anabolske steroider for alvor igennem, og brugerne blev mere muskuløse, end de naturligt kunne blive, og det steroide look – det umulige look – blev det nye ideal. Den kropsidealisering har påvirket unge mænd på samme måde, som Barbie har påvirket unge kvinder, og det er ikke uden grund, at unge mænd lider af samme kropsforstyrrelser som unge kvinder, siger Pope, for begge unge køn er ude i samme »mission: umulig.«

75 pct. af de adspurgte unge mænd i en britisk undersøgelse siger, at de har en anden krop end deres idealkrop, og når de skal beskrive den ideelle mandekrop, lyder det sådan her: »Skarp hage og perfekte biceps,« »tydelige mavemuskler,« »sportstrænet,« »sund hudfarve,« »muskuløst bryst,« »slank« og »ikke et gram fedt,« fremgår det af undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Men and Masculinities. Den slags forbilleder kommer ikke ud af det blå. Siden 1980erne er der sket en »afgørende forandring« i unge mænds opfattelse af idealkroppen, hedder det, og hvor unge mænd før skulle være naturligt sunde og friske, skal de nu være bygget som containerterminalen i Esbjerg.

Om det har noget med dukker at gøre?

Det er troligt, at mandedukkerne reflekterer udviklingen og ikke nødvendigvis bestemmer den, men når det alt sammen er Barbies skyld på kvindesiden, behøver vi ikke den slags dementerende fodnoter på mandesiden. Så, ja, selvfølgelig skal vi have nye mandedukker, og det skal ikke være dukker, som ligger i Barbies hundekurv, og heller ikke en steroid Ninja Turtle, som ligner Vladimir Putin til hest.

Rigtige mænd er alle mænd, og herover er Berlingskes seks bud på nye og mere realistiske unge mandedukker.