Det endelige opgør i tropeparadiset

Lige nu kæmper Sri Lankas oprørsgruppe De Tamilske Tigre deres livs kamp efter mere end 20 års borgerkrig. Regeringen har sat alt ind på en total sejr over fjenden, der er presset af intern splid og international isolation.

Sig navnet Ceylon og eksotiske billeder af fredfyldte, tropiske strande, frodige og mørkegrønne bjerge og britiske kolonidiplomater i hvide uniformer toner frem. Prøv så at sige Sri Lanka. Kontrasten er tydelig, ikke? Nu taler vi blodbad, selvmordbomber og frysende tamiler på flugt i danske provinsbyer, familiesammenføringer, Erik Ninn-Hansen, Poul Schlüter, tæppetale, kartoffelkur.

En uendelig lang og trist historie, der foreløbig har kostet op mod 70.000 mennesker livet og lagt Sri Lankas enorme økonomiske potentiale i ruiner. I 1960erne var det lille land syd for Indien det økonomiske forbillede for mange lande i Sydøstasien, heriblandt Singapore!

Internationalt næsten totalt overskygget af kampen mod Taleban i Afganistan, al-Qaeda, Irak og andre blodige konflikter tættere på danskernes bevidsthed kæmper De Tamilske Tigre og deres ofte civilklædte kampsoldater mere indædt end nogensinde en regulær junglekrig mod den singalesiske regeringshær - suppleret med byterror - for at få deres egen lille selvstændige provins i den nordlige del af Sri Lanka. Det har de gjort i mere end 20 år eller så længe, at omverdenen tilsyneladende ikke længere orker eller kan kapere at høre om flere blodsudgydelser i et fjernt ø-rige helt nede ved Ækvator mellem Det Arabiske Hav og Det Indiske Ocean.

Ikke desto mindre synes det endelige opgør i landet lige nu at være sat i gang af regeringen. Også selv om der er al muligt grund til at frygte en omfattende hævnaktion mod civile på Sri Lanka fra tigrenes ubestridte skaber og leder siden begyndelsen af 1970erne, Velupillai Prabhakaran. Han er et forbillede og læremester for bl.a. Osama Bin Laden og palastinænsiske oprører ud i anvendelsen af selvmordbombere.DET ER RISIKABELT at forudsige afslutningen på en etnisk borgerkrig, der har varet i flere årtier, men en lang række forhold har ført til den situation, hvor regeringen i Sri Lanka tilsyneladende har vurderet, at nu er tiden for det endelige opgør. Koste hvad det vil:

Den nordiske fredsmission anført af Norge - og som også omfatter Danmark i en aktiv rolle - er reelt sat ud af spillet, selv om våbenhvilen fra 2001 stadig er i kraft. Det er kun på papiret, fredsaftalen lever. Fredsmæglere og overvågere er for længst trukket hjem.

Sri Lankas nuværende præsident Mahinda Rajapakse kom til magten 2005 efter en valgkamp, hvor tigrene havde dikteret boykot. Det forhindrede tusindvis af civile tamiler i tigrenes kontrollerede områder i nord at stemme på den liberale modkandidat Wickramasinghe, forfatter til fredsaftalen i 2001 og en kandidat, der ville have gået langt i indrømmelserne til De Tamilske Tigre.

I stedet har Sri Lanka i dag en præsident, der ikke bare støttes af mange singalesere, men også får politisk støtte fra ortodokse buddister og især partiet JVP. Et marxistisk parti, som udgør resterne af en singalesisk terror-bevægelse, der i 60erne og 70erne skabte skræk og rædsel blandt alle på Sri Lanka, og som krævede samtlige tamiler ud af landet. I dag betragtes partiet som stuerent, men rødderne lever.

Siden Rajapakse kom til magten, har regeringshæren under dække af defensive angreb hamret løs mod de tamilske tigre i deres besatte områder i den nordlige og østlige del af Sri lanka med luftangreb og landbaserede aktioner i de svært tilgængelige jungleområder, tigrene har besat.

Næsten dagligt rykker hæren længere og længere frem, og de er lige nu meget tæt på at have lukket tigrenes livsvigtige adgang til kysten, hvorfra de i årevis har modtaget våben og forsyninger. Inden for de seneste uger har regeringen generobret centrale byer langs den nordøstlige kyst, ligesom stadigt flere tigre-soldater synes at overgive sig til hæren trods deres giftkapsel med Cyanid om halsen.

De Tamilske Tigre blev i 2005 alvorlig svækket af en højtstående officer, Karuna, der trak næsten halvdelen af tigrenes kampstyrker med sig efter et opgør med tamil-lederen Prabhakaran. Karuna lever i dag i skjul, men hans udbrydertropper menes at arbejde tæt sammen med regeringshæren.

Siden Rajapakses valgsejr har EU - i lighed med USA, Canada, Indien m.fl. - stemplet De Tamilske Tigre som en terrorbevægelse. Dermed har tigrerne mistet den sidste rest af sympati i Europa, ligesom de har fået sværere og sværere ved at finansiere deres kamp.

Efter terrorangrebet 11. september 2001 i New York er kontrollen med pengeoverførsler desuden blevet voldsomt skærpet. Netop De tamilske Tigre har finansieret en stor del af deres oprør fra tamiler i udlandet. Såvel frivillige som ufrivillige donationer. Også i Danmark menes tamiler at være udsat for afpresning fra tamiler, der støtter kampen for tamilsk uafhængighed på Sri Lanka.REGERINGEN SYNES fast besluttet på at udnytte øjeblikkets medvind, selv om analytikere og iagttagere de seneste dage har advaret mod konsekvenserne af regeringens offensiv og dens forsøg på en total sejr mod De Tamilske Tigre, der fortsat vurderes at være i stand til at slå markant tilbage.

Forsvarsminister Gotabhaya Rajapakse, bror til Sri Lankas præsident, erklærede op til weekenden, at regeringen vil finde og ødelægge tigrenes militære maskine i håbet om at afslutte to årtiers borgerkrig i østaten. Det seneste og mest tydelige bevis på, at den blodige konflikt måske befinder sig i den afsluttende fase. Og at også den fase kan blive ekstrem blodig.