»Det er en sejr for demokratiet, at halvdelen af tyrkerne har turdet stemme imod Erdogan«

I Danmark stemte langt de fleste tyrkiske vælgere for Erdogans forfatningsændring. Talsmanden for nej-siden er bange for fremtiden, men tilfreds med at oppositionen trods alt forhindrede en jordsskredssejr.

Glade Erdogan-støtter fejrede ja-sejren på Rådhuspladsen i København sent påskedag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest

Tyrkiets folkeafstemning er vundet af Erdoganstøtterne. Præsident Recep Tayyip Erdogan fik flertal for den forfatning, der giver ham flere beføjelser og gør det muligt for ham at blive siddende på magten i 12 år endnu. Men det skete med et flertal, der efter omstændighederne er utroligt knebent. Det siger en herboende tyrker, som er talsmand for nej-kampagnen i Danmark:

»Jeg er stolt af, at de demokratiske kræfter har vist sig så stærke i Tyrkiet. Det var en helt ensidig kampagne, hvor oppositionen har haft ringe mulighed for at komme til orde. Erdogan har sagt, at nej-siden er landsforræddere, vantro og terrorister. Han har sagt, Gud aldrlig vil tilgive dem. Men på trods af alle overgrebene, af fængslingerne og chikanen, så har valgdeltagelsen været høj. Det er flot, at folk har stemt alligevel. Under de vilkår vil jeg godt kalde det en sejr for demokratiet, at halvdelen har tyrkerne har turdet stemme imod Erdogan,« siger Mustafa Topal, der er talsmand for den danske nej-kampagne.

Stemmeprocenten ved folkeafstemningen i Tyrkiet anslås af flere uofficielle kilder til 85 procent. Knap 50 af de 59 millioner stemmeberettigede har stemt, heraf har 51,4 procent sagt ja til forfatningsændringen, mens 48,6 procent har stemt nej til forfatningen, der bl.a. giver præsidenten ret til at udnævne ministre og erklære undtagelsestilstand uden om parlamentet, som han i øvrigt også får beføjelser til at sende hjem.

I Danmark bor 32.300 af de 2,9 millioner tyrkere bosatte i udlandet, som var stemmeberettigede ved folkeafstemningen. Af de danske tyrkere har godt en tredjedel, i alt 11.365, afgivet deres brevstemme. Heraf har 62 procent sagt ja til at give flere beføjelser til Erdogan.

»Nej-siden har været svær at mobilisere herhjemme. Jeg har mødt rigtigt mange tyrkere, som valgte ikke at stemme. De er velintegrerede og har en god uddannelse, men de vil ikke blandes ind i den her kampagne. Når man taler med dem om det, får man indtryk af en blanding af afmagt og nok også lidt ligegyldighed,« siger Mustafa Topal, der til daglig er ansat som PhD-studerende ved RUCs Institut for Teknologi og Mennsker.

Generelt har flertallet for Erdogan været større i de europæiske lande, end det var i Tyrkiet.

»Tyrkerne i Saudi-Arabien, Kuwait, Bahrain, Algeriet, Irak og i andre muslimske lande har stemt imod. Men tyrkerne i Europa her stemt for. Det er mystisk, men det har sikkert noget at gøre med den måde, Erdogan har iscenesat valget som en konflikt mellem Vesten og muslimerne. Han har gjort det til en hellig krig, hvor Erdogan selv er talsmand for alle muslimer, og det nummer kan han jo ikke lave i Saudi Arabien. De europæiske ledere har også dummet sig ved at spille med på hans kunstige krise og give ham en modstand, han kunne vende om og bruge imod dem,« siger Topal, der selv er født og opvokset i Tyrkiet, men kom til Danmark som 23-årig for 20 år siden.

»Det er da interessant i forhold til vores debat om integration, at ja-stemmerne i Danmark i høj grad kommer fra unge mennesker, som er født og opvokset i Danmark. De taler knap nok tyrkisk og har ingen anelse om, hvad det her valg vil betyde i Tyrkiet. Erdogan spiller på et stærkt Tyrkiet. Han taler direkte til et tyrkisk mindreværdskompleks, og så ser vi pludselig folk møde op med tyrkiske flag, med nationaldragter og andre nationalistiske symboler,« siger Topal. Han er uddannet cand.mag. og medstifter er Tyrkisk Forum, et tværpolitisk forum for kurdiske og tyrkiske politikere.

Selvom han er godt tilfreds med, at Erdogan ikke fik sin jordskredssejr, er der ikke den store optimisme at spore hos talsmanden for den nej-side, der i hvert fald i Danmark led et svidende nederlag.

»De tyrkiske aviser skriver i dag, at 100 års pause er forbi; republikken er færdig og det gamle Tyrkiet er vendt tilbage. De taler direkte om det osmanniske riges genopståen. Det er bekymrende i sig selv. Men at hveranden tyrker har stemt nej til Erdogan viser også, hvor splittet Tyrkiet står. Der er skabt et politisk vakuum og jeg kan godt være bange for, at borgerkrigen mellem tyrkere og kurdere nu vil blusse op. Der er i Tyrkiet store spændinger mellem det religiøse og det sekulære, og den konflikt er kun blevet større nu; tolerancen mellem fløjene har aldrig været mindre«, siger Mustafa Topal.