USAs tidligere præsident Donald J. Trump har i øjeblikket 91 sigtelser for kriminelle handlinger rettet mod sig.
Alligevel har der i noget tid været en slags konsensus i USA om, at Trump uden juridiske forhindringer kunne stille op til landets præsidentvalg næste år.
Indtil for ganske nylig.
Ifølge flere juridiske eksperter og nu også en fremtrædende demokratisk politiker udelukker selveste USAs forfatning nemlig Donald Trump fra at blive præsident på grund af hans rolle i stormen på Kongressen 6. januar 2021.
I et interview på den amerikanske tv-kanal ABC News siger Tim Kaine, demokratisk senator fra Virginia, således, at den 14. tilføjelse til USAs forfatning udelukker Trump fra at stille op til kommende præsidentvalg.
»I min optik var angrebet på Kongressen den dag lavet til et særligt formål på en særlig dag, og det var at stoppe den fredelige overdragelse af magten, som den står foreskrevet i forfatningen,« siger Tim Kaine, der var kandidat til vicepræsidentposten ved valget i 2016, ifølge The Guardian til ABC News.
Den 14. tilføjelse til forfatningen siger i grove træk, at man ikke kan stille op til noget valg til en officiel post, såfremt man tidligere som folkevalgt har svoret en ed om at holde forfatningen i hævd, men derefter har deltaget i eller opildnet til et oprør eller angreb på forfatningen.
Tilføjelsen har aldrig før forhindret en præsidentkandidat i at stille op.
Bekymring for fremtiden
At politiske modstandere langer ud efter Trump, er én ting, men flere juridiske eksperter – heriblandt flere republikanere – har den seneste tid argumenteret for, at netop den ovennævnte bestemmelse udelukker Donald Trump fra at stille op til alle fremtidige valg.
Det gælder blandt andet de to konservative juridiske forskere William Baude fra University of Chicago og Michael Stokes Paulsen fra University of St. Thomas. I en omdiskuteret videnskabelig artikel i tidsskriftet University of Pennsylvania Law Review konkluderer de, at den tidligere præsident uden tvivl er udelukket fra at genopstille.
Det samme når pensioneret konservativ føderal dommer J. Michael Luttig og juraprofessor emeritus på Harvard University Laurence Tribe frem til i en artikel i The Atlantic.
»Den tidligere præsidents forsøg på at omstøde præsidentvalget i 2020 og det efterfølgende angreb på kongressen placerer ham inden for omfanget af diskvalifikationsklausulen,« konkluderer de to.
Om argumentet i den 14. tilføjelse i praksis får nogen betydning, er dog usikkert.
Flere fagfolk er skeptiske over for, om Donald Trump i praksis kan siges direkte at have stået bag angrebet på kongressen og USAs demokrati, som tilføjelsen kræver, for at den kan bruges til at udelukke nogen fra at stille op til demokratiske valg.
Det gælder blandt andre juraprofessor ved Stanford University Michael McConnell, som over for The Guardian vurderer, at det hurtigt bliver en sag for højesteret, hvis spørgsmålet rent faktisk bliver rejst af en delstat.
Han bekymrer sig ligeledes for fremtiden, hvis der bliver sat en præcedens for, at kandidater til forskellige valg i USA kan bruge stykke tre i den 14. tilføjelse til USAs forfatning til at forsøge at diskvalificere hinandens politiske modstandere.
