Det er 26 år siden, at den estiske passagerfærge Estonia sank i Østersøen med 852 mennesker om bord under mystiske omstændigheder.

I den efterfølgende havarirapport lød konklusionen, at færgen var forlist, fordi bovporten var blevet revet løs.

Men nu har et nyopdaget fire meter stort hul i skroget ændret alt. Den nye opdagelse tyder nemlig på, at passagerfærgen kan have kollideret med noget under vandet. Og en estisk statsanklager spekulerer nu åbent i, om det kan have været en ubåd.

En svensk ubåd. Det skriver SVT.

Magnus Kurm, som er statsanklager og tidligere ordfører i den estiske regerings udredning af skibsforliset, mener, at den svenske regering muligvis har dysset ulykken ned, fordi den selv har været involveret i den.

Det siger han til den estiske avis Postimees.

Han spekulerer i, om der kan have været en »følsom last« om bord på færgen, som skulle overvåges, mens den blev fragtet til Stockholm – og om der derfor var en svensk ubåd, som fulgte færgen under vandet.

»Det kan så være, at ubåden ikke sejlede ind i Estonia, men at Estonia kom for tæt på ubåden,« siger han til den estiske avis.

Der er ingen beviser for, at et sådant forløb skulle have fundet sted. Og beskyldningerne er derfor også øjeblikkeligt blevet afvist af den forhenværende svenske forsvarsminister Anders Björck fra Moderaterna.

»Hvis det var tilfældet, ville vi omgående have modtaget en rapport om det, og det ville være blevet opdaget,« siger han til SVT.

Han mener, at en kollision med en ubåd ville have gjort større skade på færgen end et fire meter højt hul, og forklarer i øvrigt, at Sverige kun havde omtrent 12 ubåde i brug i 1994.

»Det ville have krævet en enorm mørklægningsoperation, hvis vi havde gjort sådan noget og så forsøgt at skjule det,« siger han.

Men det er ikke kun Magnus Kurm, der mener, at en kollision kan have forårsaget forliset. Estlands forhenværende forsvarsminister Enn Tupp, som sad i regeringen i 1994, tror også, at en ubåd kan have stødt ind i færgen, skriver Svenska Yle.

Han nævner dog ikke, om han mener, at ubåden kan være svensk.

Den nuværende estiske udenrigsministers rådgiver, Mart Luik, har desuden forklaret, at en ekspertgruppe har analyseret hullet og konkluderet, at det er blevet påført færgen udefra med en kraft på 500 til 600 ton.

Olle Rutgersson, svensk professor emeritus i skibsteknologi, udtaler til SVT, at man ikke kan udelukke, at en kollision har fundet sted. Men han advarer samtidig også imod at drage forhastede konklusioner.

Han mener, at skroget lige så vel kan være blevet beskadiget, idet det er sunket mod bunden.

»Jeg synes ikke, at hullet lignede næsen af en ubåd. Jeg tror nærmere, at der skete noget, da skibet sank,« siger han til SVT.

Hullet blev fundet i forbindelse med optagelserne til en ny dokumentarserie om ulykken, som kostede 852 mennesker livet. Ved hjælp af en dykkerrobot fandt TV-holdet et hul, der måler fire meter i højden og 1,2 meter i bredden, i skibsvragets skrog.

Dokumentaren fik mandag Estland til at annoncere en ny udredning af forliset, og i sidste uge mødtes Sveriges statsminister, Stefan Löfven, og Estlands premierminister, Jüri Ratas, for at diskutere de nye opdagelser.

Ingen har været nede ved skroget, siden der i 1995 blev indgået en gravfredspagt mellem Finland, Estland, Letland, Danmark, Rusland og Storbritannien. Ifølge aftalen er Estonia fredet som gravplads. Dermed er al dykning ved vraget forbudt.