Det egyptiske mareridt er ved at blive virkelighed

Bomber i Cairos centrum forud for treårsdagen for revolutionen understreger, at volden har taget magten.

Efterforskere undersøger stedet, hvor en bilbombe detonerede foran et politihovedkvarter i Cairo. Fold sammen
Læs mere
Foto: MAHMOUD KHALED
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

JERUSALEM: Nu er mareridtet ved at blive til fuldbyrdet virkelighed for egypterne.

En formodet bilbombe foran politiets hovedkvarter i det centrale Cairo, og eksplosioner i det velhavende Dokki-kvarter på den modsatte side af Nilen samt i Giza-kvarteret ud mod pyramiderne ryster Egypten dagen før tre-året for oprøret og revolutionen.

Ingen har taget ansvaret for bombeangrebene, der omkring politihovedkvarteret ifølge myndighederne kostede mindst fire livet og omkring 50 sårede. Men de viser med al uønskelig tydelighed, hvor radikaliseret modsætningerne er blevet i Egypten siden de egyptiske generaler i juli sidste år ledede afsættelsen af landets første folkevalgte præsident.et er også blot endnu en understregning af, at der langt fra er enighed om, hvad der skal "fejres" i morgen på treårsdagen for oprørets udbrud 25. januar 2011.

Den midlertidige regering, militæret og dets støtter har fremhævet, at de blot har "videreført" og "justeret" revolutionen, men samtidig er ledende kræfter fra for tre år siden blevet undsagt og forfulgt juridisk, mens der har lydt hård kritik af begivenhederne for tre år siden. Mange af den afsatte Hosni Mubaraks støtter er tilbage i nye hovedroller.

For Det Muslimske Broderskab er dagen i morgen et symbolsk bevis på, at det "demokratiske eksperiment" slog fejl. Den islamistiske præsident Morsi blev valgt ved frie valg, men både ham og Broderskabets politikere, der sejrede stort ved det forudgående parlamentsvalg, er i dag fængslet og risikerer hårde straffe. Broderskabet har afvist at have noget at gøre med den eskalerende terror, men der er heller ikke megen tro på, at der er mere at hente ad den demokratiske vej.

For mange af de revolutionære aktivister vil i morgen være den endegyldige besegling af, at en kontrarevolution har fundet sted og kvalt de revolutionære fremskridt og håb. Mange af dem så Broderskabets valgsejre og konfrontatoriske regime, som at de havde "stjålet" revolutionen. Nu er det i stigende grad vanskeligt bare at få øje på revolutionen.

Indenrigsministeren i den midlertidige egyptiske regering har opfordret egypterne til at gå ud på de symbolske, revolutionære pladser i landets byer i morgen for at markere årsdagen for oprøret. Det kunne have signaleret "den nye begyndelse" i Egypten, hvor alt er ændret til fordel for befolkningens rettigheder. Det er alt andet end det. 25. januar blev for tre års siden valgt som dagen for de store protester, fordi det i Egypten er "Poltiets dag", og fordi demonstrationerne i første omgang var rettet mod volden og ufriheden i en stat, hvor politiet havde frie hænder til at forfølge og chikanere alle. I hvert fald dem uden forbindelse til landets politiske, økonomiske og militære top.

Indenrigsministeren fra Mubaraks tid er fjernet og stillet for en domstol, men sikkerhedsstyrkerne, som er underlagt indenrigsministeriet, er langt overvejende de samme, og deres fremfærd mod demonstranter og formodede modstandere af regimet er om noget endnu voldeligere end tidligere.

