Det bliver sværere at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet - trods Europol-aftale

En dansk særaftale om Europol er i støbeskeen, men dansk politi står til at miste direkte søgeadgang i Europols enorme database over forbrydere og mistænkte, som på mange måder er kernen i politisamarbejdet. Dermed vil dansk politi stå svækket trods en særaftale. Aftalen skal på plads i løbet af de kommende uger.

I løbet af de kommende uger skal en dansk særaftale om fortsat tilknytning til politisamarbejdet Europol på plads. Dansk politi vil dog stå svækket selv med en særaftale, hvor Danmark ser ud til at miste direkte søgeadgang i Europols enorme og meget vigtige database over forbrydere og mistænkte. (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker

Den danske regering arbejder i disse dage på at klappe rammerne for en Europol-særaftale af med embedsværket i EU-Kommissionen. Men selv om et tilbud om en særaftale ser ud til at komme i hus, vil aftalen medføre betydelige begrænsninger for Rigspolitiet i forhold til de nuværende muligheder for at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet.

Det har længe stået klart, at Danmark mister sin position i Europols bestyrelse og dermed indflydelse på Europols udvikling. Men alt tyder også på, at dansk politi vil miste den direkte søgeadgang i den enorme database Europol Information System (EIS), som indeholder information om forbrydelser, mistænkte, dømte og kriminelle netværk. Databasen er på mange måder kernen i Europol, og dansk politi brugte den flere end 91.000 gange sidste år, eller ca. 250 gange om dagen.

»Det er en klar besked indtil videre, at en aftale ikke kan indebære direkte søgeadgang,« fortæller en kilde tæt på forhandlingerne.

I stedet er planen, at et særligt hold skal sikre, at dansk politi inden for nogle få timer kan få svar på sine henvendelser. På den måde vil aftalen være bedre end den, som Norge har, hvor der kan gå op til to dage med at få svar, men at miste den direkte søgeadgang vil være et stort slag for dansk kriminalitetsbekæmpelse.

Da Søren Pind (V), tidligere dansk justitsminister, var i Bruxelles, blev han spurgt, hvad dansk politi som minimum skulle have i en Europol-aftale, før den ville være tilfredsstillende. Og han svarede klokkeklart: »Direkte søgning. Det er simpelthen en uomgængelig nødvendighed.«

Pind understregede også, at en særaftale under alle omstændigheder kan være en »stakket frist«, fordi Europol udvikler sig så hurtigt, og politiet bliver mere og mere afhængig af data. Eksempelvis rykker politiarbejdet i stigende grad ud i de enkelte politibiler, hvor det er meningen, at der skal være adgang til EIS fra håndholdte enheder for de fulde Europol-medlemmer.

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg har flere gange advaret om konsekvenserne af, hvis Danmark får en svagere tilknytning til Europol. Rigspolitiet kommenterer ikke forhandlingerne med EU-Kommissionen, men kommunikationsdirektør, Anders Frandsen, understreger, at tid er »en væsentlig faktor i kriminalitetsbekæmpelse og efterforskning,« og at politiet derfor håber på »så hurtig og smidig« en søgeadgang som muligt.

Han påpeger også, at politiet bruger EIS mere og mere til analyser, som er af stor betydning for politiets arbejde i dag: »Dansk politi arbejder – i lighed med politistyrker i resten af Europa – i stigende grad analytisk, via kortlægning af kriminalitetsmønstre m.v., når vi skal fange forbrydere. Det gælder både danske og udenlandske kriminelle.«

Der er både politiske og juridiske årsager til, at Danmark ikke kan få direkte adgang til databasen, når Danmark efter den 1. maj 2017 ikke længere vil være fuldt medlem af Europol som en konsekvens af sidste års danske folkeafstemning.

Mens der nogle gange kan findes kreative løsninger på juridiske problemer, er det politiske signal imidlertid helt klart fra resten af EU: Der er forskel på adgangen til EIS - kronjuvelen i Europol - for de fulde medlemmer af politisamarbejdet og så for Danmark som et kommende form for B-medlem.

Ikke mindst et skeptisk Europa-Parlamentet, der efter alt at dømme vil skulle godkende en dansk Europol-aftale, har gjort det helt og aldeles klart, at der ikke kan blive tale om »à la carte«-løsninger, når danskerne har stemt nej til at ændre retsforbeholdet. EU-Kommissionen deler den vurdering, fordi et tag-selv-bord for Danmark ville svække EUs position i forhandlingerne med Storbritannien om det britiske EU-exit.

Med en Europol-aftale, som næppe vil være tilfredsstillende for dansk politi, er spørgsmålet så, om Folketingets partier alligevel kan leve med aftalen?

Mens De Radikale ønsker en ny folkeafstemning på grund af de forringede vilkår for dansk politi, er der i den nye regering ikke umiddelbart appetit på en ny folkeafstemning, efter at Dansk Folkeparti er løbet fra sit løfte og ikke længere vil anbefale et ja til en særskilt folkeafstemning om Europol.

Aftalen bliver ikke, hvad politiet og Folketinget havde drømt om, men der er ikke et alternativ, når regeringen ikke ønsker en ny folkeafstemning.

Dansk politi ser derfor ud til at få svækket sine muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Og i takt med at Europol udvikler sig og får en større og større rolle i kampen mod terror og illegal migration, vil konsekvenserne ved at stå uden for et fuldt medlemskab af Europol kun blive større.