Amnesty International har netop offentliggjort en rapport med en skarp kritik af tiden efter afsættelsen af præsident Morsi som "en serie af ødelæggende angreb på menneskerettighederne og vold fra staten i en hidtil uset skala gennem de seneste syv måneder". Ifølge menneskeretsorganisationen er 1.400 mennesker blevet dræbt i politisk motiveret vold siden militæret overtog magten i juli. Politi og civile er også blevet dræbt under en række, blodige angreb, som ekstremistiske islamister menes at stå bag, men Amnesty konkluderer, at langt flest er blevet dræbt under konfrontationerne "som følge af overdreven brug af magt fra sikkerhedsstyrkernes side". Desuden hæfter rapporten sig specifikt ved angrebet i august sidste på en protestlejr til støtte for Det Muslimske Broderskab i udkanten af Cairo. Flere end 500 Morsi-støtter blev dræbt i det, Amnesty beskriver som et "afstumpet blodbad" med brug af ekstrem magtanvendelse men, hvor "ikke ét eneste medlem af sikkerhedsstyrkerne" efterfølgende er blevet retsforfulgt.

Kun yderst få fra sikkerhedsstyrkerne er i det hele taget blevet retsforfulgt for volden under de "18 dage" med folkelige protester, der førte til Mubaraks afgang. Og slet ingen fra den vold på politistationer og i fængsler, der nærmest var en institutionaliseret del af politistaten under Mubaraks 30-årige regime.

Anklager om vold og drab mod præsident Morsi og ledende medlemmer af Broderskabet under oprøret og ved magten i 2012 - 2013 i væsentlig mindre skala end sikkerhedsstyrkernes har derimod ført til, at Broderskabet er blevet forbudt som en terrororganisation, mens Morsi og folk omkring ham risikerer dødsstraf eller langvarig fængsel for "forræderi" og drab på sikkerhedsstyrker og demonstranter. Ingen fra det egyptiske militær er blevet retsforfulgt trods omfattende dokumentation og vidnesbyrd om, at dele af det egyptiske museum lige op af Tahrir-pladsen blev brugt som torturkammer mod aktivister.

Åbenmundede modstandere af militæret er i en række tilfælde blevet idømt hårde straffe for deres blogs og skriverier, mens ingen militære eksempelvis er blevet straffet for soldaters angreb og massakre, udført da Det Øverste Militære Råd havde den enerådende magt i Egypten, mod en koptisk, kristen domineret demonstration i det centrale Cairo.

Den nuværende, øverste militære leder, general Abdel Fattah al-Sisi, var manden, der over for hele verden forsvarede hærens "jomfru-undersøgelser" mod kvindelige aktivister fra Tahrir-pladsen. Angiveligt var det for at sikre sig mod anklager om voldtægt, men undersøgelserne fandt sted, da kvinderne blev anholdt, og ifølge flere af dem blev de udført under store ydmygelser og synlig for mobil-filmende soldater - en næsten ufattelig fornedredelse i det konservative, egyptiske samfund.

I grel modsætning til det er flere af forkæmperne for de demokratiske rettigheder i dag i fængsel. Både de ledende medlemmer af "6. April ungdomsbevægelsen" Ahmed Maher og Mohamed Adel og bloggeren Ala Abdel-Fatah var i front under oprøret for tre år siden, men de har været anholdt siden november for at have forbrudt sig mod en ny lovgivning, der forbyder offentlige forsamlinger og protester uden forudgående tilladelse fra myndighederne. Bloggeren Abdel-Fatah er yderligere i denne uge blevet sigtet for at have fornærmet retssystemet. 

For præcis tre år siden frygtede alle, at terroren skulle eksplodere i Egypten. Nogle mente, at diktatoren Mubarak som sidste udvej ville sende sikkerhedsstyrkerne eller måske endda militæret i et frontalt angreb mod demonstranterne med en massakre til følge. Andre mente, at demonstranterne hurtigt ville ty til vold og "brænde Cairo ned". 25. januar 2011 var en voldelig dag, og også i dagene efter var der der dødsfald. Mubarak-loyalisternes partihovedkvarter lige ovenfor Tahrir-pladsen blev brændt ned. Men egypternes mareridt forblev i det store og hele en ond drøm trods omsiggribende kaos, politiske magtkampe, fortsatte demonstrationer og gadekampe samt en økonomi faretruende nær et fuldstændig, økonomisk kollaps. I øjeblikket er det derimod i stigende grad svært at se grænserne for den vold, der hærger landet på begge sider.

Det hjælper heller ikke at knibe sig selv i armen. Det er den egyptiske virkelighed, og den ser grum ud.